En rejse til Ungarn byder på meget mere, end hvad du lige umiddelbart går og tror! Ungarn tilbyder en bred vifte af oplevelser, der står parat til at blive udforsket! Gå på opdagelse i den spændende historie og kultur i hovedstaden Budapest, tag på fremragende vinsmagning, besøg de skønne spabade og de hyggelige landsbyer med smuk natur. Ungarn ligger centralt i forhold til resten af Europa, hvilket gør det til en ideel destination på en rundrejse i Europa.
Skriv til os og hør mere!
En historisk perle i moderne form
Ungarn er Europas historiske perle, og et sted hvor traditionerne fra Østeuropa møder det moderne Vesten. Selv om det er et lille land, er det meget populært blandt backpackere i Europa og hjemsted for flere historiske steder på UNESCOs Verdensarvsliste. Prisniveauet i Ungarn er stadig fordelagtigt - også selv om den økonomiske vækst og de sidste 10-15 års modernisering ses tydeligt i gadebilledet især i hovedstaden Budapest. Landområderne tilbyder også masser af steder der bør udforskes: små rustikke landsbyer, indbydende vingårde og spabade og ikke mindst fremragende trekking-muligheder i eksempelvis Gerecse-området.
Det ungarske køkken
Inden du begiver dig på eventyr rundt i Ungarn, vil du som noget af det første ved ankomsten sikkert opleve et spændende møde med det ungarske køkken. Maden her er generelt stærk og temmelig anderledes. Nationalretten er gullasch – og ingen laver gullasch så godt som ungarerne! Prøv også fiskesuppe og pandekage-varianterne palacsinta og samlói galuska. Hvad drikkevarer angår, skal du prøve de lokale likører Unicum eller Pálinka samt den på disse kanter berømte vin Tokaji Aszú, der produceres i Tokaji-regionen.
Budapest og dens omgivelser
Ungarns smukke hovedstad, Budapest, ligger ved bredden af floden Danube. Byen er fuld af et spændende kulturliv, dejlige restauranter, en levende pubkultur og indbydende spabade som fx Gellert og Szecsenyi. Den generelle atmosfære er mere afslappet end i de fleste andre europæiske storbyer, og Budapest er en by, man hurtigt bliver forelsket i. Det er en god idé at leje en bil og køre en tur ud på landet - her møder man en helt anderledes side af den ungarske kultur og livsstil. Besøg fx den berømte sø Balaton, der byder på klart badevand og dejlige strande.
Eger
Hvis du har smag for en dosis rolig Middelhavsstemning, skal du tage til Eger - stedet er så absolut den lange tur fra Budapest værd. Her er meget at se i denne brostensbelagte by i barok stil, fx det astronomiske museum, historiske kirker og basilikaer, og ikke mindst Eger-slottet, der ligger i byens centrum. Herfra er der en glimrende udsigt over byen.
Pécs
Denne meget interessante by ligger i det sydlige Transdanubia. Byens museer er fantastiske og her er desuden masser af historiske kirker og et velholdt fort fra det 15. århundrede, der er et besøg værd. Her er også et godt udvalg af pubber og natklubber, så du behøver ikke at kede sig efter en lang dag i det kulturelle og historiske hjørne. Også byerne Szeged, Gyor, Sopron, Veszprém og Kostzed er et besøg værd.
Andre attraktioner
Tjek også det arkitektonisk interessante Esterházy Palads ud, der ligger i den lille by Fertód nær den østrigske grænse. Også Visetrád Citadel er imponerende, er fort på den såkaldte Castle Hill bygget i 1259 og engang landets kongelige centrum. Udsigten herfra er fænomenal. Prøv også Kiskunsaq National Park og den tilstødende landsby Bugac - her er smuk natur, men hovedattraktionen her er nu de berømte cowboy- og hesteshows, der kan ses her.