I fire måneder rejste Emma og Lukas rundt i Sydamerika i et ombygget Folkevognsrugbrød. Rejsen gjorde dem tættere som par og gav dem en ”det skal jo nok gå”-indstilling, som de har taget med sig hjem. Her deler Emma sine erfaringer fra rejsen og kommer med sine bedste tips til Patagonien og Rio de Janeiro.
– Vi købte en bil i Chile, som vi byggede om til en slags campervan. Den boede vi i i fire ud af de syv måneder, vi var i Sydamerika.
Omkring to af månederne blev brugt i Patagonien, som er delvist chilensk og delvist argentinsk. Emma, som har brugt en stor del af sine 20’ere på at rejse, beskriver det som et af de smukkeste steder, hun har været.
– Det er den vildeste natur. Når jeg tænker på steder, jeg har besøgt, kan Peru måske hamle op med det, men ellers er Patagonien det flotteste, jeg nogensinde har set. Der er nogle sindssygt smukke bjerglandskaber og de mest vanvittige blå søer. I nogle af dem står der hundredvis af lyserøde flamingoer, hvilket ser helt vildt ud.
Tre steder i Patagonien gjorde særligt indtryk på Emma: El Chaltén, El Calafate og nationalparken Torres del Paine.
– El Chaltén er en lille by ved foden af bjergene, hvorfra man kan tage på dagsvandreture og se de smukkeste, helt klare bjergsøer. Ved byen El Calafate ligger der en gigantisk gletsjer kaldet Perito Moreno, som virkelig er et besøg værd. Den rykker sig konstant, og man kan se, hvordan der brækker store klumper af is af. Og så er der selvfølgelig Torres del Paine-nationalparken, som er et af de helt store trækplastre i Patagonien. Den er et must, der er så vanvittigt smukt.
Storbyliv i Rio de Janeiro
Efter at have suget til sig af bjergidyl og smukke udsigter i Patagonien, tog Emma og Lukas videre til Rio de Janeiro i Brasilien.
– Det var en ret stor omvæltning at skifte Patagonien ud med storbylivet i Rio de Janeiro, men det var virkelig en fed kombination. Efter at have levet primitivt og været en masse ude at vandre i bjergene, var det lækkert at få noget varme og strand i Rio – at sidde ved vandet og drikke drinks og nyde livet lidt.
– Rio de Janeiro er nok den fedeste storby, jeg har været i. Den har lidt af det hele: Der er spændende kultur og lækre strande, og så er der virkelig flot. Byen er omgivet af bjerge, og fordi der typisk kommer et regnskyl om eftermiddagen, er der frodigt og grønt. Vi endte med at bruge to hele uger i Rio, fordi der var så skønt.
Emma fremhæver særligt én oplevelse i Rio.
– Det var virkelig interessant at se ”favelaen”, som er verdens største ghettoområde. Det kan ikke anbefales at tage derud alene, men man kan besøge området med en guide, som viser en rundt og fortæller historier derfra. Det er en spændende kontrast til turistområderne med højhuse nede ved vandet.
Hun mener dog også, at man skal se ”turisttingene” – og huske at drikke Caipirinhas – når man er i Rio de Janeiro.
– Der er meget turistet ved ”Christ the Redeemer”, men man er jo nødt til at se den, den er et af verdens syv vidundere. Man bør også se den farverige trappe Escadaria Selarón og Sugarloaf Mountain, som er et populært solnedgangsspot. Alle turisttingene kan man se på en enkelt dag. Ellers synes jeg bare, at man skal suge stemningen i Rio til sig: Besøge stranden Copacabana, hvor de lokale spiller volley, og lægge vejen forbi området Lapa, som især er et godt sted at tage ud om aftenen. Der er en masse dans og musik, og så er der fyldt med små boder, hvor man kan købe den brasilianske drink Caipirinha. Den skal man smage, når man er der.
