{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Oplev Sarajevo fra oven
Besøg Sarajevos små charmerende områder

Rejser til Sarajevo

En gruppe unge piger med farverige hovedtørklæder går side om side i stramme bukser og tætsiddende bluser. Du vil også se, at i hjertet af byen står den mest fantastiske moské i Bosnien samtidig med, at du inden for et par hundrede meter finder både en katolsk katedral, en serbisk ortodoks kirke og et jødisk museum. Sarajevo er stolte af at være en by, der omfavner mange forskellige religioner. Ja, byen var multireligiøs inden ordet blev opfundet.

Jeg vil vide mere om rejser til Sarajevo 

Kaffe, lokalt produceret håndværk og brosten

Flyd med strømmen ned af hovedgaden, Ferhadija og den naturlige forlængelse Sarači, og fortsæt mod den pulserende bazar i området Baščaršija. Her kan du spise bosniske dejruller, få kaffe på en af de orientalsk inspirerede caféer eller du kan shoppe på markedet, der er fyldt til randen med ting, du ikke vidste du havde brug for. De snævre, brostensbelagte stræder i området har været Sarajevos handels-centrum siden det 16. århundrede. Baščaršija betyder egentlig hovedmarkedsplads, og gaderne omkring er opkaldt efter den type håndværk, der traditionel blev produceret her. 

En rejse gennem historien

I den gamle bydel finder du også det meste af Sarajevos spændende arkitektur. Gazi-Husrev Beg-moskéen blev bygget af den ottomanske arkitekt Adzem Esir Ali, omkring år 1530. Selv om det meste blev smadret i 1697 da en af historiens største kommandører, Prince Eugen of Savoy, plyndrede Sarajevo, står den stadig stor og funklende. På indersiden af væggene, er der dekoreret med farverige citater fra Koranen, og udenfor vil du se folk udføre wudhu, der er et særligt ritual udført at muslimer før en bøn.

Efter landets uafhængighed fra Jugoslavien i 1990'erne har Islam haft stigende betydning, og der er blevet bygget mange nye moskéer siden - ofte finansieret af De Forenede Arabiske Emirater. 

Det er svært at besøge Sarajevo uden at blive mindet om krigen i forbindelse med splittelsen af Jugoslavien, og de fire krigsramte år fra 1992-1996 er blandt de længste perioder en hovedstad har været ramt i nyere krigshistorie. Sarajevo Rose er et eksempel på en markering af den blodige historie.

I dag er det sikkert at rejse til Sarajevo, og byen er nemt tilgængelig fra alle afkroge i Bosnien-Hercegovina såvel som fra nabolandene. Det gælder både med bus og med tog. Hvis du får chancen så må du ikke gå glip af togstrækningen mellem Sarajevo og Mostar - det er en helt vanvittig smuk tur!

Du er nødt til at...

Smage: kartoffeltærte (krumpiruša) eller ostetærte (sirnica). Sarajevo er kendt for den store variation i street food, så det bør også være på din liste.
Se: det orientalske Baščaršija
Prøve: at tage en tur med Sarajevos kabelvogne, der genåbnede i 2018 efter at være blevet smadret under krigen.
Opleve: Jahorina-bjergene omkring Sarajevo, som i 1984 var vært for Vinter-OL.

Brug for mere inspiration?

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.