En rejseberetning i børnehøjde
Her får du en rejseberetning skrevet af Sigrid på 12 år. Sigrid har tilbragt en dag i praktik i vores marketing-afdeling, og fik til opgave at beskrive en rejse hun var særligt glad for. Læs om hendes tur med familien til Malaysia her.
Hvad er der spændene ved Malaysia?
Jo, Malaysia er et fantastisk og eksotisk land med mange mange søde mennesker. For ikke at nævne den dejlige varme og det smukke blå vand. Og så er der de smukkeste dyr.
Mig og min familie var også ude og gå i en regnskov hvor vi så mange seje dyr man ikke kan se i Danmark. Det er også meget spændene at møde nye mennesker og se hvordan de bor i Malaysia.

Hvor anbefaler jeg at tage hen?
Jeg syntes personligt at Kuala Lumpur (altså Malaysias hovedstad) er en meget smuk by. Og så er der jo også Penang, Langkawi, Ipoh og Rebak som vi besøgte på vores tur.
I Kuala Lumpur var vi ude og gå oppe i træerne på sådan nogle broer i en park midt i byen. Vi boede på et hotel hvor der lå en svimmingpool på 52. sal hvilket var meget højt oppe, så når det blev mørkt kunne man kigge ud over byen som var lyst op af lamper i huse og på gaden, det er nok noget af det smukkeste jeg nogensinde har set.

På Penang var vi ude og vandre i junglen hvor vi så aber og andre sjove dyr. Da vi kom til en restaurant så vi endda en abe der stjal en juice og løb med den. I Penang havde vi også et dejligt hotel med udsigt til havet og svimmingpool med mange sjove rutsjebaner. En dag da vi lå ved poolen kom en øgle svømmende i poolen og skræmte alle væk. Men der skal jo være plads til alle? En sød mand på hotellet lærte mig at tegne med oliefarver og gav mig nogle gode tips.

Vi boede på en privat ø (Rebak) lidt ud for Langkawi. Det var en dejlig ø hvor vi boede i en dejlig hytte. På Langkawi var vi oppe i en skycab som førte op til en rigtig rigtig høj bro, ca 660 m over havet. Det var en sindssygt smuk udsigt og kan helt klart anbefaledes. En dag var vi også på aftenmarket som blev lyst op af de pæneste lamper. Det var næsten magisk. Vi var også ude og køre ATV ude på øen og det var seriøst sjovt. Mig og min far kørte sammen og jeg fik endda også lov til at styre ATV’en. Det er var en meget sjov oplevelse som jeg aldrig glemmer. Også hyggede vi bare ved stranden og poolen og drak 1000 vis af smoothie og spiste masser af is.
I Ipoh var vi ude og se et smukt te landskab der hedder Cameron Highlands som virkelig gav minder. Vi var også på et meget smukt marked med masser af lys og hyggelige små boder. Vi spiste ved en bod hvor jeg fik den lækreste pandekage med nutella. Der var også en gård for enden af markedet hvor der var små killinger. Det samme market var faktisk også en slags Tivoli med masser af sjove forlystelser. Udover den smukke by var hotellet fantastisk med en dejlig Restaurant hvor jeg fik den bedste bananasplit dessert. Poolen lå lige ud til en sø hvor man kunne går ud på en bro og se seje fisk.

Alt i alt en fantastisk tur til Malaysia. Malaysia var et land der fik mig til at tænke på hvor heldig jeg er at jeg fik den mulighed at tage til sådan et fantastisk land og når jeg selv bliver voksen, vil jeg tage tilbage og vise mine egne børn hvad Malaysia har at byde på!