Sætter tanken om en togrejse gang i din wanderlust?
At rejse med tog gennem Europa, er noget af det fedeste. Hvorfor, spørger du? Jamen der er sådan set mange grunde - du får 5 nedenfor her!
1. Flexibilitet at its finest
Med en Interrailbillet åbner døren til næsten ubegrænset fleksibilitet. Bo hvor du har lyst, og rejs når du vil. Hvis du skal rejse med tog i Europa, kræver det i de fleste lande ikke engang reservationer (Frankrig, Tyskland, ud af Danmark og alle nattoge foruden). Det betyder, at de du kan sætte kurs mod togstationen, og hoppe på det tog, der passer dig.
Et par eksempler på Interrailbilletter til dig, der gerne vil rejse ubegrænset i 15 dage:
2. Du ankommer DIREKTE till centrum
Efter en lang rejse vil man gerne bare hurtigst muligt hen til det hostel, der skal danne rammen om en god nats søvn. Når du rejser med tog i Europa, ankommer du som oftest i hjertet af byen. Planlæg strategisk og book dit hostel på forhånd, og gerne i nærheden af togstationen. Tid sparet - tjek! Energi sparet - tjek!
3. Det uudforskede venter!
At rejse med tog handler ikke blot om at rejse fra A til B. En togrejse er en oplevelse i sig selv, og landskaberne og de små landsbyer, der venter langs jernbanestrækningerne er helt fantastiske.
En rejse med tog lader dig stå af og på, og på den måde får du mulighed for at opleve de uudforskede områder, som du aldrig ville have set, hvis du havde fløjet. Læn dig tilbage, se ud gennem ruden, og vink farvel til togstationen og menneskemylderet. En ny perron og en ny by venter.
4. Alle de uventede møder med de lokale
Når du rejser med tog i udlandet, møder du mennesker med mange forskellige baggrunde. Du møder andre togrejsende såvel som lokale, der bare er på den daglige pendlertur. På en længere togrejse, er det umuligt ikke at falde i snak med dine kupé-buddies, og I får med sikkerhed vendt alt mellem himmel og jord - I har mange timer, og mange kilometer der skal tilbagelægges. Og hvem ved? Måske ender du endda med at få nogle af de bedste insidertips i togkupéen.
5. Tænk ud af boksen!
At du ikke kan rejse til samtlige steder i verden i et tog, ved vi godt, men hvis du tænker ud af boksen, når du rejser rundt, er der masser af fede og mere eller mindre uudforskede steder i Europa, du bør give en chance. Sig farvel til masseturismen og frustrerede lokale, og sig goddag til autentiske og lokale oplevelser i byer, du ikke havde hørt om før.