{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Sådan rejser du solo for første gang: vores guide til succes!

Guide: Solorejser for begyndere - kvinde, der går alene ned ad gaden - Blog - KILROY

Skal du rejse alene for første gang? - er det skræmmende, spændende eller begge dele?

Har du overvejet at rejse på egen hånd til et nyt sted eller land, du aldrig har besøgt før? Det kan godt føles overvældende. Hey, det ER overvældende. Men med grundig forberedelse og det rigtige mindset kan et solo-eventyr faktisk være endnu sjovere end at rejse med dine venner. Uanset hvordan du ser på det, så er det en oplevelse du bliver nødt til at kaste dig ud i, før du ved, om det er noget for dig eller ej. Og vi er her for at hjælpe dig med at finde ud af det!

Ekspertråd til den uerfarne solorejsende
For at få dig bedst på vej har vi samlet nogle nemme og gode tips fra en erfaren solorejsende: Fleur Kok, @floraflies.nl på Instagram. Du finder dem i de orange kasser herunder!

Med god forberedelse kan det ikke gå helt galt

Enhver god solorejse starter med grundig forberedelse. Spørg dig selv, hvor vil jeg gerne hen? Hvor længe? Du skal også overveje, hvordan du vil komme derhen og hvor stort dit budget er - helt præcis som ved "normale" rejser. Som vi allerede har nævnt, er solorejser noget, du bliver nødt til at prøve, før du ved, om det er den rigtige måde at rejse på for dig. Måske bliver du lidt stresset og angst bare ved at tænke på det og du vil ikke risikere at ødelægge, hvad der ellers ville være en perfekt rejse. Men der er masser måder, du kan teste det af på, inden du sidder alene på et fly mod en destination på den anden side af jorden. Vi foreslår, at starte i de små, start med at tage på en dagstur til et museum eller en restaurant og se hvordan du har det med det. Hvis det går godt, kan du begynde at planlægge dine næste skridt på vej mod din solorejse.

Det er en god idé, at overveje den destination du gerne vil til en ekstra gang. Du skal kunne føle dig tryg og sikker på hvor du vil hen. Når du først har besluttet dig for et land eller en by, så bør du sørge for at lave noget research. Nogle lande egner sig rigtig godt til solo-eventyr, især hvis det er din første gang på egen hånd: Vietnam, Costa Rica og Japan er alle gode muligheder. De er lande, som er kendte for at være relativt sikre, har gode offentlige transport muligheder og der er masser af sociale hostels, hvor du kan møde nye venner. Du skal også spørge dig selv, om hvorfor du vil rejse solo og hvad du vil opleve, imens du er afsted. Det er en god idé at sætte et klart mål for dig selv - det gør det nemmere at nyde rejsen, for der kan opstå situationer, hvor du måske føler dig lidt rodløs. Med et par faste mål for din rejse, hjælper du dig selv med at fokusere på dit næste skridt.

Når du ankommer, er det bedst at starte din solorejse i et lavt tempo, så du kan tilpasse dig til det land, du er rejst til. Du kommer nok ud for, at at skulle træde ud af din komfortzone allerede første dag - det kan tage lidt tid at vænne sig til at rejse på egen hånd. Vi synes, det bedste du kan gøre på din første dag, er at booke en dagstur. Der er flere muligheder, for hvordan du kan gøre det. En gruppetur er altid et hit, men en mulighed er at have en "greeter", der står og byder dig velkommen og viser dig rundt. Det er en god måde at få de lokales tips og tricks til din destination - og måske får du allerede her din første nye ven! Greeters er frivillige, som giver dig en tur rundt i lokalområdet gratis. De er sociale og gør hvad de kan, for at du får en god oplevelse, når du besøger deres land og by. Greeters findes mange steder og de administreres af International Greeter Association. På deres hjemmeside kan du se, om der er greeters der, hvor du gerne vil rejse til.

