Et trek dybt ind i både jungle og i fortiden
Dybt inde i Colombias tætte jungle gemmer sig en 1200 år gammel hemmelighed ved navn Ciudad Perdida - også kendt som The Lost City. Det er et krævende trek på syv dage, der tager dig til denne mystiske og ældgamle ruinby, der engang var et komplekst, men civiliseret, samfund udelukkende omgivet af grøn jungle.
En kulturarv gemt væk i junglen
Ciudad Perdida er Colombias mest fantastiske og skjulte skat, der kun kan nås til fods på en vandring - trekket hedder The Lost City Trek. Den her vandring tager dig forbi strømmende floder, smukke bjerge, de vildeste udsigtsposter og små autentiske Koqi-samfund, der bor i små landsbyer i junglen.
På trods af at Ciudad Perdida har været åben for turister i over 10 år, er det overraskende få, der rent faktisk tager udfordringen op, og vandrer til ruinbyen. Midt i junglen opdager du stenhuse og pladser benyttet til ritualer og ceremonier. Faktisk mener man, at det fortsat blot er omkring 10% ruinbyen og det gamle samfund der endnu er opdaget.
Kort om Colombias Lost City
Ciudad Perdida blev bygget af Tairona-folket, og strækker sig over godt 12.000 m2. Udgravninger tyder på, at der har boet mellem 2.000 og 8.000 mennesker, da der var allermest befolket. Det var sandsynligvis rigets største by, og Ciudad Perdida var formentlig hjertet for økonomi og politik i en avanceret civilisation med både politiske strukturer og imponerende ingeniørkundskaber.
Er du nysgerrig på at lære mere? Under denne vandring får du mulighed for at lære meget mere fra de kyndige guides, der har en utrolig viden om den mystiske civilisation.
Et udfordrende trek
Trekkingruten til Ciudad Perdida er en kuperet strækning på 44 km frem og tilbage. Denne trekkingrute, tager dig både frem og tilbage til Santa Marta, og undervejs vil der være stigninger på mere end 2.000 meter. Du vil forcere tæt jungle, mudrede passager og bogstavligt talt krydse floder på vejen til den gamle ruinby. Men lad os være ærlige; Det er det hele værd!
Er du klar til at tage af sted?
We hear you! Skriv til os, og så er du et skridt nærmere drømmen om et af de fedeste trek i Sydamerika!
Skriv til os og hør mere!
Rutebeskrivelse:
Dag 1-2: Santa Marta ➡ Wiwa Camp
Det er dagen, hvor hele trekkingeventyret begynder, men på selve ankomstdagen kan du slappe af i benene i den hyggelige havneby Santa Marta. Det er først dagen efter, at det fysiske begynder. Først bliver I kørt til Machete Pelao, hvor selve trekket begynder. Passér endeløse marker, jungle, små Kogi-landsbyer og få et indblik i de lokale, der bor langs floderne i det store bjergområde, Sierra Nevada de Santa Marta.
Dag 3: Wiwa Camp ➡ Teyuna Paraiso Camp
Trekket fortsætter på dag tre, og her venter der dig en hård etape med mange stigninger. Om eftermiddagen når I frem til Teyuna Paraiso Camp, hvor du kan slappe af ved floden for at komme til hægterne efter en lang dag.
Dag 4: Teyuna Paraiso ➡ Wiwa Camp
På dag 4 starter I tidligt, da det er i dag I skal hele vejen til Lost City. Hvad der venter dig, spørger du? Tjo, når du har klaret de 1200 trappetrin mødes du af den vildeste udsigt over Sierra Nevada de Santa Marta. Udforsk den gamle ruinby, og lær om historien hos en civilisation, der levede i området for mere end 1.000 år siden. Efter at have udforsket Lost City, går turen tilbage til Wiwa Camp.
Dag 5: Wiwa Camp ➡ Ricardito Camp
På den femte dag følger I samme rute tilbage gennem junglen og forbi de små landsbyer. Næste stop på ruten er Ricardito Camp, der i folkemunde kaldes Vista Hermosa. Du kan se frem til ikke bare en smuk tur tilbage, men ligeledes en camp beliggende i de smukkeste omgivelser!
Dag 6-7: Santa Marta
Santa Marta! Den sidste dag inkluderer endnu en gang et smukt trek i de kuperede landskaber, og lige inden I slutter turen af i Santa Marta, stopper I ved Gotsezhi Wiwa-samfundet, hvor I vil spise frokost med de lokale og samtidig høre meget mere om, hvordan livet er som indfødt i denne del af Colombia.
Hvis du ikke har fået nok på dette tidspunkt, kan du vælge at deltage på en kortere tur til et af de nærliggende vandfald. Efter et kort ophold, pakker I jeres ting sammen, og sætter kursen mod den sidste del af trekket og slutdestinationen, Santa Marta.
Hvad er inkluderet?
- Overnatning: 6 nætter (2 x hotel & 4 x camping)
- Lokal transport
- Måltider: 6 x morgenmad, 5 x frokost samt 4 x aftensmad luncher (påregn omkring 500 kroner for måltider, der ikke er inkluderet).
- Entré til Gold Museum Santa Marta
- Hjælp fra en personlig rejseekspert, som hjælper dig med at planlægge din drømmerejse, så du får det maksimale ud af både tid og budget.
Hvad er ikke inkluderet?
- Fly til Colombia (men det kan vi selvfølgelig hjælpe med)
- Rejseforsikring (det hjælper vi naturligvis også med)
- Lommepenge
- Vaccinationer
- Måltider (udover de inkluderede)
- Andre aktiviteter, rundrejser osv.