{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Eaaabe36 2Cf5 4Dc5 B387 73Cbb89dd45f

CO2-mærkning på Tripmates-rejser

Travel is powerful. At rejse forbinder mennesker, skaber livslange minder og former vores opfattelser af verden. Men alle rejser sætter også et CO2-aftryk. Hos KILROY tror vi på, at det er bedst at være åbne omkring dette.

Turismesektoren påvirkes i høj grad af klimaforandringer og bidrager selv til dem. Ifølge FN’s turismeorganisation, er klimaindsatser afgørende for at sikre, at branchen forbliver modstandsdygtig på lang sigt. Indsatserne inkluderer måling, reducering og tilpasning efter påvirkningen fra drivhusgasemissioner. Turisme står i øjeblikket for omkring otte procent af de globale udledninger – i høj grad drevet af rejsende fra højindkomstlande. Efterhånden som flere mennesker får mulighed for at rejse, bliver forståelsen for og håndteringen af turismens miljømæssige påvirkning stadigt mere presserende.

Derfor har vi indført CO2-mærkning på alle vores Tripmates-rejser. Det giver alle rejsende et helt transparant overblik over, hvor meget CO2 hver deltager på en tur i gennemsnit udleder. Vi påbegyndte arbejdet med dette i januar 2025 med støtte fra ST3ER-projektet (Scaling Twin Transitions in Tourism by Harnessing the Experience Economy for Greater Resilience), som er medfinansieret af den Europæiske Union.

Hvad er CO2-mærkning?
Du kan tænke på det som en slags ”klimabelastnings-score”. For hver Tripmates-tur kan du se, hvor mange kilo CO₂e (kuldioxidækvivalenter), der i gennemsnit udledes pr. rejsende. Det er beregnet ud fra en gennemsnitlig gruppestørrelse på 12 personer og ud fra det, der indgår i rejsen. Det giver en tydeligere forståelse for rejsens miljømæssige påvirkning i form af CO₂ samt mulighed for at inddrage det i dine overvejelser om rejsevalg. Med CO₂-mærkningen ønsker vi at give alle mulighed for at træffe mere bevidste beslutninger om deres rejser. Når vi kan forstå og sammenligne klimaaftrykket fra forskellige rejser bliver det nemmere at inddrage vores CO₂-aftryk i overvejelserne.

Hvorfor begyndte vi med Tripmates?

Vi begyndte her, fordi Tripmates-turene er det af vores produkter, vi har størst ejerskab over og indflydelse på. Vi designer rejseplanerne, udvælger overnatningsstederne og former oplevelserne helt fra bunden. Det betyder også, at vi kan påvirke udledningerne fra turene.

Tripmates Grupperejser er allerede designet til at være mere mindful – ikke kun ift., hvordan de føles, men i hvordan de er opbygget. Vi prioriterer at rejserne foregår i mindre grupper for at reducere presset på destinationerne og understøtte mere intime, lokale oplevelser. Vi vælger landtransport, hvor det er muligt – busser, tog og delte transfers – i stedet for korte flyvninger. Vores rejser bygger på oplevelser med lokale guider, der lever de historier, de fortæller, og som har dybdegående forståelse for de steder, du besøger. Overnatnings- og aktivitetspartnere udvælges omhyggeligt med fokus på lokalt ejerskab og ansvarlig drift. Alt dette er en del af DNA’en i Tripmates – men nu sætter vi tal på det.

Selvom CO2 er en betydelig del af fortællingen, står det ikke alene. Turisme påvirker verden på flere forskellige måder – både positivt og negativt. At måle CO2 hjælper os med at tracke på én vigtig del af puslespillet, imens vi fortsat bygger rejser, der er gennemtænkte, respektfulde og fremtidsfokuserede.

 

Læs mere om, hvordan vi arbejder med bæredygtighed hos KILROY her.

Vil du dykke ned i tallene?
Find hele metodologien bag beregningerne her

Hvad er inkluderet i estimatet?

  • Overnatning (hoteller, hostels, homestays, camping)
  • Lokal transport (busser, tog, færger, firehjulstrækkere, indenrigsfly, samt fly mellem lande – hvor det er relevant)
  • Måltider
  • Aktiviteter (guidede ture, besøg i naturen, kulturelle oplevelser)
  • Intern drift – den påvirkning, der er ved, at vi driver forretning og gør din rejse mulig (tænk personale, emissioner fra kontordrift og forretningsrejser)

 

Hvad er ikke inkluderet?

Den største post er internationale flyrejser til og fra startdestinationen. Eftersom rejsende på Tripmates-ture kommer fra hele Nordeuropa, er fly til og fra startdestinationen ikke automatisk inkluderet i rejsen.

