Som en del af det tidligere Jugoslavien, var den montenegrinske kyst ofte overset til fordel for kystlinjen i nabolandet, Kroatien. Landet gør dog alt for at indhende det fortabte, og i dag er den 300 km lange kyststrækning mellem Kroatien mod vest og Albanien i øst ganske velbesøgt - især om sommeren. Her finder du store hoteller og private værelser, du kan leje i hver eneste landsby, og hvis du alligevel ikke har sørger for overnatning hjemmefra, kan du være helt sikker på at møde udlejere ved de lokale busstationer, der alle gerne vil byde dig velkommen i deres residens.
Jeg vil vide mere om rejser til Budva
Det mest populære feriespot er uden tvivl den 38 km lange kyst bestående af strande, bugter og klipper, også kendt som Budva Riviera - her finder du smukke landsbyer og sandstrande der for mange vil drage paralleller til en tur til Sydøstasien.
I Budva er der masser af muligheder for at anlægge sig en lækker tan, ligesåvel som en god at få en god bytur. Hvis du er modig, kan du bungeejumpe fra 40 meter ved Slovenska Beach eller du kan paraglide fra de omkringliggende bjerge, der omringer byen. Budvas mest kulturelle seværdighed er den gamle middelalderbydel, der er omringet af stenmure bygget af venetianerne. Derudover finder du også den ikoniske Sv. Marija-kirke, der blev grundlagt af munke i det 8. århundrede. Faktisk daterer Budva sig tilbage til det 5. århundrede, hvilket gør det til en af de ældste byer langs Adriaterhavets kyst. Et sted der lokker mange folk til, er Njegoševa, den gamle bydel, der leder dig hele vejen til Citadel, der er et gammelt fort ved kysten. Her får du en fantastisk udsigt over Adriaterhavet og den klippefyldte Sv. Nikola Island.
Fra Budva har du blot en kort køretur til den lille befæstede by Kotor, der er på UNESCO's verdensarvsliste. Du behøver ikke være overdrevet interesseret i arkitektur eller gammel historie for at værdsætte de smukke gamle kirker og paladser, der daterer sig tilbage til det venetianske herredømme. På en varm sommerdag kan du næppe komme til toppen af San Giovanni-fortet uden at svede en hel del, men udsigtet fra toppen over både byen og Bay of Kotor er absolut anstrengelserne værd.
Montenegro, Crna Gora, betyder "De Sorte Bjerge", og Montenegro er så absolut er bjergrigt land med masser af muligheder for at trekke i de smukke landskaber. En kort køretur fra Budva og Kotor finder du Lovćen National Park, der udover at bestå af helt vanvittige landskaber, også er kendt for at huse det gigantiske mausoleum af den gamle nationalhelt, Petar Petrović Njegoš.
Hvordan kommer man rundt?
Der findes et omfattende busnetværk, der gør det nemt at tage til de yderste afkroge af Montenegro, og både Budva og Kotor er tilgængelige fra de fleste steder i landet. Fra Bar ved kysten kan du desuden tage på en smuk togtur gennem Virpazar ved Lake Skadar til Podgorica og endda videre til Serbien.
Du er nødt til at...
Smage: Grillet blæksprutte (lignje na žaru)
Se: Bay of Kotor
Prøve: Paragliding i Budva
Opleve: Lovćen National Park