Hovedstaden Taipei kan sagtens (og skal helst) besøges over flere dage. Byen byder på en masse hyggelige områder og street kitchens som vil fylde din næse med alverdens dufte og indtryk. Byen er sikker at opholde sig i, og du vil opleve en helt vild form for respekt der ikke ses mange andre steder på Jorden. Du står i kø til busser og metroer (MRT) og dette gøres i en HELT lige linie. Alt er rent og pænt, og hvis du mister personlige ejendele, er der meget stor chance for, at de lokale vil gøre ALT hvad de kan for at finde frem til dig.
Hvis du spørger om vej, vil du i langt de fleste tilfælde opleve at de lokale, der måske slet ikke snakker engelsk, alligevel vil prøve at hjælpe dig på vej, og pege i en tilfældig retning, eller rent faktisk gå med dig helt til din destination. Også selvom det involverer en tur med bussen eller metroen.
Taipei - Shillin' Night Market
Under dit besøg i Taipei skal du besøge byens 'Nightmarket' Shilin' som hver aften fylder gaderne med alverdens boder. Navnet 'Nightmarket' er dog lidt misvisende da Shillin åbner ved aftensmadstid. For at komme til det berømte marked skal du tage byens yderst velfungerende MRT til stationen Jiantan og følge folkevandringen.
Taipei 101 - engang verdens højeste bygning
Taipei 101 havde engang titlen som verdens højeste bygning. At den ikke længere er verdens højeste, gør bestemt ikke oplevelsen mindre. Tag en tur op i toppen med turbo elevatoren og se Taipei fra oven. I bunden af bygningen ligger der en luksus super shopping mall og et hav af lækre restauranter.
Taipei - National Palace Museum
Tag en tur til National Palace Museum i Taipei der har den største samling af kinesisk kunst. Efter musemsbesøget kan du gå tur i det smukke område der omkranser museet. Der er gratis guidede tur klokken 10 og 15. For at komme til museet skal du tage MRT (metroen) mod Shilin, stå af på Zhongzhenr Rd og tage bus 304, 255, minibus 18 eller 19.