{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Rejser til Iran | KILROY
Rejser til Iran | KILROY

Rejser til Iran - en dejlig overraskelse

På en rejse til Iran finder du alt fra kulturelle perler til storslået natur og en imødekommende befolkning. Iran er en ægte oplevelse af de sjældne! Iran gemmer på enestående kulturelle skatte som Persepolis og Esfahans moskeer, der tager pusten fra de fleste, endeløs ørken, majestætiske vulkaner, dykning om sommeren og skisport om vinteren. Iranerne selv er hjerteligt imødekommende, og deres nysgerrige venlighed gør enhver rejse til Iran til en unik og uforglemmelig oplevelse, der vender op og ned på vestlige fordomme om livet i Mellemøsten.

Skriv til os og hør mere!


Irans hovedstad: Teheran - amerikaniseret ungdom 'under cover'

Teheran er en overbefolket og forurenet storby, men kradser man lidt i den tilsyneladende utiltalende facade, byder Teheran på smukke museer, orientalske basarer og tehuse, samt hyggelige aftener i byens mange parker, hvor teheranerne flittigt picnic'er året rundt. I Teheran oplever du de åbenlyse kontraster, der eksisterer mellem Irans religiøse tilhængere, og flertallet af unge, der dyrker amerikanske og vestlige forbilleder.

Gå ikke glip af at opleve den gigantiske og snørklede basar i Sydteheran tæt ved Imam Khomeini Square, hvor der sælges plasticdimser, tæpper, blonde-bh'er, tekstiler og meget mere, ind og ud af basarens labyrintiske gader. I stærk kontrast til fattigdommen i Sydteheran kan du tæt ved basaren opleve det skarpt bevogtede juvelmuseum, som udstiller Shahens enormt store ædelstensamling med en overflod af diamanter i store bunker og som ekstravagante udsmykninger.

Nordteheran

Det er i Nordteheran, de hippe unge teheranere med stramme kjoler og smarte frisurer hænger ud i indkøbscentre fulde af vestligt tøj og caféer. Præstestyret lukker indimellem de mest populære caféer og restauranter ned, men de genåbner hurtigt i nye forklædninger på skiftende lokaliteter. Spørg dig frem for at blive up-to-date med, hvor i Teheran ungdommen hænger ud.

Irans ørkenby - Esfahan med fortryllende moskeer

Emam Square i ørkenbyen Esfahan fortryller alle, der sætter fod på denne 67.000 m2 enorme plads. Her finder du den største af moskeerne, Emam Mosque, der troner over pladsen i 52 meters højde med sin store kuppel. Ved middagstid, funkler kaklerne i solen og middagsbønnen lyder fra minareterne.

Persien og Iran: Shiraz og Persepolis

Shiraz er hjertet af persisk kultur. Lidt udenfor byen troner kronen på den persiske storhedstid, Persepolis, der uden tvivl er et besøg værd. Shiraz er også kendt som byen, hvor den folkekære digter Hafez levede og døde i 1300-tallet. Iranerne rejser hertil for at besøge hans grav.

En tur i Irans bjerge

Hvis du pakker varmt tøj og evt. telt og soveposer med i bagagen og tager på vandreture i Irans bjerge, oplever du en fri og tolerant side af Iran, der er blottet for politik og religiøse regler. Her behøver kvinder ikke bære slør, og mænd og kvinder sover tæt i teltene for at holde varmen.

Damavand

Irans højeste bjerg er vulkanen Damavand, der ligger få timers kørsel fra Teheran. Damavand kan bestiges på to dage, men det kræver ordentligt udstyr, god kondition og en smule erfaring med bjergbestigning.

Dizin

Om vinteren falder den fineste puddersne i Irans bjerge. Så starter det populære skisportssted Dizin Skiresort skilifterne op, og velhavende iranere strømmer dertil fra Teheran. Stedet er ikke stort, men sneen er god, og vovehalse tager dertil for at køre off piste.

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.