{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Frivilligt arbejde i Cape Town? Den bedste og mest lærerige oplevelse i mit liv!

Frivilligt arbejde i Cape Town

Frivilligt arbejde i Cape Town? Den bedste og mest lærerige oplevelse i mit liv!

Laila og hendes veninde har været frivillige på projektet Sunshine Educare i Cape Town, Sydafrika, som er et pre-school projekt, som tager sig af og underviser forsømte børn i det sydafrikanske samfund. Læs om Lailas oplevelse med at være frivillig i Sydafrika og om oplevelserne i Cape Town i denne rejseberetning!

DEN SVÆRE BESLUTNING

Jeg har altid gerne ville arbejde frivilligt, og da jeg fik sabbatår, besluttede jeg mig for at gøre den drøm til virkelighed. Vi var to piger, som skulle på en længere rejse sammen, og undervejs ville vi arbejde frivilligt. Vi ville gerne arbejde frivilligt i en by, hvor der også var meget at lave og opleve, når vi ikke arbejdede. Vi så at KLROY tilbød frivilligt arbejde i Cape Town, og det vakte vores interesse. Vi havde en masse spørgsmål, da det ikke er ligeså, at skulle arbejde frivilligt i Sydafrika. Vi kontaktede derfor KILROY, som hjalp os igennem alt, og besvarede alle de spørgsmål, som vi havde. Vi fik tilknyttet en rejsekonsulent fra KILROY, som sørgede for alt det praktiske vedr. frivilligt arbejde, så vi kunne slappe af og planlægge resten af vores rejse.

HOUSE 83

House 83 er navnet på det hus, som min veninde og jeg boede i sammen med ca. 20 andre frivillige, som også skulle arbejde på skoler. Hver weekend var der ankomst og afrejse, så man nåede at møde mange mennesker. Projektet har også to andre huse med ligeså mange frivillige, så dem mødtes man med 2-3 gange om ugen til fælles aftensmad.

At arbejde frivilligt er super lærerigt og hyggeligt men, at arbejde frivilligt med dem man bor med, er bare det bedste. Du kender måske følelsen af at være på arbejde med en god ven. Det er så hyggeligt. Her er forskellen, at man arbejder med mange venner fra hele verden, som man også er roomies med, og det er bare det bedste. Min veninde (som jeg rejste med) og jeg var ikke på noget som helst tidspunkt alene i løbet af de tre uger fordi, at vi mødte så mange søde og åbne mennesker, så man skal ikke være nervøs for at rejse alene, da langt de fleste i vores hus var afsted alene. Området vi boede i, var meget roligt og sikkert, så man kunne f.eks. sagtens løbe alene i området (i dagslys), og der var mange hyggelige steder i området f.eks. lå der et center 2 min. derfra og en strand 7 min. derfra. Det skal dog siges, at under vores tre ugers ophold følte vi os ikke på noget tidspunkt utrygge i Cape Town, og vi var meget ude.

BYEN DER HAR DET HELE

Udover at arbejde frivilligt sammen med de andre frivillige, så lavede vi også mange aktiviteter sammen efter skole f.eks. Skydive, Safari weekend, quarterbikes, sandboardning i ørkenen, hikede Lion`s Head og Table Mountain, tog på forskellige markeder, besøgte Nelson Mandelas gamle fængselscelle, og besøgte mange andre attraktioner. Vi havde noget at lave hver dag i tre uger fordi, at Cape Town er en by, som har det hele både ørken, safari, strand, og uendelige aktiviteter, så min største bekymring var om jeg kunne nå det hele.

SUNSHINE

Jeg arbejdede på Sunshine, som er en dagpleje for børn i alderen 6 måneder – 7 år. Vi blev kørt til og fra projektet mandag til fredag af vores søde buschauffør, og i weekenden havde vi fri. Sunshine ligger i et fattigt område, så mange af børnene har ikke så meget derhjemme, og nogle af børnene går igennem meget derhjemme, så vores kærlighed og omsorg betød ekstra meget for disse børn. Vi var med til at undervise og lege med børnene.

LANGT OVER FORVENTNING

Jeg vil helt klart anbefale frivilligt arbejde til alle. Jeg har fået mange tætte venner fra forskellige steder i verden, som jeg skriver med hver dag. Jeg var også meget bange for sikkerheden, men de bekymringer forsvandt hurtigt, da vi altid gik i grupper, og brugte Uber til at komme rundt. Vigtigst af alt så har jeg arbejdet frivilligt, og lært meget om forholdene, børnene og mig selv. Hvis du vil arbejde frivilligt, så er mit bedste råd at kontakte KILROY, så de kan fortælle om de muligheder, der er, for der er f.eks. også et surferprojekt for dem der vil være sammen med de ældre børn. En ting er sikkert, og det er, at jeg skal tilbage til Cape Town.

Er du også interesseret i frivilligt arbejde enten med børn eller dyr rundt i verden? Så kan du booke et møde og høre mere om dine muligheder!

Book et møde

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.