Fra templer til K-pop, street food til hudpleje - her er alt du skal vide, inden du rejser til Seoul for første gang
Er du ved at planlægge din første tur til Seoul? Så er du kommet til det rette sted. Denne guide til Sydkoreas hovedstad giver dig alt hvad du skal vide om must-sees, lokale spots og vigtige rejse tips. Her får du alt hvad du skal vide, så du er klar til at rejse til Seoul.
Inden du rejser: Seoul & Sydkorea 101
-
Transport: Få dig et T-money card så snart du ankommer (i lufthavnen/busstationen). Subways og busser er rene, kommer til tiden og kører overalt. Det kan være en fordel at lære et par standard fraser på koreansk. De fleste koreanere i Seoul snakker okay engelsk.
-
Penge: Korea er billigere end mange vestlige storbyer, men "billig" er relativt. Mad & snacks = meget fair priser. Hudpleje & tech kan hurtigt blive til mange penge, alt efter hvor du shopper. Sørg for at have lidt kontanter, men kreditkort kan sagtens bruges de fleste steder.
-
Bedste tidspunkt at rejse: Forår (april-maj) og efterår (september-oktober) er mest ideelt. Temperaturene er bedre og byen er smuk. Sommer er varmt og vinteren kan være hundekold. Læs mere om hvornår det bedste tidspunkt er at besøge Sydkorea her.
Seoul for første gang: must see's & do's
Hvis det er din første gang i Seoul, vil du nok gerne på noget sightseeing, og fair nok, der er jo en grund til at de er populære. Men du finder Seouls rigtige magi, når du mixer highlights med små lokale oplevelser, så du får lidt af det hele.
Klassikerne
Start med at smutte forbi Gyeongbokgung Palace, det er helt fantastisk. Det er storslået og ligger midt i byen. Kom forbi kl. 10:00 eller kl. 14:00 og se vagtskiftet - og kom i god tid, det er nemlig gratis og trækker mange besøgende. Vi lover, at det er en helt anden oplevelse, end at de vagtskiftet på Amalienborg! Gå videre til Bukchon Hanok Village, hvor de gamle huse møder moderne caféer og små kunstbutikker. Hvis du forsætter mod syd, ender du i Samcheong-dong, som er perfekt til at snuppe en kop kaffe og kigge på dem, der går forbi.
Hvis du gerne vil finde byens bedste udsigt, skal du besøge Namsan Seoul Tower. Tag svævebanen eller trek gennem skoven, hvis du er frisk på det. Det er det bedste sted i hele Seoul at fange solnedgangen. Myeongdong og Namdaemun er kendt for deres markeder og street food. Der er masser af mennesker og det kan godt blive lidt kaotisk - men det er præcis det, der gør Seoul så charmerende.
Kom off the beaten path
Når du har fået krydset de store highlights af din bucket list, kan du tage til Seochon Village og chille lidt. Her finder du en masse små sidegader, små kunstgallerier og tehuse. Herfra kan du gå videre til Ikseon-dong, som blander hanok charme med kreative oplevelser. De små gader er fyldt med sjove butikker, hyggelige caféer og en helt særlig stemning.
Hvis du er på udkig efter noget helt andet, skal du tjekke Mullae Artists' Village ud. Det var en gang et industriområde, som nu er blevet lavet om til et mega tjekket sted at hænge ud. Her er masser af kunstbutikker, store bægmalerier og low-key caféer. Når du skal ud om aftenen skal du udforske Euljiro (de lokale kalder det "Hipjiro"). Om dagen er det fyldt med gamle printerbutikker og isenkræmmerforretninger, om aftenne forvandler det sig til byens fedeste gå-i-byen sted, med cool barer og gode vibes.
Set det du vil se? Måske er det til til at udforske den del af Seoul, som er med til at sætte trends rundt i verden - fra musik til hudpleje.
Udforsk K-pop i Seoul
Selv hvis du ikke er hardcore fan, er det umuligt at ignorere hvor meget K-pop fylder i Seoul. Gå gennem gaderne i Gangnam og du vil se masser af billboards, pop-up butikker og merch overalt. Ligesom L.A. har Walk of Fame, har Seoul K-Star Road i Cheongdam-dong, hvor gaden er fyldt med søde bjørne statuer, som er dedikeret til forskellige K-pop grupper. Det er lidt cringe, men på den cute måde.
