{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

IMG 1536

Australien: Den perfekte destination til (længere) familierejser

Vil I på camper-roadtrip med familien? Så er Australien det oplagte valg. Destinationen passer til børn i alle aldre, da der er mange forskelligartede aktiviteter og landet både byder på storslået natur, storbyer og smukke strande. Hvad end I vil se fascinerende dyr, slappe af ved poolen, dykke ned i kulturen eller nyde samvær med familien ude i naturen, er Australien noget for jer. 

Book et møde med en rejsekonsulent

Great Ocean Road 12 Apostles2
Få hjælp til at planlægge drømmerejsen
Vil I på familieeventyr til Australien? Så kontakt os. Vi har allerede sendt utallige glade rejsende til landet, og vi ved alt om, hvordan I får den bedst tænkelige rejse som familie. Book et uforpligtende møde med en rejsekonsulent, og kom godt i gang med rejseplanlægningen.
Kontakt os

Længde og rejseperiode

Vi anbefaler, at I har mindst tre uger til rejsen til Australien, men I kan også sagtens bruge en måned eller to der. Skal I på orlovs- eller barselsrejse, er Australien altså også et godt bud.

Vejret i Australien varierer meget grundet landets betydelige størrelse, og det er derfor en destination, I kan rejse til på alle tidspunkter af året og i alle ferieperioderne. Når I får hjælp til rejseplanlægningen hos KILROY, hjælper vi naturligvis med at planlægge den ideelle rute ud fra, hvornår I gerne vil rejse.

Nedenfor får du et overordnet oprids af vejret sæson for sæson.

🌺September – november: Generelt en god vejrperiode i de fleste områder i Australien, da der hverken er for varmt eller koldt. Omkring november måned kan du opleve lidt regn eller stormvejr i den nordlige del af landet, men det er ikke så slemt, at det bør afholde jer fra at rejse dertil. 

🏄December-februar: Australsk sommer med varmt vejr og sommervibes. Vi fraråder rejser til Red Center ved Uluru i denne periode, hvis du har børn under 7 år grundet varmen. Vær opmærksom på, at den tropiske del af Australien - Queensland (Cairns/Cape York), Northern Territory (Darwin) og det nordlige Western Australia - kan opleve storme og periodisk regn i denne sæson. 

🍂Marts – maj: Generelt en virkelig god periode at rejse til Australien på, da der er godt vejr i de fleste dele af landet. Der begynder at blive køligere i den sydlige del af Australien henimod maj måned, men der er som regel ikke decideret koldt. 

Tip: er I i Sydney i slutningen af maj/ starten af juni, kan I opleve Vivid Festival, som er en lysfestival med installationer og lys over det hele, som er meget børnevenlig.  

❄️Juni-august: Drømmer I om en sommerferie i Australien, er vejret generelt bedst i den nordlige del af landet. Det er altså et godt tidspunkt at besøge Queensland og strækningen mellem Brisbane og Cairns eller Nothern Terriroty ved Darwin, da der ikke er for varmt. Det er ligeledes et godt tidspunkt at besøge Red Center ved Uluru inde i landet. 

Få hjælp til rejseplanlægningen

En kvinde og et lille barn foran en autocamper.

Mulige ruter til jeres roadtrip

Det er helt oplagt at opleve Australien i camper. Det giver frihed, masser af nærvær og mulighed for at se og opleve meget forskelligt. 

Der er rigtig mange forskellige ruter at vælge imellem. Nedenfor gennemgår vi nogle af de populære strækninger og deres highlights. Skal I på en længere rejse, kan I kombinere flere af strækningerne. 

