Vi søger endnu flere rejsekonsulenter

Vi søger endnu flere rejsekonsulenter
Print

DREAMS, WE MAKE THEM HAPPEN!

Er du "Explordinary" og har du evnen til at gøre drømme til virkelighed?

Til vores salgskontorer i København og Odense søger vi rejsekonsulenter med tiltrædelse snarrest.

Er du lidenskabelig globetrotter? Har du haft fantastiske rejseoplevelser, som du bare må dele med andre? Kunne du tænke dig, at arbejde i et ungt og uformelt miljø, hvor der altid er én, der lige har været i Costa Rica, på safari i Afrika eller er på vej til Borneo? - Så er det dig, vi skal bruge!

Din primære opgave bliver at få vores kunders rejsedrømme til at gå i opfyldelse. Så hvad enten kunden skal jorden rundt, til Ulan Bator eller Umeå, Melbourne eller München; uanset deres budget, alder eller rejselængde, så forventer vi at du:

Har fokus på totaloplevelsen og har forståelse for, at en rejse er mere og andet end en flybillet.

  • Er god til at sælge.
  • Har rejst udenfor Europa i minimum 3 måneder, fordelt på flere forskellige lande og kontinenter.
  • Kan sætte sig ind i kundens behov, og kan sammensætte rejser der passer til deres behov.
  • Er konkurrencemenneske, målrettet og ansvarsbevidst.
  • Taler og skriver engelsk på højt niveau.
  • Forstår at en stor del af arbejdet som rejsekonsulent, består af arbejde foran computer med relativt komplicerede programmer, og således kræver en grundlæggende forståelse samt flair for IT
  • Har forståelse for at det at arbejde hos KILROY, fra tid til anden kræver at man giver en hånd med i andre afdelinger ved behov.
  • Er udadvendt, og indforstået med at arbejdet som rejsekonsulent også indebærer marketingsaktiviteter på messer, skoler, gader og stræder.
  • Ikke er bange for at holde foredrag for både større og mindre forsamlinger

Jobbet som Rejsekonsulent

Du kommer til at sælge KILROY travels rejseprodukter til hele verden. Du vil indgå i et team, hvor alle medarbejdere arbejder med personlige salgsbudgetter - men også har stort fokus på fælles mål og succes. Du skal derfor være resultatorienteret, en god kollega, ligefrem, have selvtilliden i orden og se salg og god kundeservice som en personlig udfordring.

Vi tager salg af rejser meget seriøst, samtidig med, at vi skal have det sjovt. Vi tilbyder fuld oplæring og et job i et ungt, energisk, uformelt og til tider hektisk arbejdsmiljø, hvor både teamspirit og individualisme er nøgleord

Der er tale om én stilling i Odense og én i København, på fuld tid med fast løn, bonus og pensionsordning. Arbejdsstedet er i hjertet af begge både København og Odense.

Er du interesseret i stillingen som rejsekonsulent, så send en motiveret og kortfattet ansøgning inkl. dit CV til [email protected] senest den 5. februar 2012. Har du spørgsmål til stillingen kan du sende en e-mail til [email protected]

