Få inspiration til destinationer der skal på din bucketlist
Er du som altid på jagt efter spektakulære naturoplevelser, unikke destinationer, pulserende storbyer, spændende kulturindtryk samt vilde og sjove aktiviteter? Her kommer en top 10 over rejsedestinationer du bør opleve i 2019.

Slutter i: Bataan
Varighed: 9 Dage
Pris 3.532 DKK pr. person
1. Costa Rica
Costa Rica er en helt igennem fantastisk, tropisk perle i Mellemamerika og nok det mest backpackervenlige land i denne del af verden. Costa Rica er kun en anelse større end Schweiz, hvilket ikke er til at fatte, da højdepunkterne virker uendelige med fantastiske strande, fede surfingmuligheder, verdensklasse dykning, vilde vulkaner og eventyrlige jungler med rigt dyreliv. Så er Costa Rica i øvrigt en optimal destination, hvis man er interesseret i frivilligt arbejde med dyr og bevarelse af naturen.
Området omkring La Fortuna er rig på flot natur og fede treks og er især kendt for den enorme vulkan, Arenal. Derudover er nationalparkerne, Manuel Antonio og Tortuguero gode steder at udforske dyrelivet, og sidstnævnte er bl.a. kendt for at være det vigtigste æglægningsted for havskilpadder i Mellemamerika.

2. Argentina
Argentina er den perfekte destination for backpackere. Selvom det er et enormt land, er det dejlig simpelt at rejse rundt i, grundet de gode busforbindelser til landets flotteste og bedste områder. Fra det dramatiske Iguazu Falls i norden ved grænsen til Brasilien til det spektakulære Patagonien i syd. Buenos Aires har trods sin barske historie udviklet sig til en fantastisk hovedstad med en fed vibe, hvor hver bydel har sin helt egen charme.
Andre højdepunkter er udendørsaktiviteter i Salta, vinsmagning i Mendoza, naturen i Bariloche og verdens sydligste by, Ushuaia, hvor der er mulighed for at rejse videre til Antarktis.


Slutter i: Johannesburg
Varighed: 8 dage
Pris: 5.872 DKK pr. person
3. Botswana
Botswana er en fantastisk mulighed for at opleve kombinationen af det frodige og tørre Afrika. I syden omkring grænsen til Namibia og Sydafrika strækker Kalahari ørkenen sig overlegent i smukke sandbanker og dramatiske landskaber. Nordpå bliver ørken dog pludselig til vand i verdens største indlands-delta, Okavango. Deltaet skaber et populært hjemsted for det afrikanske dyreliv, og en kano tur gennem Okavango vil med garanti være en uforglemmelig oplevelse for alle, der elsker natur og dyr!
I Chobe National Park finder man desuden en af Afrikas største koncentrationer af dyreliv, og herfra er der ikke lang til grænsen til Zimbabwe, hvor det dramatiske Victoria Falls venter.

4. Jordan
Trods landets relative lille størrelse er Jordan hjem til så mange seværdigheder, at vi næsten ikke ved, hvor vi skal begynde. Amman er en spændende hovedstad, som er spredt ud over toppen af syv bakker, og hvor moderne shoppinggader støder sammen med flotte antikke bydele, heriblandt den romerske ruinby Jerash, der ligger lige nord for storbyen.
Det døde hav er et oplagt stop, og man må ikke gå glip af de fantastiske ørkenlandskaber i Wadi Rum. Er man til dykning tilbyder havnebyen Aqaba nogle helt unikke dykkermuligheder i det røde hav, og den verdenskendte oldtidsby Petra er en så imponerende oplevelse, at man virkelig skal sørge for at afsætte nok tid til at opleve den i sin helhed.


Slutter i: Malé
Varighed: 5 dage
Pris: Fra 2.617 kr. per person
5. Maldiverne
Maldiverne er helt igennem uimodståelig med sine kridhvide sandstrande, svajende kokospalmer og turkise have. Regn hører til sjældenhederne, og temperaturene ligger stabilt omkring de 30°C året rundt. Hvad der især gør Maldiverne attraktivt i 2018 er, at det er blevet betydeligt billigere at rejse rundt i landet ift. førhen, eftersom staten i løbet af de sidste år har åbnet op for muligheden for at besøge de lokale øer. Derved kan man opnå en langt mere autentisk oplevelse af øbolivet, samtidig med at man kan overholde budgettet, eftersom man kan finde relativ billige overnatningsmuligheder i de forskellige gæstehuse rundt omkring på øerne.