Solo Travel Beginners Guide - Women with map sticking legs out of a car window - Blog - KILROY

Solorejse tip #1: Ankom i dagstimerne
Vi er altid lidt ekstra sårbare, når det er mørkt, især når vi er ude på egen hånd. Om dagen er det nemmere at finde rundt selv, og det er ofte også lettere at finde nogen, der kan vise dig vej, når det er lyst. Hvis du ankommer om aftenen, så forbered dig på hvordan du finder dit hostel på forhånd eller book en taxa hjemmefra, som kan køre dig derhen. Det giver en god tryghedsfornemmelse, når du ved, at der er en, som venter på dig, i stedet for at skulle begynde at lede efter transportmuligheder, når det er mørkt.

Solo, men ikke alene: sådan møder du nye venner på din solorejse

Dengang vi tog på solorejse for første gang, var det vores største bekymring. Det er altid et emne, der bliver taget op, når vi snakker med folk, som gerne vil på et solo-eventyr. Vi kan allerede sige nu, at vi er sikre på, at du ikke kommer til at være ensom - så længe du kommer ud og er social, og ikke bare gemmer dig bag din bog, iPad eller på dit værelse.

Der er masser af muligheder for at være social, men vores erfaring er, at det starter med at finde det rigtige sted at overnatte. Der er mange hostels, som bruger meget energi på at organisere aktiviteter og sociale events, f.eks. pub crawls og byvandringer! Hvis du booker din rejse med et bureau (som vi altid anbefaler og kommer mere ind på senere), hjælper de dig helt sikkert med at finde det rigtige hostel i hver by. Spring ikke de sociale events over, for her møder du en masse nye mennesker. Ikke kun for at feste, men også for at planlægge aktiviteter sammen de næste par dage. Du vil blive overrasket over, hvor mange andre solorejsende du møder og som du kan hægte dig på om dagen. Glem dog ikke også at tage lidt tid til dig selv ind imellem, for du behøver ikke at være sammen med andre mennesker 24/7.

Hvis du ender på et hostel, som ikke holder sociale events eller fester, er der stadig mange andre muligheder. Vi anbefaler, at tjekke Facebook-grupper og Couchsurfing app'en. Ikke for at finde et sted at overnatte (det er meget bedre, at arrangere hvor du skal overnatte på forhånd), men app'en bruges af mange til at finde lokale, de kan hænge ud med og til at arrangere sammenkomster. Det er en god måde, at møde både lokale og andre rejsende - og det er vores erfaring, at det er rigtig sjovt at være sammen med imødekommende mennesker på en pub, park eller i en spillehal. Der findes også Meetup.com. Her kan du browse alle mulige meetups og events, som badminton, trekking, spilleaftner og meditation. Ærligt, der er masser sjov at finde, hvis du bare kigger de rigtige steder. Vi anbefaler også at booke nogle dagsture, især i starten af din rejse. Her møder du garanteret andre rejsende, du kan dele idéer med. Måske møder du endda andre på solorejse her!

Når du møder nye mennesker, så hold øje med dit kropssprog og vær åben. Åben, for at starte en samtale og smil: så nemt er det. Du bliver nødt til at være imødekommende, hvis du gerne vil have, andre har lyst til at snakke med dig. Smil til dem omkring dig og gør lidt ud af at være social. Og nej, du kommer ikke til at blive bedste venner med alle, men du møder uden tvivl nogen, som du kommer til at have det sjovt med.

Solo Travel Beginners Guide - Three women talking, laughing and having fun - Blog - KILROY

Solorejse tip #2: Vær sikker på, at der altid er nogen, der ved, hvor du er
Vi forstår bedre end nogen anden, at dit solo-eventyr handler om at komme væk og koble lidt fra i et stykke tid. Selvom de følelser er helt okay, så husk altid at opdatere nogen om hvor du er og hvor du skal hen - især hvis du beslutter dig for at logge af Wi-Fi i et stykke tid. Det kan ikke skade, at opdatere nogen om hvor længe du har tænkt dig at være offline, så føler de heller ikke nogen grund til panik, hvis du ikke svarer på beskeder eller opkald.

