{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

KILROY Explorer Program: Vind en rejse & bliv Content Creator

Du læste rigtigt - VI ER TILBAGE!

 

Nu har du muligheden for at vinde dit livs rejseeventyr til en episk destination rundt omkring i verden. Du får rigeligt med fantastiske oplevelser, lærer nye færdigheder og får en masse rejsevenner, mens du skaber indhold til alle KILROYs kanaler.

 

Du kan nu ansøge Explorer Program! 

Sådan ansøger du

Step 1.

Del din passion for rejser og eventyr med os gennem en kort video (mellem 30 sek. og 1,5 min.) på enten TikTok, Instagram eller via vores videoindsendelsesform – senest den 12. august. I din video skal du på kreativ en måde besvare en af følgende opgaver (her skal du tænke redigering, historiefortælling, videografi osv.):

  • Alle souvenirs har en episk historie... Fortæl os din yndlings historie.
  • Hvor end du befinder dig i verden, overbevis os om, hvorfor vi skal sætte alt på pause og tage derhen med det samme!
  • Fortæl os om en "Travel Lesson" du har lært, som du ville give videre til dit yngre jeg.

 

Step 2.

Hvis du ansøger via TikTok eller Instagram, skal du følge og tagge @kilroydenmark, inkludere dit navn, alder og hvilken af vores drømmedestinationer du gerne vil rejse til i captions, samt bruge hashtagget #explorerprogram2026

 

Step 3.

I uge 33 udvælges to danske finalister til interviews, som finder sted i ugen derefter. Vinderne får besked senest d. 1. septemeber. Alle vilkår og betingelser kan findes på vores hjemmeside. Sørg for at læse alle detaljer, før du ansøger.

 

Vi glæder os til at se dine evner inden for content creation som historiefortælling, redigering og viedografi! 

 

Vind en rejse til en af disse 8 destinationer

Mød årgang 2025!

Lad os give årgang 2025 en hånd 👏 Sidste år tog vi Explorer Program til det næste niveau ved at udvælge 5 fremadstormende rejse-content-creators fra hele Europa og sendte dem afsted på skræddersyede eventyr rundt om i hele verden—fra Japan til Namibia, og alle steder derimellem. Men det handlede aldrig kun om at rejse forskellige steder hen. Vi elsker at vise, hvordan ægte rejser ser ud: de øjeblikke, der ikke når dit feed, de fantastiske mennesker du møder undervejs, og de uventede drejninger, der bliver til de bedste rejsehistorier. Undervejs blev vores Explorers en del af KILROY-holdet – de repræsenterede deres lande, opbyggede fællesskaber og inspirerede den næste bølge af rejsende (aka dig?).

 

Vilkår & Betingelser

Konkurrencen

Konkurrencen er åben for personer, der er fyldt 18 år og har bopæl i Holland, Danmark eller Norge, med undtagelse af medarbejdere hos KILROY, deres familier samt enhver anden person med tilknytning til enten virksomheden eller konkurrencen. KILROY forbeholder sig retten til at kontrollere vinderens alder og diskvalificere enhver vinder under 18 år eller enhver deltager, hvis adfærd strider mod konkurrencens ånd eller hensigt. Ved at indsende et bidrag accepterer deltageren disse vilkår og betingelser.

Sådan deltager du

Du kan sende din ansøgning fra konkurrencens start d. 20/07/2026 til ansøgningsfristen d. 12/08/2026. Finalister vil blive kontaktet d. 13/08/2026 og skal være tilgængelige til en anden runde interview i perioden 17/08/2026 – 19/08/2026. For at deltage skal du uploade en video på mellem 30 sekunder og 1 minut og 30 sekunder via din offentlige Instagram- eller TikTok-profil eller via en videoindsendelsesform som svar på de opgaver, KILROY offentliggør ved konkurrencens start. For at være berettiget til at tilmelde sig konkurrencen skal deltagere, der indsender via sociale medier, følge og tagge deres lokale KILROY-konto (@kilroydenmark) på den platform, de deltager via, samt inkludere deres eget navn, alder, ønskede præmiedestination og hashtagget #explorerprogram2026 i opslagets tekst. Deltagere, der indsender via hjemmesiden, skal oplyse deres navn, alder, ønskede præmiedestination samt deres profiler på sociale medier. Ved deltagelse i konkurrencen accepterer deltagerne, at deres fornavn, billede, konkurrencevideo og profiler på sociale medier må vises på KILROYs hjemmeside, i nyhedsbreve og på KILROYs sociale mediekanaler.