Når det er sagt, ved vi selvfølgelig godt, at lange flyrejser sætter et betydeligt CO2-aftryk. Derfor oplyser vi for hver tur et ”benchmark-estimat” for en retur-flyvning fra hovedstadslufthavnen på hver af vores markeder (f.eks. København, Oslo, London) til Tripmates-turens startpunkt. Det er naturligvis ikke alle, der flyver fra en hovedstad – vores rejsende kommer fra alverdens steder, og nogle befinder sig måske allerede i området, hvor Tripmates-turen starter – men at bruge lufthavnene i hovedstæderne som et konsekvent referencepunkt skulle gerne bidrage til at give dig et klarere billede af, hvad dit samlede CO2-aftryk bliver.

Det er ikke perfekt, men det er en måde, hvorpå vi kan hjælpe dig med at tænke over den samlede udledning fra din rejse.

En kort bemærkning om andre faktorer

Vores CO₂-estimat er baseret på det, der er inkluderet i din Tripmates-turen på forhånd. Men naturligvis vælger nogle rejsende at tilføje noget ekstra undervejs.

Måltider, der ikke er inkluderet i rejseplanen, frivillige udflugter, souvenirs og forlængede ophold sætter alt sammen klimaaftryk. Dette indgår ikke i vores estimat, men det er værd at have for øje som en del af det større billede.

kayaking-aerial-cover
Nepal (NEW)
Det samlede aftryk, der fremgår her, er et estimat for hele rejsen – pr. person. Denne 18-dages tur er centreret omkring trekking i den billedskønne Langtang-dal, hvor de fleste nætter tilbringes i teahouses i bjergene. Rejsende på turen bor også på et kloster, hvor der afholdes meditationsklasser, samt på et hotel i Kathmandu midtvejs på rejsen samt i starten og slutningen af rejsen. Her indgår der lokale sightseeing-aktiviteter. Noget transport på turen foregår i privat minivan, men langt størstedelen foregår til fods, hvilket gør, at udledningerne fra denne rejse er relativt lave. For at tage højde for usikkerheder og uforudsete ting undervejs på rejsen, bliver der lagt en buffer på 15 procent oveni. (NB: Der er tale om 15 procent af de samlede udledninger, ikke 15 procentpoint.)
Vietnam & Thailand (NEW)
Det samlede aftryk, der fremgår her, er et estimat for hele rejsen på 41 dage, beregnet pr. person. Dette eventyr kombinerer pulserende storbyer, kulturelle varemærker og bjergtagende naturområder, og omfatter besøg i flere beskyttede områder og UNESCO-områder. Halvdelen af nætterne tilbringes på hoteller, resten i hytter og homestays samt én nat i telt og én nat på en båd. Transporten foregår mest over land, men rejsen inkluderer også en flyvning mellem Vietnam og Thailand. Undervejs på turen bruger de rejsende en blanding af offentlige busser, færger, enkelte transfers i private minivans samt songteaws, som er ombyggede pickup-trucks, der bruges som taxaer eller små busser. Der er i alt 58 inkluderede måltider. For at tage højde for usikkerheder og uforudsete ting undervejs på rejsen, bliver der lagt en buffer på 15 procent oveni.

Hvordan er beregningerne lavet?

Vi har indgået et samarbejde med Ecollective, en uafhængig CO2-rådgivningsvirksomhed, der er specialiseret i rejsebranchen. De hjælper os med at gennemgå hver rejseplan – step for step – og tildele hver komponent den rette CO2-udledningsværdi. Målet er at estimere det samlede CO2-aftryk for alt det, der er inkluderet i dit Tripmates-eventyr – med størst mulig præcision.

Beregningen dækker alt, hvad der er inkluderet i din rejse: transport, overnatning, inkluderede måltider, aktiviteter og guidede ture. Udledninger fra vores egen interne drift, som er nødvendig for, at vi kan levere vores rejseoplevelser, er også medregnet. Det vil bl.a. sige udledninger fra kontordrift, medarbejdernes transport til og fra arbejde og forretningsrejser. Tallene er baseret på en kombination af faktisk data og pålidelige branchestandarder såsom emissionsfaktorer fra DEFRA (UK), EPA (USA) og IEA (internationalt) samt oplysninger leveret af vores samarbejdspartnere, når de er tilgængelige.

Figurerne ovenfor for Nepal samt Vietnam & Thailand viser, hvordan det hele ser ud i praksis. For hver rejse har vi opdelt det samlede estimerede aftryk pr. person på turens største og vigtigste delelementer. Disse eksempler fremhæver, hvordan typen af rejse gør en forskel: en rejse med meget trekking, som i Nepal, resulterer i relativt lave udledninger fra transport, hvorimod en længere rejse på tværs af lande – som i Vietnam & Thailand – indebærer mere varierede transport- og overnatningstyper og sætter et større CO2-aftryk.

