Bournemouth University ligger i den varmeste og tørreste del af England, tæt på en skøn strand. Dimittender fra Bournemouth University er attraktive for arbejdsgivere, og universitetet har en af de højeste ansættelsesprocenter i Storbritannien.
Ved du allerede, at du vil studere på Bournemouth University, så book et gratis studiemøde og få hjælp til at skræddersy dit studieophold. Jo mere info du kan give os om dine studieønsker, desto bedre vejledning kan vi give dig.
Jeg vil vide mere om studier på BU
NB: Det er i England blevet vedtaget, at studiepriserne for EU-studerende ikke bliver påvirket af Brexit i det akademiske år 2020/21.
Studier på Bournemouth University er for dig der drømmer om at læse:
- En bachelor (over 150 uddannelser)
- En kandidat/master (over 100 uddannelser)
- En diplomuddannelse (specialisering indenfor dit område)
- En Ph.D.
- Akademisk engelsk
- Summer School
...i hyggelige Bournemouth.
Fag og uddannelser på Bournemouth University
På Bournemouth University kan du som nævnt, læse over 150 forskellige bacheloruddannelser og over 100 forskellige kandidatuddannelser. Af de mest populære fagområder kan nævnes:
- Science (Antropologi, arkæokologi, miljø dataefterforskning etc.)
- Business (regnskab, finans, business, management, økonomi, jura etc.)
- Design, ingeniør og IT (computer & IT, design & teknologi, ingeniør etc.)
- Social- og sundhed (sygeplejerske, jordemoderr, ernæring og sundhed, sociologi, sundhedsvidenskab etc.)
- Medier (animation, kommunikation, journalistik, TV- og radioproduktion etc.)
- Turisme (Events, rejser, sport, turisme og hospitality etc.)
- Og meget, meget mere.
Kontakt os selvom du ikke ser din drømmeuddannelse foroven, da man kan læse alle fag og uddannelser på Bournemouth University. Vi hjælper dig med at finde din uddannelse og dine fag.
5 gode grunde til at læse på Bournemouth University
- Universitetet ligger i Bournemouth i Sydengland - den varmeste og mest tørre del af England. Man kan komme med tog til London på blot 2 timer.
- Den højtrangerede medieskole tilbyder anerkendte kurser i Medieproduktion, Journalistik & Kommunikation, Computeranimation og Virksomheds- og Marketingskommunikation.
- 93,3 % af dimittenderne fra Bournemouth University har enten job eller er indskrevet på efterfølgende studier inden for de første seks måneder efter dimission.
- Alle bacheloruddannelser tilbyder mulighed for praktikplads (internships).
- Bournemouth University tilbyder betalte praktikophold for kandidatstuderende i Business, Turisme, IT og Teknologi på tværs af 29 fagområder, i op til 12 måneder.
Bournemouth Universitys gode omdømme
- For første gang er Bournemouth Uni, ifølge Times Higher Education World University Rankings, trådt ind på listen over top 500 universiteter i verden. BU er desuden ét af blot fire britiske post-92-universiteter på listen.
- BU er ifølge Guardian University Guide på nummer 63
- BU er hjemsted for National Centre for Computer Animation (NCCA), og dermed anerkendt som det bedste sted i UK at studere computeranimation og visuelle effekter. NCCA har været frontløber for både uddannelse og forskning inden for computergrafik og -animation siden 1989, og var, ifølge 3D World Magazine, placeret i top 10 i verden inden for animation og digitale effekter.
- Bournemouth University har 33 anerkendelser for universitetets kurser.
Livet på campus på Bournemouth University
Bournemouth University har to campusser. Talbot Campus er placeret omkring tre kilometer fra centrum, mens Lansdowne Campus er placeret i centrum. Nogle kurser bliver også tilbudt på Wiltshire College i Salisbury, der ligger omkring 50 minutter nord fra Bournemouth. Selv om BU's campusser er placeret mere eller mindre i centrum af byen, er de nærliggende naturområder som New Forest, The Purbecks og byens kystlinje værdifulde ressourcer for biodiversiteten, som gør, at du kan nyde de skønne omgivelser. BU har i øvrigt en meget klar politik og plan for biodiversitet.
Klimaet og omgivelserne gør campuslivet meget behageligt, men BU tilbyder meget mere end det. SportBU tilbyder sportsaktiviteter for alle, uanset niveau. Et medlemsskab hos SportBU giver blandt andet adgang til fitness, sociale sportsturneringer, hvor alle kan være med, samt et mere omfattende sportsprogram, der kræver et vist sportsligt niveau. Du kan endda arbejde frivilligt med sportsaktiviteter selv, og på den måde give dit sociale studenterliv et ekstra pift.
Hvis sport ikke lige er dig, organiserer studenterforeningen, SUBU, en række klubber og sociale aktiviteter. Det at tilmelde sig en, eller flere, af disse, er en glimrende måde at møde nye mennesker og tilpasse sig studielivet i Bournemouth på. SUBU er i øvrigt også ansvarlige for Dylan's Kitchen & Bar på Talbot-campusset, der byder på mad i mange genrer, ligesom de står bag "The Old Fire Station nightclub" på Lansdowne-campusset.
Bournemouth University tilstræber sig på at tilbyde et uddannelsesmiljø i verdensklassse, og både lærings-, support- og de sociale faciliteter er resultatet af dette. Tag forbi Student Center for at opleve det på egen hånd!
Studiebolig i Bournemouth
Det at finde et sted at bo, og hvor du kan føle dig hjemme, er en vigtig del af at studere i udlandet. Som international studerende, har du flere muligheder for at finde et sted at bo, både udenfor og på campusområderne. Dine muligheder afhænger af, hvornår du søger ind, og du kan både få boliger i Bournemouth eller i nabobyen Poole. Hvis du ønsker at finde et sted at bo på det private marked, kan universitetets bolighjælp hjælpe dig med information om, hvordan du finder det rigtige hjem for dig.
Fun facts om Bournemouth University
- Bournemouth University har omkring 2.000 internationale studerende fra godt 120 forskellige lande.
- Flere dimittender fra medieskolen har arbejdet på flere Hollywoodfilm, heriblandt "Gravity", der vandt en Oscar for bedste visuelle effekter i 2014 samt en BAFTA i samme kategori og "Interstellar", der modtog samme priser i 2015.
- Universitetet tilbyder gratis engelskundervisning til internationale studerende både i form af gruppeundervisning og en-til-en-undervisning.
Ansøgning til Bournemouth University
Adgangskravene varierer afhængig af, hvilket studie du gerne vil ind på. Bournemouth University kræver et vist akademisk niveau, og din ansøgning vil blive behandlet sammen med dine tidligere og nuværende studier, dine karakterer og de fag, som du i øjeblikket tager.
Sprogkravene på BU varierer afhængig af studieprogram og studieniveau. Der er standardiserede krav til engelsktests (TOEFL/IELTS), men der kan være undtagelser, som vores studievejledere kan hjælpe dig med.
Vi er Bournemouth Universitys officielle repræsentanter i de nordiske lande, Holland og Belgien, og vi kan hjælpe dig med information eller besvarelse af all de spørgsmål, du måtte have.