Colombia er en undervurderet destination i Sydamerika. Til gengæld kan man glæde sig over, at man som rejsende i dette gæstfri land har det næsten for sig selv. Og så har Colombia bare lidt af det hele; Andesbjerge, Amazonjungle, Caribisk stemning, kolonibyer, kaffe og så måske den mest imødekommende befolkning i hele Sydamerika. Se Colombias frodige bananlunde, idylliske landsbyer, pulserende storbyer, sensuelle salsaklubber, enestående sandstrande, uspoleret regnskov i Amazonas, de imponerende Andesbjerge og meget mere. Og selvom mange spørger sig selv: Er det sikkert at rejse til Colombia? Så er det heldigvis ikke så farligt, som det har ry for!
Skriv til os og hør mere!
Columbia hightlights!
🪂Medellín: i den centrale del af landet er Colombias næststørste by og har også masser af cool hostels - de fleste af dem ligger i byens festzone. Hvis man stadig har energi dagen derpå, kan man paraglide over den dal, byen ligger i.
💃Cali: Landets salsaby. Hvis man ikke er til dans, og slet ikke til salsa, skal man holde sig langt væk. Men man kunne jo også give det en chance og prøve at lære den sensuelle dans.
🐎San Augustín: Rid på en hest i områdets smukke dal, forbi de velbevarede statuer, der står rundt omkring i området. Se de lokale maya-landsbyer, og få din fødselsdato forklaret ifølge den traditionelle maya-tro. Du kan slutte af med en god gang rafting på en af stedets vilde floder!
🐢Amazonjunglen: Prøv sejlads på Amazonfloden, hvor du kan fiske efter piratfisk eller spotte en af områdets specielle lyserøde delfiner. Det er en frodig regnskov fyldt med unikke oplevelser, og du føler dig lidt som Indiana Jones!
🌺Cartagena: i det nordlige Colombia, er utrolig smuk, med sine pastelfarvede og hvidkalkede huse, hvor du kan køre rundt i hestevogn i byens charmerende gader.
🏖️Det Caribiske Hav: Her finder man vidunderlige palmestrande og en ægte, smittende sydamerikansk stemning.
🏄♂️Taganga: et vaskeægte backpackerparadis hvor du kan dykke i perfekt blåt hav, samt besøge den nærliggende nationalpark Tayrona - en af de smukkeste nationalparker i hele Sydamerika.
🏘️Santa marta: i det nordvestlige sydamerika er også en populær by, der ligger tæt på den Sierra Nevada og er porten til både Tayrona National Park og Ciudad Perdida.
Hovedstaden Bogota
Engang centrum for narkohandel (måske er den det stadig lidt…) politisk korruption og guerillakampe. I dag et sprudlende latinamerikansk centrum. Colombias hovedstad, Bogota, er ekstremernes by og ligger i det centrale Colombia. På en køretur fra syd til nord i denne metropol vil man bevæge sig fra ekstrem fattigdom gennem middelklassekvarterer til overdådig rigdom på blot en time. Gaderne er generelt fyldt med mennesker af alle slags - det er her, det sker. Spar mange penge på en frokost til 8 kroner, og få dit tøj syet af gamle, tandløse damer, opdag byens moderne puls i de mange shoppingcentre og natclubber.
Hvornår er det bedst at rejse til Columbia?
Colombia har et varieret klima, da landet strækker sig over forskellige højder og regioner. Her er en guide til, hvornår det er bedst at rejse til Colombia afhængigt af vejret:
🌞 Tør sæson (december – marts): Dette er den bedste tid at besøge Colombia. Vejret er solrigt og tørt, perfekt til at udforske byer som Bogotá, Medellín og Cartagena samt at slappe af på de caribiske strande eller tage på trekking i Andesbjergene.
🌧️ Regnsæson (april – november): Regnen falder især i de sydlige og lavere områder, som Amazonas og kystregionerne. Hvis du ikke er bange for en smule regn, kan du stadig nyde de frodige landskaber og færre turister. De højere områder som Bogotá oplever dog mindre regn, selv i denne periode.
Transport i Columbia
✈️At komme rundt i Colombia er både nemt og eventyrligt – men kræver lidt planlægning. Mellem byerne er indenrigsfly ofte den hurtigste og mest praktiske løsning, da afstandene kan være lange og landskabet diverst. Der findes også komfortable langdistancebusser, især hvis du vil rejse billigere og opleve mere af landet fra vejen.
🚕I byerne kan du bruge alt fra taxaer og Uber til lokale busser og minivans, mens byer som Medellín har en moderne metro, der gør transporten let og sikker. Hvis du vil rejse langs kysten eller ud til små øer, kan du også finde lokale både og færger – især omkring Cartagena og Caribien.
Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?
Colombias hovedstad Bogotá er ofte udgangspunktet for danske statsborgere, der vil opleve både nordlige og sydlige Colombia. Mange besøger Santa Marta i nord, hvor strand og kultur går hånd i hånd. Man finder let vej gennem Colombia, der byder på alt fra jungler til koloniale byer.
Skriv kort om dine planer – din cirka budgetramme, hvor mange I rejser sammen, og hvornår du vil afsted – så undersøger vi de bedste muligheder og vender tilbage til dig. Så hvad venter du på! Colombia kalder.
Book et møde om Colombia