Rejsen gjorde parret tættere
Ud over at Emma tog en masse konkrete oplevelser med sig hjem, udviklede hun sig som person på turen. Blandt andet blev hun mere large, fortæller hun.
– I starten kunne jeg nemt blive stresset, når der skete noget uforudset, men efterhånden blev jeg mere afslappet og fik sådan en ”det skal jo nok gå”-indstilling til tingene. Da vi havde været afsted i nogle måneder, gik vores bil i stå midt ude i ingenting i Argentina. Vi var strandet på en tom vej uden mobildækning, men der var ikke den mindste panik hos nogen af os. Reaktionen var bare: ”Nå, jamen så må vi jo sove her, og så kigger vi på det i morgen.” Den der tro på, at det hele nok skal gå, har vi virkelig taget med os hjem.
Hvad end det er Patagonien, Rio de Janeiro eller noget helt tredje, mener Emma, at det gør noget godt for parforholdet at rejse sammen.
– Man kan ikke undgå at blive virkelig tætte, når man rejser sammen på sådan nogle lidt ”sjove” måder, som vi gjorde. Når man er på roadtrip eller ude at backpacke, bliver alt det materialistiske skrællet væk, så man har virkelig kun hinanden, og det er ekstremt fedt.
Særligt de udfordringer, som man ikke kan undgå at møde på en længere rejse, kan bidrage til, at man vokser som par.
– Når man er ude at rejse, håndterer man typisk nogle situationer, som er lidt langt ude, men man er bare nødt til at få tingene til at fungere, og det gavner parforholdet at få de der erfaringer, tror jeg. Man får en grundlæggende fornemmelse af, at man kan klare tingene sammen som et team.
Få mest muligt ud af tiden
I dag arbejder Emma som rejsekonsulent hos rejsebureauet KILROY og lever altså af at planlægge rejser for andre. Men da hun og Lukas var i Sydamerika, havde de nærmest ikke planlagt noget.
– Vi tog det meget fra dag til dag, hvilket var fedt og gav meget frihed og fleksibilitet. Bagsiden af medaljen var, at vi spildte en del tid. For eksempel vidste vi ikke, at vi skulle bruge en tilladelse for at tage bilen med ud af Chile, så vi endte med at gå og vente på tilladelsen, og det kunne vi have undgået, hvis vi havde sat os bedre ind i tingene hjemmefra.
Parrets manglende planlægning betød også, at de gik glip af en stor oplevelse i Torres del Paine-nationalparken.
– Et af de mest kendte treks i Patagonien hedder ”W Trek”, og det ville vi gerne på. Vi tænkte, at vi bare ville finde ud af det, når vi kom dertil, men det viste sig at være umuligt. Nu, hvor jeg arbejder i rejsebranchen, ved jeg, at treks som dét bliver udsolgt flere måneder i forvejen, men det anede jeg ikke dengang.
W Trek tager fire-fem dage, og det er ikke tilladt at campere andre steder end på de officielle campingpladser, der ligger langs ruten.
– Man kan teknisk set godt selv booke overnatning på campingpladsernes hjemmesider, men de var alle sammen på spansk, og vi kunne slet ikke finde rundt i det. Og det viste sig så, at al overnatning var fyldt op. Vi endte altså med at misse det her helt ikoniske trek, fordi vi ikke havde booket det på forhånd.
Generelt ville Emma, i retrospekt, ønske, at de havde planlagt mere hjemmefra.
– Jeg tror, at vi ville have fået mere ud af vores tid, hvis vi havde haft en overordnet plan – en løs skitse af ruten eller nogle holdepunkter i form af steder, vi vidste, at vi ville se. Vi tænkte, at fordi vi havde god tid, behøvede vi ikke at planlægge noget, men tiden går bare virkelig hurtigt, når man rejser, og man vil jo gerne have så meget som muligt ud af den.
Få hjælp til at planlægge rejsen
