{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Hannas wellnessrejse i det nordlige Thailand

Image00012

Meditation, kultur og nye perspektiver

Når de fleste tænker på Thailand, tænker de nok på strande, øliv og street food. Det gjorde jeg også, hvis jeg skal være helt ærlig. Men på min rejse til det nordlige Thailand fik jeg opleve en helt anden side af landet. I løbet af ti dage i Chiang Mai besøgte jeg templer, lavede frivilligt arbejde på en lokal skole, prøvede yoga og sound bath, lærte at lave thailandsk mad og boede på et buddhistisk meditationscenter. Det blev en rejse, der for alvor fik mig til at sætte tempoet ned.

Image00041
Mød Hanna!
Hanna er en del af vores team i KILROY Sverige og elsker rejser som kombinerer eventyr med personlige oplevelser. Uanset om det handler om at udforske nye kulturer, teste lokale madretter eller komme ud af sin komfortzone, ås er hun altid nysgerrig på, hvad en destination har at tilbyde. På den her rejse til det nordlige Thailand fik hun opdaget en helt anden side af landet - i et noget mere beroligende tempo - end hun før havde prøvet.

Fra Bangkok til Chiang Mai

Rejsen begyndte i Bangkok, men i stedet for at flyve hoppede jeg på nattoget til Chiang Mai. Det viste sig at være den perfekte måde at starte rejsen på. Da jeg vågnede næste morgen, var storbyens puls skiftet ud med grønne omgivelser, bjerge og et langt mere afslappet tempo. Da jeg ankom, blev jeg mødt af min guide, som gav mig en introduktion til Chiang Mai. I løbet af dagen besøgte vi templer, smagte på lokal mad og slentrede rundt blandt markederne i den gamle bydel. Jeg fik også set den historiske byport og mærkede den afslappede stemning, som har gjort byen til en favorit blandt rejsende fra hele verden.

Men allerede dagen efter ventede den oplevelse, jeg havde glædet mig allermest til.

Image00077

Tre dage på et buddhistisk meditationscenter 

Jeg vidste faktisk ikke helt, hvad jeg skulle forvente, da vi ankom til meditationscentret. Vi fik udleveret hvidt tøj, som vi skulle have på under hele opholdet, og blev vist hen til vores værelser. Mit værelse var helt enkelt - en seng med en tynd madras, et badeværelse og ikke meget mere. Tanken var at skrælle alle distraktioner væk og i stedet fokusere på nuet.

Dagene begyndte allerede klokken 04.00 og handlede om meditation, refleksion og stilhed. Vi lærte både siddende og gående meditation, og hver morgen havde jeg en samtale med min munkelærer, hvor vi talte om, hvordan meditationen gik, og hvad jeg kunne arbejde videre med.

Jeg skal være ærlig, det var sværere, end jeg havde forestillet mig. Det blev hurtigt tydeligt, hvor meget jeg er vant til altid at have noget at lave. Tjekke telefonen, svare på en besked eller sætte en podcast på, så snart der bliver stille. Her var der ikke noget af det. Men efter noget tid begyndte jeg faktisk at sætte pris på roen. Tempoet faldt, tankerne blev mere stille, og jeg opdagede, hvor rart det var bare at være til stede, i stedet for hele tiden at tænke på det næste.

Det lyder måske lidt som en kliché, men de tre dage fik mig virkelig til at stoppe op.

Image00005

A give noget tilbage på rejsen

En af de oplevelser, der gjorde størst indtryk på mig, var det frivillige arbejde. Sammen med andre frivillige hjalp jeg med at vaske og male en væg på en lokal skole, som senere skulle dekoreres med farverige motiver til børnene. Det lyder måske ikke som den mest spektakulære aktivitet på rejsen, men det blev faktisk en af de mest meningsfulde.

Det var en del af et socialt projekt, der har til formål at støtte lokalsamfundet og skabe bedre rammer for børn og unge. At kunne bidrage med noget konkret til det sted, man besøger, giver rejsen en helt anden dimension, end når man blot er der som turist.