Sådan kommer du til at nyde at spise ude alene

Vi kan lige så godt få det på bordet med det samme: solorejser kan godt være en lidt stresset oplevelse. Du føler måske, at alle kigger på dig, at du er malplaceret og du ved måske ikke, hvad du skal gøre, imens du venter. Det ville trods alt være lidt underligt at sidde og tale med sig selv, ikke? Nå, men det viser sig, at der er masser, du kan lave, når du er ude og spise selv! Når vi rejser alene, kan vi godt lide, at have en dagbog eller en tegneblok med. Så når du sidder og venter på din mad, har du et perfekt øjeblik til at skrive og tegne lidt. Alternativt, er det også et godt tidspunkt at sende en lille besked til dem derhjemme, poste nogle fede rejsebilleder på dine sociale medier og kigge dine beskeder igennem.

Hvis du ikke er så hooked på at skrive, tegne eller at opdatere Insta, så er vente- og spisetid perfekt til at planlægge din næste dag og hvilke aktiviteter du skal prøve. Hvis du tager tilbage til dit hostel, efter du har spist, har du allerede en plan for den næste dag, og så kan du deltage i nogle sociale aktiviteter eller hænge ud i fællesområderne. Her kan du nemt finde andre rejsende, som måske vil joine dine planer for de næste dage. I tilfælde af, du stadig tænker at sidde og spise alene om aftenen er akavet eller grænseoverskridende, kan du prøve at spise aftensmad ved frokosttid. Med det mener vi, at du kan spise et større måltid til frokost, så du bare kan nappe noget take away eller en snack fra 7/11 eller supermarkedet om aftenen. At sidde på restaurant selv omkring frokosttid er generelt mere socialt accepteret, da mange (især forretningsfolk) spiser alene på det tidspunkt.

Solo Travel Beginners Guide - Crowded food hall in Asia - Blog - KILROY

Solorejse tip #3: udnyt Facebook-grupper imens du rejser
Der er masser af hjælpsomme mennesker derude, vores erfaring er, at alle rejsende glædeligt deler ud af deres tips og viden. Et sted at finde dem er på Facebook. Selvom det måske er det sociale medie din mor og tante bruger nu til dags, så er det et perfekt sted at samles i grupper. For hvert land og hver større by er der en backpacker gruppe, nogle er endda specifikt til solorejsende. Du kan aftale at mødes med andre og få god info omkring hostels, events og meget mere. Vær ikke bange for at bede om hjælp!

Nyd dine aftener når du rejser alene

Hvis du tror, solorejsende bruger deres aftener med en bog i deres køjeseng, så tro om igen! Mange destinationer har et natteliv, som du ikke vil misse. Som vi har nævnt før, organiserer de bedste hostels pub crawls, fester i deres egne barer eller noget lignende arrangementer. Vi anbefaler, at du tager med til i hvert fald et par af dem og møder nogle cool mennesker. Hvis du gerne vil noget andet end bare at drikke, og du ikke har lyst til at sidde på dit hostel, så er der masser du kan lave i de større byer. Hvad med en koncert eller lokal festival? På dit hostel ved de hvad der sker ude i byen, og de kan give dig de bedste tips.

Hvis du gerne vil ud, men ikke alene, så kan du overveje en dagstur. De er en god måde at lære din destination at kende på. Det er også en perfekt og sikker måde at møde nye mennesker, som du kan lægge planer med, alt imens du har en fed oplevelse! Seriøst, vi er vilde med gruppeture!

Vi ved godt, det kan lyde som et stort arbejde uden nogen garanti. Men hvis livet har lært os noget, er det, at du ikke kan planlægge alt, især ikke hvordan sociale events forløber. Alligevel kan du stole på os, når vi siger, at du kommer til at møde vanvittigt mange mennesker på din rejse. Og hey, hvis alle vores gode idéer stadig ikke giver pote, kan du altid blive venner med bartenderen. (:

Solo Travel Beginners Guide - Party at night with red neon lights - Blog - KILROY

