Få inspiration til destinationer der skal på din bucketlist i 2020
Er du som altid på jagt efter spektakulære naturoplevelser, unikke destinationer, pulserende storbyer, spændende kulturindtryk samt vilde og sjove aktiviteter? Her kommer en top 10 over rejsedestinationer du bør opleve i 2020.
1. Colombia
Colombia er virkelig upcoming i disse år! Mange unge rejsende vælger faktisk Colombia frem for f.eks. Argentina og Peru, der traditionelt er lidt mere klassiske backpackerdestinationer - og vi forstår godt hvorfor!
Landet har en fantastisk blanding af frodig regnskov, caribisk vibe mod nord og moderne storbyer som f.eks. Medellin. Og så er der typisk færre turister end i flere andre sydamerikanske lande, hvilket gør det mere attraktivt at besøge.
Cool aktiviteter:

2. Panama
Panama er nok mest kendt for den berømte Panama-kanal, men det lille mellemamerikanske land har SÅ meget mere at byde på.
Tag for eksempel Bocas del Toro, der er det rene paradis. Her får du krystalklart vand, perfekte sandstrande og flere fantastiske dykkerspots.
Cool aktiviteter:
- Lær spansk på sprogskole
- Chill og slap af på stranden
- Dykning

3. Japan
Okay, Japan er ikke ligefrem et upcoming hotspot for backpackere, men populariteten er stigende i en sådan grad, at du hellere må komme af sted, inden landet bliver overrendt at turister. Og tro os, der er masser af steder du kan rejse til og stadig undgå masserne.
Der er selvfølgelig gigantiske Tokyo, hvor du kan fare vild i de mange forskellige neonoplyste områder. Du kan også rejse mere lokalt, og f.eks. bruge natten i et tempel i bjergene. Okinawas skønne strande sydpå er også et besøg værd, hvis du gerne vil kombinere den japanske kultur med afslapning.
Cool aktiviteter:
- Tag på rundrejse med andre unge
- Rejs rundt med de japanske højhastighedstoge
- Spis lækker sushi!

4. Sumatra
Indonesien er et gigantisk land, og i virkeligheden burde du opleve det hele! Skal vi pinpointe en enkelt del, er den store ø, Sumatra, et utrolig lækkert sted at rejse rundt. Der er frodigt, meget uspoleret og så er der gode muligheder for at komme helt tæt på lokalbefolkningen på en autentisk måde.
Cool aktiviteter:
- Oplev dyrelivet (heriblandt orangutangen)
- Slap af på strandene
- Oplev Mt. Sibayak

5. Myanmar
Myanmar har i virkeligheden alt det, som de fleste andre sydøstasiatiske lande har, med undtagelse er turister i hobetal. Her finder du legendariske stande, smukke naturseværdigheder, hyggelige små landsbyer og lækker mad! Kombinér det med, at det er utrolig billigt at rejse rundt, og du har en fantastisk kombination.
Cool aktiviteter:
- Oplev luftballonerne over Bagan
- Besøg strandene sydpå
- Bo i lokale homestays

6. Namibia
Hvis du er til rå natur, så er Namibia et oplagt rejsemål i 2020. Her finder du skønne nationalparker med et massivt dyreliv, gigantiske sanddynger og masser af adrenalinfremkaldende aktiviteter. Du kan besøge lokale stammefolk som f.eks. Himba- og San-stammerne eller du kan opleve Afrikas største kløft, Fish River Canyon.
Cool aktiviteter:
- Safari i Namibia
- Få et adrenalinkick i Swakopmund
- Besøg Fish River Canyon

7. Uganda
Uganda er endnu ét af de lande, hvor der er stigende turisme, men dog stadig ikke så mange turister, at det gør oplevelsen ringere. Uganda er virkelig et besøg værd, og her er blandt andet mulighed for at komme helt tæt på den majestætiske Gorilla, der lever i landets regnskove. Der er markant færre besøgende i Uganda end i nabolandet Kenya, og de går glip af et vanvittigt dyreliv og glimrende rafting-muligheder, for at nævne et par ting, der gør landet attraktivt.
Cool aktiviteter:
- Safari
- Frivilligt arbejde
- Besøg Lake Victoria

8. Nepal
En klassiker, men stadig et besøg værd! Nepal er en lille perle mellem Indien og Kina. Kathmandu er et fed by, med blandt andet en spirrende skatekultur. Byen er desuden kendt for Buddha Stupa, der er et af de mest hellige monumenter indenfor tibetansk buddhisme.
Når du er i Nepal er det oplagt at kaste sig ud i en omgang trekking, og hvis du er rigtig sej, kan du overveje at finde vej til Everest Base Camp. Det er et populært trek, og vi anbefaler at du booker i forvejen.
Cool aktiviteter:
- Trekking
- Safari i Pokhara
- Gå på opdagelse i Kathmandus mange små gader

9. Indien
Nepals naboland mod syd, Indien, er også garant for masser af oplevelser. Landet er markant større, så du bør også afsætte mere tid, hvis du vil opleve det hele. Et besøg ved Taj Mahal i Agra er på mange rejsendes bucketlist såvel som et visit i storbyer som New Delhi og Mumbai.
Indien er desuden yogaens hjemland, så hvorfor ikke bruge tid på måtten og finde din indre zen?
Cool aktiviteter:

10. Cuba
Hvis du er til salsarytmer, en afslappet livsstil og lækre mojitos, så skal du skrive Cuba på din liste over steder, du skal besøge i 2020.
Cuba har nogle fantastiske strande, et smukt landskab og hyggelige små byer, der oser af Caribien. Det er det perfekte getaway-sted, hvis du både gerne vil opleve lokal kultur og have mulighed for at slappe af.
Cool aktiviteter:
- Bo i et homestay (casa particulares)
- Tag på ø-hop
- Lær spansk i Cuba

Har du brug for hjælp til planlægningen?
Uanset om du drømmer om at besøge en af disse destinationer, eller går med helt andre tanker, så lad os hjælpe dig med at skræddersy din drømmerejse. Hvert år sender vi tusindvis af unge rejsende af sted på deres livs oplevelse.
Book et møde og få hjælp til rejsen