Hvis du har lyst til at engagere dig endnu mere, er der mulighed for at blive længere. De fleste frivilligprojekter varer mindst en uge og inkluderer både overnatning og måltider. En del af prisen går desuden direkte tilbage til projekterne, så du bidrager både gennem din indsats og ved at støtte arbejdet økonomisk.

Image00052

Yoga, sound bath og thaimassage

Efter tre dage på meditationscentret havde jeg vænnet mig til det langsommere tempo. Og det viste sig, at Chiang Mai er det helt rigtige sted at fortsætte i samme spor. Resten af rejsen brugte jeg derfor på at prøve nogle af de wellness-oplevelser, byen er særligt kendt for.

Jeg lagde ud med en yogatime på 90 minutter, som var præcis det, kroppen havde brug for efter flere dage med meditation og tidlige morgener. Det var rart at bevæge sig igen, samtidig med at fokus stadig var på nærvær og restitution.

En anden oplevelse, som virkelig overraskede mig, var sound bath. Jeg havde aldrig prøvet det før, men det blev hurtigt en favorit. Bare at ligge ned, mens lydene og vibrationerne fra syngeskålene fyldte rummet, var en uventet behagelig måde at koble af og give tankerne en pause.

Og så skulle jeg selvfølgelig også prøve thaimassage. Jeg havde hørt, at den kunne være en del mere intens end en klassisk massage, og det viste sig at holde stik. Her handler det lige så meget om udstrækning som om massage, og der var øjeblikke, hvor det føltes, som om kroppen blev udfordret på måder, jeg slet ikke havde regnet med. Men bagefter følte jeg mig både mere smidig og mindre øm, end jeg havde gjort længe.

En af de sjoveste måder at lære Thailand at kende på

Et andet af rejsens højdepunkter var madlavningskurset. Dagen begyndte på et lokalt marked, hvor vi lærte mere om de råvarer og ingredienser, der kendetegner det thailandske køkken. Derefter var det tid til selv at gå i køkkenet. På menuen stod blandt andet Pad Thai, Tom Yum, Green Curry, Chicken Cashew og Mango Sticky Rice.

Der blev grinet en masse, spist endnu mere, og det var en virkelig sjov måde at lære Thailand at kende gennem noget så simpelt som mad. Og det bedste af det hele? Nu kan jeg faktisk lave flere af retterne derhjemme.

Image00034

Templer om dagen, natmarkeder om aftenen

Mellem alle aktiviteterne nåede jeg også at besøge flere af Chiang Mais mest kendte templer, blandt andet Wat Phra That Doi Suthep og Wat Pha Lat. Ud over at de er utroligt smukke, gav besøgene mig også en større forståelse for buddhismen og den rolle, den spiller i mange thailænderes hverdag.

Om aftenen gik turen i stedet til byens natmarkeder. Chiang Mai har markeder næsten hver dag, men Sunday Market blev hurtigt en favorit. Her finder du alt fra street food og lokalt kunsthåndværk til livemusik og små boder, hvor man altid ender med at købe noget, man slet ikke vidste, man manglede.

Image00045

Mere end bare end rejse

Da jeg rejste til Thailand, troede jeg, at wellness handlede om yoga, meditation og massage. Men jeg kom hjem med meget mere end det. De tre dage på meditationscentret fik mig til at indse, hvor sjældent vi egentlig stopper op i hverdagen. Hvor nemt det er at fylde hver eneste ledige stund med skærme, notifikationer og den næste ting på to do-listen. Måske er det netop dét, jeg tager allermest med mig fra den her rejse. At de bedste rejseoplevelser ikke altid handler om at nå mest muligt. Nogle gange handler de om at sætte tempoet nok ned til, at man faktisk når at værdsætte alt det, man allerede har omkring sig.

Drømmer du om en rejse som den, Hanna oplevede? Vores rejsekonsulenter er specialister i at gøre rejsedrømme til virkelighed. Fortæl os om dine planer, så skræddersyr vi en rejse, der passer præcis til dig.

Snak med os og begynd planlægningen

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.