I Balkanområdet kan du besøge fede festivaler, parkere nærmest hvor du har lyst, hike i de smukke landskaber, udforske skjulte strande - alt sammen mens du rejser rundt i en autocamper - en kombination af hotel og transportmiddel! Det er den perfekte måde at opleve det autentiske Balkan!
Ved du allerede, at du gerne vil leje en autocamper i Balkan, så lad os hjælpe dig med planlægningen!
Jeg vil vide mere om autocampere i Balkan
Faktisk er der ingen anden rejseform, der giver dig sp meget frihed, som når du rejser rundt i en autocamper. Forestil dig, at du parkerer et stenkast fra Adriaterhavet, og næste dag parkerer du i de grønne frodige bjerge!
Det er desuden en billig måde at rejse på. Dels fordi du har både transport og overnatning i ét, og dels fordi de mindre autocampere har et relativt lavt benzinforbrug og så koster de ikke nær så meget i færgebilletter og vejafgifter som de større autocampere. Nå ja, og så kan de klare mere kuperet terræn end en almindelig lejebil - og i Balkan er der masser af kuperet terræn!
Med en autocamper kan du køre væk fra masseturismen, komme tæt på naturen, chille når som helst du har lyst og du kan finde ægte adventure, når det passer dig!
Autocampere i Balkan
Du kan leje mindre modeller og du kan leje større modeller. De mindre fungerer nærmest som en normal bil, og de fleste har plads til 2 overnattende. Dog er der enkelte modeller der har en teltløsning på taget, så der kan sove 4 i modellen. Der er basis køkkenfaciliteter, ofte i bagenden af modellen og så er der et elektrisk køleskab i alle modeller.
De større modeller minder mere om en minibus. Du skal ikke bruge et specielt kørekort, og selvom de er større end de mere kompakte modeller, er de stadig relativt nemme at styre. I de større modeller finder du et cockpit, opholdsområde, sengepladser, et fuldt køkken, badeværelse og fornuftigt med opbevaringsplads.
Vigtig information om højsæsonen i Balkan
Højsæsonen for leje af autocampere i Balkan-regionen er fra start-maj til slut-september. Desto tidligere du booker, desto bedre pris får du. Jo tætter på afgang du booker din autocamper, desto dyrere bliver det, og desto større er chancen for, at de er udsolgt. Det fungerer på mange måder som med flybilletter.