For Pakkerejser er følgende gældende;
For pakkerejser samt rejser hvor kun billeje, hotelophold eller oplevelsestur, er arrangeret gennem KILROY, og som er helt eller delvist betalt, skal der betales gebyr for annullering og ændring. Gebyrets størrelse afhænger af vores underleverandørs regler ligesom også KILROY opkræver et gebyr. Kontakt KILROY for nærmere oplysninger om lige præcis din pakkerejse.
- Ved afbestilling mere end 60 dage før afrejse mistes den indbetalte delbetaling (dog min.1500 kr.)
- Ved afbestilling mellem 60-30 dage før afrejse mistes min. 50 % - 75 % af rejsens pris.
- Ved afbestilling mindre end 30 dage før afrejse mistes hele rejsens pris.
Vi gør dog opmærksom på at der ved enkelte rejser, herunder rejser til Machu Picchu, Antarktis og Kilimanjaro, samt flere kan være ekstraordinære omkostninger forbundet med annullering. Dette vil fremgå tydeligt af din bestilling.
For rejsende med Explorers’ Club gælder følgende;
- Ved afbestilling mere end 60 dage før afrejse mistes den indbetalte delbetaling (dog min.2500 kr.)
- Ved afbestilling mellem 60-30 dage før afrejse mistes min. 50 % - 75 % af rejsens pris.
- Ved afbestilling mindre end 30 dage før afrejse mistes hele rejsens pris.
For Flight only er følgende gældende;
Ændring af en flybillet er mulig så længe billetten ikke er betalt. Efter betaling – og dermed udstedelse – er flybilletten ikke mulig at ændre og ej heller mulig at refundere. Undtaget herfor er studie-/ungdomsbilletter. Forhør dig hos din rejsekonsulent om hvorvidt du er i besiddelse af en sådan.
En studie- /ungdomsbillet som er købt som en returbillet med samme flyselskab, har som udgangspunkt en gyldighed på 12 måneder. Datoændring af en studie-/ungdomsbillet er mulig mod et ændringsgebyr på 750 kr. pr billet + et eventuelt gebyr til flyselskabet. Ruteændring er ligeledes mulig for visse studie-/ungdomsbilletter. Gebyret herfor er 1.000 kr. pr billet + et eventuelt gebyr til flyselskabet.
For datoændring såvel som ruteændring er det en forudsætning at der er plads på den ønskede flyafgang, herunder i samme kabine og prisklasse som den oprindelige billet.
For afbestilling før afrejse gælder det, at der på en studie-/ungdomsbillet opkræves et gebyr på kr. 1.500 + et eventuelt gebyr til luftfartsselskabet.
Alle andre billettyper er som udgangspunkt ikke mulige at refundere, med mindre andet fremgår af dit tilbud og din faktura.