Saana - Finland

Saana i egyptisk tøj
Mød Saana, født i September 1991. Hun har allerede forelsket sig i Egypten, og har adskillige rejseplaner for de næste par år. Læs mere om hendes oplevelser som guide i Egypten og om hendes tanker og planer for fremtiden.

Bor i

Seinäjoki - Finland

Livet indtil videre

Saana blev student I 2010. Siden da har hun arbejdet som guide i bl.a. Egypten, men pga. revolutionen i begyndelsen af 2011, var hun i en periode også guide i Dubai og på Malta.

Daglig beskæftigelse

Saana brugte sommeren 2011 sammen med hendes forældre i Finland, men nu er hun tilbage i Egypten for at arbejde som guide de næste 7 måneder.

Fremtidsplaner

At rejse er blevet en livsstil for Saana, og hun har mange drømme om steder, hun gerne vil udforske. Hun holder specielt meget af ridning, og hun har en stor drøm er en rejse til Australien eller New Zealand, hvor hun kan ride gennem den australske outback eller gennem bjergene i New Zealand. Hun drømmer desuden også om at opleve Indien med tog. "Jeg ved ikke hvornår jeg vil rejse til Indien, men det er min næste plan. Indien er et farverigt land med interessant natur og byer fyldt med mennesker."

Saana regner med at finde frem til, hvilke studier hun vil starte på næste år, mens hun er i Egypten. "Jeg er usikker på, hvad jeg vil studere. Jeg er meget åbensindet for hvilke muligheder, der dukker op. Jeg vil helt sikkert studere noget, hvor jeg kan tage et ophold i udlandet."

Rejser fordi

"Jeg elsker følelsen af at stå af et fly i et helt nyt land. Du ved med det samme, at du er et helt andet sted. Folk har andet tøj på, og duften er helt anderledes. Nogle gange virker alt fremmed og nyt, men efter lidt tid opdager man ofte mange ligheder med hjemlandet. Det holder jeg meget af."

"En af mine bedste oplevelser er fra Egypten på vej ud til udgravningen nær Kongernes Dal i Luxor. Om morgenen spiste vi traditionel egyptisk morgenmad, mens vi nød udsigten over dalen ned langs Nilen. Der var tåget og en smule køligt, og atmosfæren var helt speciel."

Lande jeg har besøgt

Grækenland, EgyptenEngland, Forenede Arabiske Emirater, Malta, Sverige, Norge og Estland. 

Bedste råd til andre rejsende

"Jeg synes alle, der rejser udenlands, bør lære lidt om den lokale kultur og adfærd i det land, man rejser til. Eftersom det er ret varmt i Egypten, tror mange, de kan gå rundt med korte kjoler og t-shirts, men i arabiske lande går kvinder med lange klæder. Man kan undgå mange akavede situationer, hvis man respekterer den lokale kultur." 




 

 

Contact