Drømmer du om en uddannelse inden for turisme- og hotelbranchen? Med en uddannelse i hospitality management lærer du om ledelse, strategi, drift og økonomi med fokus på turisme- og hotelbranchen.
Er ledelse i rejsebranchen en drøm for dig? Så bør du overveje at læse hospitality management hos en af vores samarbejdspartnere.
Hvad er hospitality management?
Turisme er ikke blot turisme. For at arbejde bedst muligt i branchen, er det vigtigt, at man har et dybdegående kendskab til f.eks. strategi, økonomi og kultur. Denne uddannelse giver dig forudsætningerne for at arbejde strategisk med virksomheder, der beskæftiger sig med oplevelsesøkonomi.
Hvilke fag skal jeg have i hospitality management-uddannelsen?
Selvom uddannelsen ikke er ens i alle lande, vil du typisk skulle have fag inden for økonomi, ledelse, kultur- og gæsteforståelse samt strategisk virksomhedsforståelse. Med fag inden for ovenstående områder, får du en solid kultur-, ledelses- og virksomhedsforståelse, så du bedst muligt kan rådgive virksomheder i turistbranchen ved at identificere relevante problemstillinger samt analysere dig frem til mulige løsningsforslag.