Er du på udkig efter noget lidt mindre poleret? Så er det tid til at smutte videre til Hongdae. Om aftenen forvandler gaderne sig til en scene, hvor dansere og up-and-coming preformere tester deres moves foran små publikummer. Det er råt, kaotisk og en mega fed oplevelse. Måske du spotter Sydkoreas næste stjerne.
Og så er der selvfølgelig også de store shopping steder som SM COEX Artrium og andre stormagasiner. Selv hvis du ikke har planer om at købe noget, er det fascinerende at opleve, hvor stort K-pop virkelig er.
Kendt for billig hudpleje & Beauty produkter
Noget andet Seoul er kendt for - altså udover K-pop og fried chicken - er K-beauty og hudpleje. Og selvom det ikke ligefrem er alle der rejser halvvejs rundt om jorden for at finde hudpleje, er det stadig værd at tjekke ud hvad hele internettet er så hypet omkring.
Det bedste og nemmeste sted at starte er Olive Young, hvor du kan finde alt, der trender indenfor K-beauty. Det er gode butikker, fair priser (helt sikkert billigere end herhjemme!) og alt står på engelsk, så du ikke kommer til at købe sneglecreme i stedet for solcreme.
Hvis du skal på et "shopping eventyr", skal du gå gennem Myeongdong. Gaderne er pakket med beauty butikker, nogle med vanvittige rabatter og andre der deler gratis prøver ud. Det er lidt kaotisk, men et godt sted, hvis du leder efter en god deal. Bare vær opmærksom på deres lidt pushy salgsteknikker.
Den bedste street food og snacks
Seoul’s food scene is way bigger than kimchi and snacks-on-a-stick.
Seouls madscene er meget mere end kimchi og snacks på pind.
-
Street food markeder: Gwangjang Market er legendarisk. Prøv en bindaetteok (mung bean pandekage), mayak gimbap, og spicy tteokbokki. Namdaemun og Myeongdong markederne er også pakket med snacks og sjove gadekøkkener.
-
Korean BBQ: Man kan ikke tage til Korea uden at spise korean BBQ. Tag afsted med nogle venner (eller dem du lige har mødt på dit hostel), sæt jer ved et bord omkring en grill og bestil samgyeopsal (svinemave - tro os, det er SÅ lækkert!) eller galbi (marinerede ribs). I tilbereder det selv, ruller det sammen med noget salat, sauce og små sideretter og skyller det ned med soju eller øl. Det er ikke bare et måltid, det er en oplevelse! Hongdae, Itaewon og Gangnam har også masser af gode BBQ steder, men det er med at finde de små områder, hvor de lokale selv spiser.
-
Gemte cafeterier & gadekøkkener: I Ikseon-dong, Seochon og Euljiro kan du finde små familiedrevne spisesteder, hvor menuen er håndskrevet og priserne er fair. Her kan du få gryderetter, nudler og måltider, der smager som om det er ens bedstemor, som har lavet det.
-
Late-night snacks: I Hongdae og Sinchon finder du pojangmacha (røde telte) og 24/7 ramyeon spots, som sørger for din midnight craving. Det er det perfekte sted at stoppe efter en koncert eller pub crawl, når du trænger til en snack kl. 3:00.
Klar til at booke din rejse til Seoul?
Seoul er helt fantastisk og det er en by, som ikke ligner de andre storbyer i Asien. Byen bliver ved med at overraske med sine mange aktiviteter, kulturelle steder og lækre mad. Du finder noget nyt på hvert et gadehjørne!
Her er så meget at se og opleve, at det kan være en god hjælp at få nogen til at planlægge noget af det for dig. Det er her, vi kommer ind. Vi hjælper dig med at planlægge en rejse, som ikke kun går ud på at se de store highlights i Seoul, men hjælper dig med at fordybe dig i den gigantiske storby.
Begynd planlægningen nu