6. Borneo
Borneo er en helt speciel oplevelse, og med sine unikke regnskove, sjældne dyreliv og gyldne sandstrande, skylder alle sig selv at opleve dette naturparadis mindst én gang livet. Chancen for at se pygmæelefanter (om end den er lille) er nok til at lokke os dertil, og når man tilføjer muligheden for at se orangutanger og næseaber på nogle af verdens flotteste trekkingture, er der altså ikke nogen tvivl om, at Borneo skal besøges ASAP.


7. New Zealand
En rejse til New Zealand vil uden tvivl omhandle natur, udendørsaktiviteter og ekstremsport. Bungee Jump, rafting, kajakroning, ski, surfing, gletsjer vandringer og spektakulære trekking ruter er bare få af de mange udfordringer, som du kan kaste dig ud i.
På New Zealands Nordø findes mange højdepunkter, såsom Auckland, Bay of Islands, vulkaner, varme kilder omkring Rotorua, fascinerende maorikultur i Taupo samt den kunstneriske hovedstad Wellington. Er du fan af Ringenes Herre filmen må du selvfølgelig ind omkring Hobbiton. Derudover så tilbyder Sydøen nydelige fjorde, gletsjere vindertsport, adrenalinpumpende aktiviteter i massevis og en generel majestætisk natur.
Desuden er New Zealand ikke kun en fantastisk destination for backpackere, men også et vildt og spændende land at studere i!

8. Madagaskar
Lemurer, lemurer, lemurer! Behøver vi sige mere? Madagaskar er akkurat som at hoppe direkte ind i et naturprogram fra TV med et sprudlende og unikt dyreliv og frodige nationalparker. De karakteristiske baobabtræer skuffer på ingen måde og er lige så imponerende, som man skulle tro. Udover den fantastiske natur, er Madagaskar også hjem til en sympatisk og interessant lokalbefolkning. Gennem de seneste år er Madaskars mange seværdigheder desuden blevet meget mere lettilgængelige, og det er derfor en perfekt rejsedestination at overveje til 2018.
Ej at forglemme, så har Madagaskar desuden nogle helt fantastiske dykkermuligheder!


Slutter i: Beijing
Varighed: 16 dage
Pris: Fra 17.242 kr. per person
9. Rusland & Mongoliet
Okay, vi indrømmer, at vi snyder lidt her, men disse to lande fungerer bare perfekt som kombination på Den Transmongolske Jernbane.
Har man mod på at begive sig fra Rusland mod Mongoliet i tog, får man en helt unik rejse, når man oplever Ural bjergene og Sibirien i sin overvældende helhed. Med start i enten Skt. Petersborg eller Moskva rejser man mod den magiske Lake Baikal udenfor byen Irkutsk. Tag med hundeslæde rundt i naturen (både sommer og vinter) og snup en modig dukkert i Sibiriens flotteste sø, inden du begiver dig mod Mongoliet. Ikke langt fra den interessante hovedtad Ulaanbaatar bliver du mødt af endeløse åbne sletter og dramatiske bjerge med græssende kameler, vilde heste og enorme gribbe.

10. Påskeøen (Chile)
Find din indre opdagelsesrejsende frem og begiv dig mod et af de mest specielle og isolerede steder i verden, nemlig Påskeøen. Øen hører til Chile, som ligger hele 3.512 kilometer fra kysten. Den lange rejse er alligevel det hele værd, når du først ser de enorme Moai-statuer med egne øjne. Disse imponerende menneskelignende statuer er uden tvivl øens absolutte højdepunkt, og den dag idag er deres oprindelse stadig en af verdens største mysterier. Påskeøen er et must-see, hvis man alligevel skal en tur til Sydamerika!