Når de præcise oplysninger ikke er tilgængelige, anvendes nationale eller globale gennemsnit. Ecollective medregner desuden en buffer på 15 procent for at tage højde for ubekendte faktorer og hændelser, der kan opstå under rejsen, for at afspejle virkelighedens rejser så nøjagtigt som muligt.

Metoden følger GHG-protokollen, som er den mest anerkendte internationale standard for måling af drivhusgasudledninger. Den inkluderer udledninger fra:

  • Transport over land (beregnet ud fra transporttype, brændstofeffektivitet og det samlede antal kørte kilometer)
  • Overnatning (beregnet pr. værelse pr. nat, justeret for overnatningstype og overnatningsstedets belægning)
  • Inkluderede måltider
  • Aktiviteter, der indgår i turen
  • Guider, inklusiv deres transport

Disse udledninger, der specifikt relaterer sig til rejserne, falder i kategorien kaldet ”Scope 3”. Det er udledninger, som ikke direkte kontrolleres af os, men som vi påvirker igennem vores drift – f.eks. kan vi ikke kontrollere udledningerne fra flyrejser, men vi påvirker, at der er fly på strækningen. Scope 3 udelades ofte af rejseudbydere, men det er den største og mest væsentlige del af en rejseoplevelses klimaaftryk, og vi mener derfor, at det bør indgå i målinger.

Vores tal bygger på solid metodologi og data, der løbende bliver opdateret – samt en forpligtelse til at være transparente og arbejde for forbedring.  

Hvad gør vi med disse indsigter?

Transparens er kun begyndelsen. Denne viden hjælper også vores rejsekonsulenter med at forstå, hvor udledningerne kommer fra, og hvad vi kan gøre ved dem.

Ved at analysere tallene, kan vi fokusere på nøgleområder, der kan bidrage til at reducere udledninger og optimere rejseplanlægningen. Vi kan bl.a.:

  • Identificere de aktiviteter og transportformer med højt klimaaftryk, der bidrager mest til den samlede udledning fra en rejse.
  • Sammenligne udledninger på tværs af forskellige rejseplaner for at spotte mønstre og muligheder for reduktion.
  • Genoverveje måltider, især på destinationer, hvor man spiser meget kød, og udforske flere plantebaserede muligheder.
  • Evaluere transportfrekvenser og -afstande, så vi får en bedre forståelse for, hvornår, hvor og hvor ofte dét, at man flytter sig rundt, bidrager til det samlede CO2-aftryk.

Vi mener, at det bør være standard at arbejde med denne form for data på tværs af rejsebranchen, for jo mere vi ved, desto mere kan vi forbedre os. For os er dette det første skridt.

Hvad med fly?

Flyrejser er som regel en af de mest CO₂-tunge dele af en rejse – især lange interkontinentale flyvninger. For mange af vores rejsende er fly imidlertid den eneste praktiske måde at nå en destination på. Selvom fly ikke er medregnet i vores CO2-mærkninger (da fly bookes separat og varierer meget), er det stadig en stor del af dit samlede klimaaftryk, når du rejser.

Af denne grund giver vi dig et benchmark-estimat for, hvad der udledes på en returflyvning fra lufthavnen i dit hjemlands hovedstad til Tripmates-turens startpunkt. Så har du et referencepunkt, du kan have med i dine overvejelser.

Og for nu at være helt tydelige: udledningerne fra én enkelt langdistanceflyvning kan langt overgå klimaaftrykket fra resten af turen. For eksempel kan en returflyvning i økonomiklassen mellem Nordeuropa og Sydøstasien udlede over 2.000 kg CO₂e pr. rejsende, imens et helt Tripmates-eventyr på land udleder i gennemsnit 289 kg CO₂e.

Vi er her ikke for at fortælle dig, at du ikke skal flyve, men vi har forpligtet os til at give dig de nødvendige værktøjer til at træffe et informeret valg. Det indebærer bl.a.:

  • At oplyse om CO2-estimater for flyrejser sammen med rejsedetaljerne.
  • At designe rejseplaner, der reducerer behovet for korte flyvninger og indenrigsflyvninger.
  • At prioritere transport over land, hvor det er muligt.
  • At være opmærksomme på rejsernes længder og opfordre til længere, men færre rejser, når det er muligt.
  • At dele vores viden og opfordre til at rejse langsommere og mere gennemtænkt.

Fly er kun én del af det store billede, men ved at forstå flyenes påvirkning, får vi en bedre forståelse for helheden.

Hvad er næste skridt?

Tripmates er kun begyndelsen. Vores mål er udvide vores CO2-mærkning til endnu flere af KILROYs produkter i fremtiden. Vi har allerede påbegyndt arbejdet med at beregne udledninger for andre af vores produkter, hvilket vi forventer at kunne offentliggøre i foråret 2026.

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.