Præmierne

Deltagerne i konkurrencen har mulighed for at vinde én af otte rejseoplevelser til en værdi af mellem EUR 2.000 og EUR 5.000.Følgende præmier kan vindes:

  1. 20–25 dage til Colombia, inklusive internationale tur/retur fly på økonomiklasse, en 8-dages Learn Spanish-tur i Cartagena, et 7-dages Lost City Trek, en 8-dages Bogotá to Bucaramanga-tur samt et par fridage med indkvartering til produktion og uploadning af indhold.

  2. 20–25 dage til Mexico, Guatemala og Belize, inklusive internationale tur/retur fly på økonomiklasse, en 18-dages grupperejse gennem Mellemamerika samt et par fridage med indkvartering til produktion og uploadning af indhold.

  3. 20–25 dage til Marokko, inklusive internationale tur/retur fly på økonomiklasse, en 13-dages Morocco Markets & Mountains-tur, en 8-dages surf camp med transfer fra Marrakech samt et par fridage med indkvartering til produktion og uploadning af indhold.

  4. 20–25 dage til Nepal, inklusive internationale tur/retur fly på økonomiklasse, en 4-dages Backpacker Best of Kathmandu-tur, en 3-dages Chitwan National Park-tur, en 11-dages Kopan Monastery Pilgrimage-tur samt et par fridage med indkvartering til produktion og uploadning af indhold.

  5. 20–25 dage gennem Usbekistan, Tadsjikistan, Kasakhstan og Kirgisistan, inklusive internationale tur/retur fly på økonomiklasse, en 15-dages rundrejse gennem Centralasien samt et par fridage med indkvartering til produktion og uploadning af indhold.

  6. 20–25 dage til Thailand og Cambodja, inklusive internationale tur/retur fly på økonomiklasse, en 6-dages Umphang Wildlife Explorer Bangkok to Chiang Mai-tur, en 10-dages Cambodja Intro-tur samt et par fridage med indkvartering til produktion og uploadning af indhold.

  7. 20–25 dage til Kina og Hongkong, inklusive internationale tur/retur fly på økonomiklasse, en 15-dages China Natural Sites & City Lites-tur samt et par fridage med indkvartering til produktion og uploadning af indhold.

  8. 20–25 dage til Indonesien, inklusive internationale tur/retur fly på økonomiklasse, en 14-dages Indonesia Hammocks & Hikes-tur, en 10-dages Ubud to Flores: Komodo Dragons, Beaches & Tribal Treks-tur samt et par fridage med indkvartering til produktion og uploadning af indhold.

I. KILROY International leverer alle præmier.

II. Deltagerne er selv ansvarlige for at medbringe gyldigt billed-ID, pas og anden nødvendig dokumentation, herunder visum, rejseforsikring og/eller dokumentation for vaccination, inden afrejse, samt for alle
omkostninger forbundet hermed.

III. Præmier og rejsearrangementer skal bookes senest 31/10/2026 med afrejse inden 30/04/2027.

IV. Præmien omfatter ikke måltider, der ikke allerede er inkluderet i rejsearrangementet, transport til og fra afrejselufthavnen eller valgfrie aktiviteter. Disse omkostninger afholdes af vinderen.

V. Præmier er underlagt KILROYs generelle rejsevilkår, som kan findes her.

VI. Præmier uddeles med forbehold for tilgængelighed. KILROY forbeholder sig retten til at erstatte præmien eller dele af præmien med en præmie af samme eller højere værdi.

VII. Præmier kan ikke returneres eller ombyttes. Præmien er personlig og kan ikke overdrages eller ombyttes til kontanter.

VIII. Den endelige værdi af præmien afhænger af destination, rejsetidspunkt og tilgængeligheden af flybilletter. Eventuel forskel mellem den endelige værdi og den annoncerede værdi på "op til EUR 5.000" kan ikke udbetales kontant eller ombyttes til andre ydelser.

