Hvad skal man se i Kroatien? På en rejse til Kroatien vil du opleve det bedste fra Middelhavsregionen til billigere priser end man finder i de mere kendte Middelhavslande Italien, Grækenland og Spanien: indbydende strande, dejligt vejr, rent badevand, smuk natur, en afslappet livsstil, masser af god mad - og ikke mindst næsten 100 procents garanti for sol og blå himmel i sommermånederne. Landet er ikke nær så besøgt som så mange andre populære Middelhavslande, men det er så småt ved at ændre sig - så hvorfor ikke besøge Kroatien nu, inden alle andre kaster sig over landet?
Skriv til os og hør mere!
Kroatiens mange skønne øer
Kroatien ligger ud til Adriaterhavet med Italien lige ovre på den anden side. Denne indbydende og smukke del af Middelhavet byder sig til med varmt badevand og en perlerække af smukke øer - perfekt hvis du længes efter afslapning på stranden med mulighed for at hoppe fra ø til ø. Prøv eksempelvis øen Vis hvis du er til lokal mad og vin, Brac hvis du er til vandsportsaktiviteter og Mljet hvis du længes efter uspoleret natur.
Øen Pag har de bedste beach parties og natklubber med fuld tryk på i sommernatten, mens den lille Palagruza midt ude i Adriaterhavet tilbyder det totalt modsatte: fred, ro og komplet isolation. Her er kun én bygning: et fyrtårn med to dobbeltværelser. Husk forsyningerne - på denne øde plet kommer ingen leverancer af mad m.m., så dette er virkelig chancen for en helt unik og isoleret ferie. På øen med det mærkelige navn Krk, er som resten af landets øer og kyst er benådet af fantastiske solnedgange i Adriaterhavet mod vest samt brillant seafood og fisk til langt billigere priser, end tilfældet er i bl.a. nabolandet Italien.
Kroatiens smukkeste by: Dubrovnik
Længst mod syd i Kroatien finder man den smukke by Dubrovnik, der byder på velbevaret arkitektur i særklasse. Denne smukke by med Adriaterhavet til alle sider rummer massevis af gamle, smukke huse og gader, beliggende i byens gamle del, der fuldt fortjent er placeret på UNESCO's World Heritage List. Den gamle bydel er kendt som lokation fra Game of Thrones, og en åbenlys turistmagnet, men vi anbefaler også, at du besøger området Lapad. Du kan desuden tage forskellige færger fra Dubrovnik og besøge nogle af de små omkringliggende øer, der blandt andet har en vild population af påfugle.
Er man først rejst til Dubrovnik, kan vi anbefale, at man også besøger den større by Split et stykke nordpå på kysten samt de indbydende badebyer Makarska og Podgora på vejen.
Det centrale Kroatien
Længere mod nord og inde i den centrale del af Kroatien finder man landets største nationalpark, Plitvice Lakes National Park. Et gudesmukt naturområde, der fuldt forståeligt er på UNESCO's World Heritage List. Stedet er især kendt for sine karakteristiske turkisgrønne, spejlblanke søer, der ligger i et bjergrigt område med dramatiske limstensklipper til flere sider. Efter heftig regn kan man ofte opleve disse utroligt smukke søer blive overstrømmet af vandfald fra klipperne over dem, et paradisisk syn. Denne nationalpark er et klart must på rejsen til Kroatien, og giver du dig tid til at vandre lidt rundt her, vil du opdage, at søerne skifter farve afhængig af mineraler og organismer i vandet samt solens vinkel.
Rejser man videre mod nordøst, kommer man til hovedstaden, Zagreb. Her mødes det gamle og moderne Kroatien. Byen rummer både skyskrabere, historiske monumenter og typiske, østeuropæiske betonforstæder. Man skal huske at se den katolske katedral og det meget flotte nationalteater.
Plitvice Lakes Nationalpark
I den nordlige del af det centrale Kroatien, findes landets største nationalpark, Plitvice Lakes Nationalpark. Et helt fantastisk sted, der naturligvis er på UNESCO's verdensarvsliste. Parken er særlig kendt for sine krystalklare søer omringet af smukke kalkstensklipper. Når det regner i nationalparken kan du se små vandfald, der falder fra klipperne, og det er næsten som at være på besøg i paradis.
Rejsetips til Kroatien
- Rejser du til den nordøstlige del af landet, kommer du til hovedstaden Zagreb. Her mødes det gamle og det moderne Kroatien. Byen har både skyskrabere, historiske monumenter og østeuropæisk arkitektur.
- Afslut en perfekte rejse langs den nordlige kyst på øen med det mundrette navn, Krk. Ligesom på resten af landets øer er Krk velsignet med smukke solnedgange og seafood i absolut verdensklasse.