{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


3 fede ting at se og gøre i Singapore

Udsigt over Gardens by the Bay i Singapore

Derfor er en mellemlanding i Singapore en god idé, når du skal til asien

Singapore er måske en af de sejeste byer i verden. I Singapore får du noget helt særligt, som du ikke finder så tæt samlet mange andre steder i verden: fantastisk arkitektur, smuk natur og en følelse af "the-sky-is-the-limit". Byen er ikke særlig stor, men det gør den perfekt, når du kun har et par dage til at udforske den. Lad os kigge nærmere på nogle af de seværdigheder du bare MÅ se når du besøger Singapore, inden dit rejseeventyr forsætter i Asien eller Oceanien!

Skytrain At Singapore Airport
Den perfekte mellemlanding
Singapore tilbyder en unik blanding af kultur, fantastisk madlavning og nogle af de vildeste attraktioner. Her finder du noget for alle - fra Singapores futuristiske Gardens by the Bay til det ikoniske Marina Bay Sands hotel. Som et ekstra plus er byen en af Asiens hovedhubs for flyrejser, som gør byen til en super belejlig destination for mellemlandinger med mange forbindelser til andre dele af Asien og Oceanien. Singapore har et rigtig godt ry for at være en tryg og ren by - og så er det nemt at komme rundt! Du får ingen problemer med at udforske den pulserende by på egen hånd.
Singapore

Oplev byens levende kultur

Uanset hvor og hvordan Singapore er omtalt, er byen ofte hyldet som at være en af verdens mest moderne. Og ja, det kommer vi mere ind på senere. Der er så meget at forelske sig i. Det kommer nok af, at Singapore er en af de mest multikulturelle byer vi nogensinde har besøgt. Forskellige kulturer, religioner og mennesker fra alle verdens hjørner samles i denne lille lomme af tropisk paradis. Nogle gange kan du gå rundt og føle Singapore minder meget om Sydøstasien, men der er også mange ting som kendetegner japansk og kinesisk kultur. Det hele samles i en farverig blanding af dufte, lyde og smage, som gør Singapore til et must-visit for mange. Derfor er byen den ideelle mellemlanding, når du flyver til Asien eller Oceanien.

Singapore har udviklet sig til en pulserende metropol - og det er med god grund! Vi er ret sikre på, du har set Singapores famøse skyline, der i sig selv ser virkelig vild ud. Men helt ærligt, hvad er de der sjove trælignende ting egentlig? Det er tid til at finde ud af det!

Marina Bay Sands in Singapore with tropical vegetation below

1. Tag en gåtur blandt de gigantiske kunstige træer

Vi forstår det godt, det lyder lidt underligt. Men du kan ikke tage til Singapore uden at besøge Gardens by the Bay. Det er en kæmpe park mast ind i mellem havet og Marina Bay Sands hotellet (som du ser på billedet ovenover). Parken byder på vanvittig arkitekter, planter, blomster og skulpturer - og så er det et fedt sted at hænge ud. Mange singaporeanere bruger parken om aftenen som et sted til at slappe af og familier tager deres børn med derhen for at flyve med drager. Stedet har en fantastisk vibe og som et ekstra plus er det gratis!

Okay, hvis du gerne vil have pungen op af lommen, kan du besøge nogle af attraktionerne inde i parken, som den betagende Cloud Forest (se billedet under), nyde udsigten fra Supertree Observatory eller udforske det gigantiske væksthus Flower Dome. Især Cloud Forest er pengene værd - det er en unik bygning, som kombinerer natur og en interaktiv oplevelse. Singapore tager virkelig arkitektur til et nye højder - og så er det en god måde at komme lidt væk fra byens fugtige varme.

Vi anbefaler at besøge stederne om aftenen, så du også kan se lysshowet, der vises 3 gange om aftenen ved Supertree Grove. Supertrees er de sjove tårne som til forveksling ligner træer. Om dagen er de allerede ret betagende, men om aftenen bliver de spektakulære med lys og lydeffekter. Se selv her!

2. Tag på en kulturel og kulinarisk oplevelsestur gennem Chinatown og Little India

Som sagt, bliver Singapore ofte beskrevet som en af de mest moderne byer i verden. Vi kommer til den del lige om lidt. Men vidste du, at der også er masser af kulturel historie gemt her? For eksempel Chinatown og Little India som er de to mest markante områder i byen. Her kan du nyde lækker mad og drikke - og så kan du besøge de mange gamle Hindu og kinesiske templer. Et kendt vartegn er Sultan Mosque, en moské lokaliseret i det historiske Kampong Glam distrikt. Du kan besøge moskeen, men hvis du er en foodie som os, anbefaler vi, at du udforsker nabolaget i stedet. Her finder du sydindiske retter og det mellemøstlige køkken - du kan endda finde en bistro som serverer traditionel svensk mad, blandt andet kladdkaka (en populær svensk svampet chokoladekage). Der er noget for alle, men hvis din mave ikke rumler endnu vil de mange dufte og det farverige Kampong Glam hjælpe dig godt på vej. Selv hvis du bare besøger Singapore for byens moderne arkitektur, er det svært at undgå det store møde med de mange kulturmix, som danner rammerne for landets historie.

3.Se Singapore fra toppen af Marina Bay Sands

Lokaliseret i Singapores bugt ligger Marina Bay Sands, som er meget mere end bare et hotel. Det er et fantastisk sted at bruge et par timer. Uanset om du har råd til at overnatte på hotellet eller ej (nok ikke...), kan du stadig få en smagsprøve på hvad luksusresortet har at tilbyde. Her finder du blandt andet et kæmpe indkøbscenter med luksusmærkevarer og en fed food court med mange retter til overkommelige priser (selvom "overkommelig" er et relativt term i Singapore).

For at få den fulde oplevelse, anbefaler vi at tage elevatoren 56 etager op og se den uovertrufne udsigt over Singapores skyline og bugten. Tag dine egne drikkevarer med ellers skal du hurtigt op og slippe 30 dollars for en cocktail i skybaren. Hvis du besøger rooftoppen om aftenen, får du en primetime udsigt til lys- og vandshowet der opføres ved havnefronten. Det er svært at fange på film, men nyd oplevlesen der udfolder sig mange menter under dig. Alt i alt er det et surrealistisk besøg for de fleste af os, som ikke er født med en sølvske i munden, men det er et sjovt kig ind i den verden af "over-the-topness", som du finder i Singapore.

Vil du tilføje Singapore til dit eget rejseeventyr?

Heldigvis er der masser af sjove hostels rundt i byen, især omkring Chinatown og Little India. Her finder du mange forskellige barer, fantastisk mad og andre fede oplevelser.

Uanset hvor du skal hen, kan vores rejseeksperter hjælpe dig med at planlægge et stop på vejen til din rejsedestination. Det betyder, du er fri for at stresse over at finde de rigtige fly - vi klarer det for dig! Skriv til os ved at trykke på knappen nedenfor, så kontakter vi dig!

Skriv til os

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.