IX. Selvom den endelige økonomiske værdi af præmierejserne kan variere, er de inkluderede rejseoplevelser, ydelser og rejsernes varighed sammenlignelige.

X. Den endelige varighed af præmierejsen kan ændre sig og afhænger af tilgængelige flyforbindelser.

 

Vindere

Der vil i alt blive udpeget tre vindere – én fra hvert af følgende KILROY-markeder: Holland, Danmark og Norge. Alle gyldige bidrag vil blive bedømt af et internt KILROY-panel i konkurrenceperioden.

Vinderne udvælges i to runder. Første runde baseres på deltagerens konkurrencevideo, hvor deltagerne vurderes på deres evner inden for content creation, herunder – men ikke begrænset til – videoproduktion, redigering og storytelling. I anden runde inviteres to finalister fra hvert KILROY-marked til et onlineinterview på 45–60 minutter med KILROY-panelet. Interviewet gennemføres på engelsk. De endelige tre vindere udvælges på baggrund af deres niveau og stil inden for content creation, deres profiler på sociale medier samt hvor godt de matcher KILROYs værdier og brand. Vinderne får besked senest 21/08/2026 og skal acceptere præmien senest 25/08/2026. Vinderne offentliggøres den 28/08/2026. Hvis en vinder ikke accepterer præmien inden fristen, kan præmien tildeles en anden finalist.

Ved at acceptere præmien indvilliger vinderen i følgende:

  • Producere mindst fire korte videoer til brug på Instagram, YouTube Shorts og/eller TikTok. Gennemføre én Story takeover på deres lokale KILROY-konto på sociale medier, udarbejde én rejsehistorie, deltage i én Q&A efter rejsen, enten lokalt eller online, eller producere én refleksionsvideo, der opsummerer rejsen og at levere mindst 125 unikke, uredigerede videoklip, samt 100 unikke, uredigerede billeder i høj kvalitet fra destinationerne og aktiviteterne inkluderet i præmien.

  • Content Creatoren ejer det rå indhold, men giver KILROY en tidsubegrænset, eksklusiv, verdensomspændende, royaltyfri, uigenkaldelig og sublicensérbar licens til at anvende og dele leverancerne på KILROYs egne sociale medieplatforme, hjemmesider, markedsførings- og PR-materiale samt tredjepartsmateriale i forbindelse med KILROY.

  • Content Creatoren overdrager KILROY den fulde ejendomsret til de fire færdigredigerede kortvideoer.

  • Indhold skal leveres til KILROY løbende under præmierejsen. Manglende levering kan medføre ophør af yderligere ydelser under præmierejsen, herunder, men ikke begrænset til, transport, ture og indkvartering.

  • KILROYs afgørelse er endelig, og der vil ikke blive indgået yderligere korrespondance eller diskussion.

  • Hvis vinderen ikke booker sin præmie senest 30/09/2026, kan præmien bortfalde, og en ny vinder kan udpeges.

  • KILROY offentliggør navn, by, billede og konkurrencebidrag fra de tre præmievindere på virksomhedens sociale medier, i nyhedsbreve og på hjemmesiden senest 28/08/2026.

Ansvar

  • Vinderne accepterer at være ansvarlige for enhver brug af tredjepartsindhold samt for eventuelle krænkelser af ophavsret eller andre lovovertrædelser i forbindelse med produktion af indhold under præmierejsen.

  • Vinderne accepterer desuden at være ansvarlige for at undersøge og overholde lokale regler for influencermarkedsføring i forbindelse med promovering af KILROY-indhold produceret under Explorer Program på deres egne sociale mediekanaler.

  • Vinderen af Explorer Program anerkender og accepterer, at vedkommende alene er ansvarlig for eventuelle skattemæssige konsekvenser, herunder men ikke begrænset til indkomstskat, der måtte være forbundet med modtagelsen af præmien.

  • Deltagernes personoplysninger behandles af KILROY og er underlagt KILROYs privatlivspolitik, som kan findes her.

Generelt

KILROY forbeholder sig retten til efter eget skøn at udelukke deltagere fra konkurrencen, hvis KILROY har grund til at tro, at deltageren har overtrådt disse vilkår og betingelser.

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.