Jacob - 1991 Rejsende

Jacob som ung backpacker i Australia tilbage i 1991.
I 1991 rejste Jacob rundt i verden. Nu arbejder han på KILROYs hovedkontor i København. Læs her hvordan han oplevede at rejse rundt i verden for 20 år siden.

Bor i

København - Danmark

Daglig beskæftigelse

Jacob arbejder som Business Area Manager hos KILROY. Det betyder, at Jacob har ansvaret for at udvikle ISIC- og Wunder Card i norden.

Oplevelser som backpacker

Jacob rejste fra Thailand til Australien i 1991. Den gang arbejdede han deltid hos McDonald's, og en af hans kolleger var netop hjemvendt fra en rejse til Thailand. Jacob besluttede sammen med en ven, at de skulle af sted, og et par måneder senere var de på vej mod øst.

Planlægning

Der var intet internet i 1991, så Jacob fandt en billig billet ved at nærlæse søndagsavisen for rejsetilbud. Når man så en god pris, skulle man handle hurtigt. Dette betød ofte ventetid i telefonen (nogle gange hele 2-3 timer), ellers kunne man gå ned til rejsebureauet tidlig mandag morgen og vente i kø.

Manglende internet gjorde det også sværere at planlægge overnatning ved ankomst til en ny by. Jacobs ven fra McDonald's havde givet ham et visitkort og fortalt om Kao San Road i Bangkok og her boede han de første nætter. Senere på rejsen benyttede han sig af gode råd fra andre backpackere eller lod sig shanghaje af lokale ved ankomst til en ny by.

Kulturchok

Jacob hadede den første uge i Bangkok. Han synes byen var for stor og beskidt, og samtidig var det vildt varmt. Det var først, da han rejste væk fra Bangkok og menneskemængderne, at han rigtigt begyndte at nyde rejsen. Da Jacob ankom til Australien, var han allerede backpackerekspert, og han elskede landet fra dag 1.

Poste restante og brevskrivning

I 1991 skrev man breve under sine rejser. En opringning hjem var alt for dyrt for en backpacker på budget. Jacob skrev to maks. tre breve til sine forældre i løbet af sine fire måneder på farten. Venner og bekendte kunne få fat på ham ved brug af Poste Restante.

Poste Restante er en service, der gør, at du kan modtage post og pakker uden at have en fast adresse. Afsender sender posten til postkontoret i en udvalgt by sammen med navnet på den person, man skriver til. Denne service er stadig tilgængelig i dag.

Bedste og værste rejseoplevelse

"I Australien mødte jeg et par fra Finland, som skulle sejle en katamaran hjem til Finland. De havde brug for et ekstra besætningsmedlem, og jeg besluttede mig for at hoppe med.

Uheldigvis var der ingen kemi mellem parret og mig, så jeg blev nødt til at forlade skibet efter blot tre uger. Dette blev til en af mine bedste rejseoplevelser, fordi jeg impulsivt besluttede at tage springet - uden at vide hvad jeg kunne forvente. På samme tid var det en forfærdelig oplevelse at skulle tage konsekvensen af den dårlige stemning mellem parret og mig selv. 

Lande jeg har besøgt

Norge, Sverige, Finland, Island, Rusland, Polen, Estland, Østrig, Tyskland, Tjekkiet, Tyrkiet, Belgien, Holland, England, Skotland, Italien, Spanien, Frankrig, Thailand, Singapore, Kina, Mongoliet, Australien, USA, Venezuela og Caribien.

Bedste råd til andre rejsende

"Medbring så lidt som muligt. Jeg havde en rygsæk OG to sportstasker fyldt med ting. Jeg husker, at jeg strøg 4-5 skjorter, før jeg tog af sted. Da jeg ankom til Sydney, besluttede jeg at efterlade det meste af min oppakning på et hostel. Jeg brugte desuden aldrig mine fint strøgne skjorter."

Contact