Solorejse tip #4: lad være med at drikke dig fuld med fremmede og pas på dig selv
Vi vil VIRKELIG ikke være en buzzkill her, men vi ved alle, hvor nemt det kan være, at lade sig rive med. Det kan ikke benægtes, at når vi drikker alkohol og er alene, er vi mere sårbare, specielt i et fremmed land. Vi siger ikke, at du ikke skal feste (giv den gas!), bare vær opmærksom og stol på din mavefornemmelse! Der er masser af venlige og velmenende lokale og rejsende, men du vil ikke risikere at komme ud for noget, som ødelægger din rejse. Gå, hvis du føler dig ukomfortabel, vær uhøflig, hvis du skal og lyv når det er nødvendigt. Hvor dit hostel ligger et et eksempel. Du skylder ikke nogen en forklaring, på hvorfor du ikke vil gøre eller dele noget

Hvordan går man i seng med fremmede?

Nej, vi siger ikke du skal have sex med alle mulige, vi snakker om at dele sovesal! Den bedste måde at rejse alene på er at overnatte på hostels. Det er det perfekte sted at være social, møde nye mennesker og så er det typisk det billigste sted du kan overnatte. Hostels plejede at være ret skrabede, men de fleste steder er ret fede efterhånden.  Omend du gerne vil have en pool, morgenmad inkluderet rooftop bar eller sociale events, så finder du et hostel, der passer til dine ønsker. Vi anbefaler helt sikkert, at du udnytter faciliteterne, uanset om det er fitnesslokaler, dagsture, kurser eller restauranter med tilbud på mad til backpackere. Det sidste er især værd at udnytte, hvis du synes det er akavet at spise alene, for der er altid nogen, der gerne vil snakke over en bid mad på dit hostel.

Hvis du ikke har boet på hostel før, så får du lige den grundlæggende etikette og et par gode huskeregler. Det hele handler om, at behandle andre som du gerne selv vil behandles. Hvis du deler et værelse med andre, så tag hensyn. Det betyder, at man er stille på værelserne om aftenen (party hostels kan være anderledes), undgår at bruge for meget lys, når andre sover og undgår at rode for meget - vær social og spis i fællesområderne. Du kan også spare en del penge, hvis du bruger køkkenet, og du kan lave mad sammen med dine hostel roomies. Det er en sjov måde at møde andre på og så er det endda billigere end at lave mad alene - det kalder vi en win-win! Få venner, stil spørgsmål og start samtalerne selv. Hvem ved hvilke store planer der brygges på under madlavningen?

Solorejse tip #5: vær ikke bange for at være ensom
Når man taler om solorejser, er det her en af folks størtste bekymringer. Men husk, at være alene og at være ensom ikke er det samme. Faktisk, så gør det at rejse alene, at du bliver mere selvstændig og selvsikker, for DU bestemmer, hvad der skal ske og hvornår. På vores rejser har vi ofte haft brug for at tage en lille pause fra alle festerne og planerne med nye venner og vi har haft det vildt sjovt med mennesker, vi lige har mødt. Når du først har ramt din destination, begynder ting selv at ske og du er sjældnet alene. Medmindre du gerne vil være det, og det leder os hen til tip #6.

Sådan holder du dig sikker, når du er på solorejse

Uanset hvilken destination du skal til, så lav lidt research på området og hvad de potentielle risici er. Hvilke steder du skal undgå, svindelnumre du skal være opmærksom på og hvilke tips andre rejsende deler online. Reddit er et rigtig godt sted til at stille spørgsmål, og det samme er Facebook-grupper. Hvis du er i tvivl, anbefaler vi at tjekke dem ud, men hvis du booker gennem et bureau (som vi ALTID anbefaler), får du også masser information der.

Vi kan heller ikke prædike nok om, hvor vigtigt og uvurderligt det er at have en god rejseforsikring - især når du rejser alene. Selv hvis du ikke for brug for den, giver den lidt ro i sindet. Hvis noget uventet sker, vil du være glad for, at kunne få kompensation. Der er dog mange sikkerhedsmæssige bekymringer, du ikke kan forsikre dig imod, så uanset hvor du befinder dig i verden (selv i din hjemby), er det bedst at være på vagt, når du er alene. Det betyder, du ikke skal drikke for meget og ikke blive fuld med fremmede, men du bør også undgå at gå lange ture alene om aftenen - selv i sikre områder. Et andet tip er, at holde navnet og lokationen på dit hostel for dig selv, det er dit helle når du rejser.