Adelaide til Melbourne

Anbefalet rejselængde: 2 uger 

Highlights: 

  • Kangaroo Island: Her kan I se koalaer, kænguruer, sæler og delfiner. I kan besøge smukke strande og køre ATV rundt i sanddunerne. Øen er større, end de fleste lige tror - det tager to timer at køre fra den ene ende til den anden - og har virkelig meget at byde på. Det er et af de absolut bedste steder i Australien at se dyr i det fri. 
  • Mc. Laren Valle: Området, som er kendt for sine vingårde byder også på utroligt smukke strande med roligt vand og, ikke mindst, sandstrækninger, der tillader at man kan køre helt ned til vandkanten. Besøg blandt andet Port Willunga Beach, som udover at være en fantastisk strand også byder på hyggelige og gode spisesteder.  
  • Grampians National Park: I denne gigantiske nationalpark, som ligger inde i landet, finder I utroligt smukke udsigter, gode vandreturer og udsigtspunkter som Boroka Lookout.   
  • Port Cambell: Strækningen, der løber hele vejen til Melbourne er kendt som Great Ocean Road og byder på smuk natur, kyst og små, hyggelig byer undervejs. Her kan I blandt andet se den kendte stenformation kaldet De 12 Apostle. 
Et lille barn står ved siden af kænguruer.

Melbourne til Sydney

Anbefalet rejselængde: 1,5 uge  

Highlights:

  • Mornington Peninsula: Besøg Mornington Peninsula, som ligger øst for Melbourne, og udforsk deres skønne varme kilder og smukke natur. Her kan I se sæler og delfiner i havet.
  • Philip Island: Øen, der er kendt for sit rige dyreliv med blandt andet pingviner, der holder til på stranden. Særligt omkring solnedgang kan man se pingvinerne gå op på stranden fra vandet.
  • Batemans Bay: Dette område er for mange kendt for fantastiske østers. Området byder dog på meget andet og er også kendt for Cullendulla Sanctuary, hvor I kan sejle i kajak med glasbund for at opleve dyrelivet under havoverfladen.  
  • Jervis Bay: Ikke så langt fra Sydney finder I Jervis Bay, som gemmer på nogle af de smukkeste strande i hele området. Det er et elsket getaway-spot for lokale, der bor i Sydney og vil på ferie i nogle dage. Her finder I smukt vand, vandfald som Fitzroy Falls og laguner med selvlysende alger. 
  • Royals National Park: Lige syd for Sydney finder I denne nationalpark, der har fantastiske, små vandhuller, I kan svømme i - for eksempel Figure Eight Pools. Området inviterer også til gode gåture, hvor I blandt andet kan se imponerende eukalyptustræer.  

Book et møde med en rejsekonsulent

En mor med sit barn kigger på operahuset i Sydney.

Sydney til Brisbane

Anbefalet rejselængde: 1,5 uge

Highlights:

  • På strækningen fra Sydney til Brisbane er der færre stop, men til gengæld er der tale om stop, hvor I sagtens kan bruge lang tid. I Sydney er turen forbi Operahuset og Bondi Beach et must. Derudover skal I selvfølgelig nyde storbyen, enten på cykel eller gåben. 
  • Blue Mountains: Området vest for Sydney er særligt kendt for sin smukke natur, skønne udsigter og betagende vandfald. Tip: Sørg for, at I stadig er i området ved solnedgang, hvor der er færre turister - selvom det kræver lidt kørsel retur til byen efter solnedgang.  
  • Hunter Valley: Dette område er kendt for sine vinmarker, små historiske byer og smukke natur. Mange forbinder det med et "voksent" område grundet vinproduktionen, men har I mindre børn med på rejsen, finder I også blandt andet chokoladefabrikker og en fudgefabrik, som bestemt er et besøg værd. Her finder I også en gammel togbane med lokomotivtog, man kan tage rundt i landskabet. Det er fantastisk at nyde en frokost på turen, imens I ser en masse.
Udsigt over hvid sandstrand med blå bølger.