Kommentarer
Christine Veilstrup
Hej Kilroy. Søger I nogen i Århus? Dette er nemlig lige mig. Mvh Christine (51947185)
05-12-2011 10:28:33
KILROYdk
Hej Christine. Vi har ikke længere en butik i Århus, men Odense og København, så det er kun disse 2 byer vi søger rejsekonsulenter. Mvh Michael KILROY
06-12-2011 09:40:38
KILROYdk
Hej Ranya, vi har ikke desideret rejseguides i udlandet så det er desværre ikke noget vi kan tilbyde. Du er mere end velkommen til at søge stillingen her i København eller Odense. Mvh Michael KILROY
08-12-2011 09:32:50
Susanne
Hej Kilroy Jeg overvejer meget at søge denne stillingen i København men kunne rigtig godt tænke mig at vide om jeg kan kombinere den med kontoruddannelsen med rejseliv som speciale på Niels Brock?
09-12-2011 22:22:56
KILROYdk
Hej Susanne Der er tale om en fuldtidsstilling i København, så det kommer an på hvordan du kan kombinere de 2 ting. Du skal være velkommen til at sende os en ansøgning. Mvh KILROY
12-12-2011 09:56:18
Maj Ingemann
Hejsa, jeg sidder her lille juleaften i Sydney på 7 år & tænker, at det er da lige sådan et job der kunne få mig hjem til andedammen igen. Jeg har sågar også taget min uddanelse downunder så der er også lidt erfaring der kunne deles ud af. Desværre kan jeg dog tidligst komme hjem til dansk sommer - så har I en eller anden liste man kunne blive skrevet på for fremtidige muligheder eller skal jeg bare prøve at smide en uopfordret ansøgning afsted, når jeg er hjemme engang? Bedste hilsner & varme kænguru knus fra Maj
23-12-2011 01:40:21
Charlotte
Er det et ufravigeligt krav at man "Har rejst udenfor Europa i minimum 3 måneder, fordelt på flere forskellige lande og kontinenter." Jeg har rejst både i Kina, Canada, USA og de fleste steder i Europa, men det har ikke været sammenhængende i 3 måneder.
23-12-2011 09:07:47
KILROYdk
Hej Maj Ansøgningen der er ude nu er til ansættelse i begyndelsen af 2012. Du skal være mere end velkommen til at sende os en ansøgning, som vi vil gemme til senere ansættelser. Vi har desuden vores KILROY education afdeling som kunne være interessant for dig, da du har læst i Australien. Glædelig jul Michael KILROY
27-12-2011 09:57:19
KILROYdk
Hej Charlotte Det er ikke et krav at man har rejse i 3 sammenhængende måneder, men at man har været af sted i længere tid og har kendskab til det at rejse uafhængigt i længere tid er et must. Vi glæder os til at læse din ansøgning, Michael KILROY
27-12-2011 09:59:58
Pia
Hejsa Drømmejobbet!!! Jeg kan kun se stillingen til kontoret i Odense, søger i også i København? Mvh. Pia
02-01-2012 19:07:57
KILROYdk
Hej Pia Ansøgningsfristen for jobbene i København var i december måned.Mvh KILROY
03-01-2012 10:25:09
Pia
Det var ærgeligt. Kommer i til at søge til København igen? Jeg var på rejse og så ikke ansøgningen i dec. 
03-01-2012 21:48:35
zamaw
Hej Kan arbejdstiden være fleksibel? Jeg undrer mig fordi det lyder som et drømmejob og jeg har et fuldtidsstudie i Odense (læser Engelsk), og det kunne være dejligt hvis de to kunne kombineres på eller anden måde
29-01-2012 13:07:53
KILROYdk
Hej zamaw, det er et fuldtidsjob og ligger indenfor åbningstiderne for vores butik, det er derfor begrænset hvor "fleksibel" arbejdstiden kan være. Mvh Michael KILROY
30-01-2012 08:27:54
Carl
det lyder spændende at kunne give mine rejseerfaringer videre. Hvordan aflønner I denne stilling
01-02-2012 16:42:26
Laura
Hej! kan i bruge nogen der kan italiensk? MVH
02-02-2012 09:30:47
Signe
Kære Kilroy Jeg er lærer og arbejder fuldtid men mangler et ekstrejob i weekenden-eftermiddag da jeg gerne vil ud og rejse igen efter sommerferien. Kommer man overhoved i betraktning hvis man ikke kan arbejde fuldtid?? Jeg her rejst flere gange med kilroy og syntes rigtigt godt om atmosfæreren på jeres kontor i kbh. Hilsen Signe
03-02-2012 09:39:44
Brianj0804
Opdagede først jobopslaget igår aftes ved 20 tiden så fik jeg pludselg travlt :-). Håber at høre fra jer. 
06-02-2012 10:37:00
Michael Hougaard
Hej Kilroy er interreseret i jobbet men har ikke rejst udenfor EU's grænser er dog 4  måneder fra at være færdiguddannet som serviceøkonom med turisme som mit speciale (2m måneder tilbage med lektioner derefter kun hovedopgave) og har været i udlandet i længere perioder (3 måneder) før. så hvor vigtigt er det at man har været udenfor EU?
06-02-2012 14:46:02
KILROYdk
Hej Signe Som der står i opslaget er det fuldtidsstillinger vi søger, og du vil derfor formegentligt ikke komme i betragtning hvis du ikke opfyldet kravet. Mvh KILROY
07-02-2012 08:08:45
KILROYdk
Hej Michael Stillingen kræver at du har rejst længere perioder i udlandet og udenfor Europa, da de rejsetyper vi formidler og er eksperter på er oplevelsesrejser udenfor Europa. Mvh KILROY
07-02-2012 08:10:14
Leahansendk
Søger I stadig rejsekonsulenter? Og er der også tale om weekendarbejde?
08-02-2012 09:48:56
KILROYdk
Ansøgningsfristen er som du kan se i opslaget overskredet, så vi har for denne omgang ikke brug for flere rejsekonsulenter. Mvh KILROY
08-02-2012 11:28:26
blog comments powered by Disqus
Contact