Når du booker med et rejsebureau, får du ekstra sikkerhed og support i form af ekspertråd, hjælp hvis der er ting, som skal bookes om og meget mere. Størstedelen af tiden er det endda billigere, end hvis du skulle planlægge det hele selv. En anden fordel er, at du har et fast program, hvor du er sikret at møde andre mennesker på dine aktiviteter og dagsture - så er du garanteret, at du ikke kommer til være alene på hele din tur. Sidst, men ikke mindst, så handler meget af det om sund fornuft. Altid stol på din mavefornemmelse, hvis noget ikke føles rigtigt, er der ofte en god grund til det.

Solorejse tip #6: book et privat værelse ind imellem
Når du rejser alene, er det nemt at blive overvældet af alle de nye spændende mennesker, oplevelser og følelser. Hvis det sker, kan du have brug for lidt tid til at processere alle de nye indtryk og slappe lidt af. Det varierer fra person til person, men vi elsker, at kunne booke et privat værelse ind imellem, lade vores batterier op og lægge nye planer. Det er nemt at blive fanget i alt det der sker omrking dig og hægte dig på andre, men et solo-eventyr handler i sidste ende om, hvad DU vil. Glem ikke det. Vores motto er: gør hvad du har lyst til eller find ud af hvad det er, hvis du er i tvivl.

Hvis angsten sniger sig ind på dig

Selv, hvis du imod alle odds og efter al din planlægning har lyst til at flyve hjem igen, er vi her for dig. Som dit sikkerhedsnet, men også som en del af rejsefællesskabet. Vi har været der og har masser tips, vi gerne deler fra vores egne solorejser. Du kan overkomme angsten og få det meste ud af din rejse, selv hvis det ikke føles sådan lige nu. Hvis angsten rammer dig, er det typisk på din første dag eller i løbet af de første dage, du er afsted. De her tips er rettet mod at få dig igennem de svære øjeblikke, imens du stadig har det sjovt.

Det handler om at tage små skridt, ikke pres dig selv for meget. Den første dag er ALTID den værste, så det er en god måde at komme i gang og finde din komfortzone - tag en afslappet første dag. Sid på en café, træk vejret, sug alt til dig og kig rundt på dem omkring dig. Alternativt, kan du booke en (gå)tur på din første dag, tving dig selv ud og udforsk på en stille og rolig måde med andre rejsende. Du får set dig omkring, og du behøver ikke at stresse over at misse noget, når du ikke skal finde ud af alt selv. Når du kommer tilbage til dit hostel, kan du finde nogen at snakke med og få gode idéer. Lær dem at kende og hvem ved, måske begynder planerne at lave sig selv! Vores bedste råd er ikke at have for mange forventninger og et åbent sind.

Hvis du forsætter på den måde, skal det hele nok gå. Sæt nogle mål for dig selv, det hjælper med at holde dig fokuseret. Selvom du vil udforske nye områder og lave nye ting med det samme, så gem dem til lidt senere på din rejse. I starten hjælper det, at hænge ud steder, du normalt ikke ville hænge ud og gøre ting du normalt ville gøre. Og vi siger bare, at det er okay at slappe af på dit hostel og have noget "mig-tid". Bare husk også at få lavet lidt sightseeing. Når du kommer forbi de store attraktioner og de berømte steder, som du har set flere gange, føler du dig lidt mere stedkendt, og det kan give en god følelse af at høre til. Små sejre er også sejre!

Vi vil elske at hjælpe med at planlægge din første solorejse og give dig lidt ro på. Vores rejseeksperter har masser af tips, de gerne vil dele, og de sender dig velforberedt afsted.

JEG ER KLAR TIL EVENTYR!

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.