Brisbane til Cairns

Anbefalet rejselængde: 3 uger 

Highlights: 

  • K’gari: Besøg øen, som tidligere var kendt som Fraser Island og er verdens største sand-ø. Her finder I frodig jungle, skibsvrag på stranden og sandduner. De fleste ture foregår hen over et par dage, hvor man overnatter å øen, men det er også muligt at tage på en dagstur. Vær opmærksom på, at der er en minimumsalder på 4 år på de fleste ture til øen. 
  • Hervey Bay: Et af de bedste steder i verden at se pukkelhvaler. Derudover fungerer Hervey Bay som gateway til K’gari.  
  • Whitsundays: Overnat på en båd, og sejl rundt i blandt de smukke øer. Vær opmærksom på, at de fleste både har en aldersgrænse på 4 år - og højere, hvis der er tale om både med overnatning. Rejser I med mindre børn, er det altså kun muligt at tage på dagsture.
  • Cape Tribulation/ Great Barrier Reef: Cape Tribulation er et af de få steder i verden, hvor regnskoven går helt ned til koralrevet. Her er utroligt smukt, og vil I opleve Great Barrier Reef uden at skulle alt for langt ud på havet, er dette stedet.  
  • Daintree National Park: Nationalpark med tropisk regnskov, som byder på blandt andet vandfald, floder, bjerge og kløfter.

Få hjælp til at planlægge rejsen

Kyststrækning i Australien med grøn vegetation.

Perth – nordlig rute mod Exmouth

Anbefalet rejselængde: 2 uger

Highlights: 

  • Rottnest Island: En skøn ø med hele 63 sandstrande, masser af feriestemning og quokkaer - et lille pungdyr, der især er kendt for sit smilende ansigtsudtryk og primært lever på netop denne ø. Rottnest Island er et godt sted at koble af og nyde livet på stranden. 
  • Kalbarrri National Park: En stor nationalpark med flotte røde farver, klippeformationer og floder. Nationalparken ligger ud til kysten, og det er et fantastisk sted at bade, da der nærmest ikke er nogen bølger.
  • Monkey Mia: Et område kendt for smukke perlefarme, skønne sandstrande og rigtig mange delfiner. Her kan I også besøge Francois Peron National Park, hvor I kan se rokker, havskildpadder og hajer og andet liv under vandet. Sanddunerne går helt ned til kysten og skaber en smuk kontrast til havet.  
  • Exmouth og Ningaloo Reef: Et UNESCO World Heritage Site, hvor I kan svømme med hvalhajer og skildpadder mellem marts og juli måned - hvilket gør det til et oplagt stop, hvis I er på sommerferie i Australien. Der er mulighed for at sejle i kajak med glasbund, så I kan spotte dyr i havet og nyde det flotte koralrev.
Nærbillede af en quokka.

Perth – sydlig rute mod Esperance

Anbefalet rejselængde: 2 uger

Highlights:

  • Margareth River: Tager I en sydlig rute fra Perth, er Margareth River et oplagt stop. Området er særligt kendt for vinproduktion, men har også smukke strande og drypstenshuler ved Mammoth Cave.
  • Albany: Albany ligger i den sydlige del af Australien og er kendt for uberørte strande og som et af de bedste steder i Australien at se hvaler. Selve byen er knap så spændende, men den har en fantastisk placering til dagsture og udflugter til eksempelvis Porongurup National Park eller Williams Bay National Park.
  • Esperance: Kendt som den destination i Australien med det hvideste sand og det flotteste blå vand. Nogle mener endda, at Lucky Bay ved Esperance har det hvideste sand i hele verden, så den er bestemt et besøg værd, hvis I drømmer om lidt strandtid. Udover de fantastiske strande er Lucky Bay også et godt sted at spotte kænguruer.

Skal vi hjælpe med at planlægge familierejsen?

Drømmer I om eventyr og kvalitetstid på en rejse til Australien? Så kontakt os, og få hjælp til at planlægge en rejse, I vil huske for evigt. 

Vi har mange års erfaring med at planlægge rejser til Australien, og vi ved, hvor de bedste - og mest autentiske - oplevelser gemmer sig. Samtidig har vi helt styr på de behov og krav, der er, når man rejser med børn. I kan altså roligt lægge jeres drømmerejse i vores hænder.

Få hjælp til rejseplanlægningen

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.