{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Fem grunde til at du skal rejse til Sri Lanka

sri-lanka-men-fishing-cover

Landets mange store forskelligheder gør det til en fantastisk rejsedestination

Sri Lanka er et lille land og det er måske ikke dukket helt op på din rejse radar endnu. Hvis du spørger os, fortjener landet slet ikke at være så undervurderet, da vi mener, at det er en af Asiens bedste backpacker destinationer. Imødekommende mennesker, fantastisk mad, utrolig natur og generelt forholdsvis lave priser: hvad mere kan man ønske sig? Lad os give dig fem gode grunde til hvorfor du skal overveje Sri Lanka til din næste rejsedestination.

Sri-lanka-sigirya-people-sitting-on-rock
Det ultimative budgetvenlige backpacker paradis
Sri Lanka er et rigtig godt valg for backpackere, der rejser med et budget. Den smukke ø nation beliggende i Det Indiske Ocean har så meget at tilbyde, uden det behøver at dræne din bankkonto. Her får du smukke strande, frodige skove, gamle templer og billig street good. Overnatningsstederne er også til at betale, og det er forholdsvist nemt at komme rundt, da Sri Lanka har et rigtig godt netværk af toge, busser og selvfølgelig tuktuks. Uanset om du er til surfing, kultur eller gerne vil besøge en af de mange teplantager, har Sri Lanka noget for dig!
Oplev alt hvad Sri Lanka har at tilbyde

1. Overraskende smuk natur og dyreliv

Selvom Sri Lanka måske ikke er det første land, du tænker på, når det kommer til safari og vildt dyreliv, er det en af de bedste steder i Asien at tage på safari. Vi har tre favorit områder, når det kommer til at se vilde dyr i Sri Lanka. Hvis du gerne vil se elefanter, er Udawalawe National Park et godt valg. Denne park er berømt for sin voksende elefantpopulation og tilbyder tætte møder med disse milde kæmper.

Hvis du leder efter mere variation, især på landskabsfronten, så er Wilpattu National Park en skjult perle med frodige jungler, flotte søer og leoparder. Det er den største nationalpark i Sri Lanka, men dens placering i nordøst gør den lidt mindre besøgt. Yala National Park er det mest berømte område at se dyreliv i Sri Lanka og her er der en stor variation af dyreliv, bl.a. leoparder, elefanter og forskellige fuglearter. Det er et oplagt sted at få et glimt af leoparder, og nationalparkens centrale beliggenhed gør det nemt at besøge de berømte teplantager og den smukke kystlinje.

Udover dyr er der masser af andet skøn natur at opleve i Sri Lanka. Nogle er lette at besøge, som de frodige grønne bjerge omkring Ella og Nuwara Eliya, mens andre kræver lidt større indsats, som Sigiriya Rock. Dette er en af Sri Lankas primære vandredestinationer, og det er en helt speciel oplevelse at kravle hele vejen op til udsigtspunktet.

Leopard crossing a dirt road in Yala National Park in Sri Lanka

2. Surfers mecca on the east coast

Dette område af Sri Lanka er et absolut must-visit for surfere. Det er et paradis, uden de polerede, turistede områder, som du ofte ser andre steder. Sri Lanka som land er lidt mere råt, og surfkulturen afspejler det. Ikke desto mindre kompenserer befolkningen og deres lokale kultur mere end rigeligt for dette i de talrige surferlandsbyer langs Sri Lankas sydlige og østlige kyster. Hvert sted har sin egen unikke charme og bølger, der imødekommer surfere på alle niveauer. Lad os give dig nogle forslag:

  • Arugam Bay, ofte udråbt som juvelen i Sri Lankas surfscene, er et hotspot for både begyndere og erfarne surfere. Kendt for sine lange, bølgende pointbreaks og konstante bølger, giver Arugam Bay perfekte forhold for dem, der der gerne vil stå på nogle episke bølger. Den afslappede surfkultur her tilføjer lidt ekstra charme og skaber en imødekommende atmosfære for surfere fra hele verden.
  • Pottuvil Point, som ligger lige nord for Arugam Bay, er en favorit blandt erfarne surfere. Dets kraftfulde, tøndeformede bølger gør det til et ideelt sted for dem, der søger en spændende udfordring. Bølgerne ved Pottuvil Point er kendt for deres konsistens og kan levere en adrenalinfyldt oplevelse for de mest selvsikre surfere.
  • Hvis du vil have en mere afslappet og begyndervenlig oplevelse, så tag til Whiskey Point. Navngivet efter det nærliggende destilleri, tilbyder dette sted rolige, rullende bølger, der er perfekte for dem, der ønsker at lære eller bare nyde en afslappet surf time. De maleriske omgivelser med kokospalmer og gyldent sand gør det til et fremragende sted at nyde solen og surfe på bølgerne.
  • Det bedste sted at surfe på den sydlige kyst er Ahangama. Smukke strande og hjemsted for en af de bedste surfcamps i Sri Lanka. Det er det perfekte sted at lære, slappe af og møde andre rejsende. Det er et fantastisk sted at starte eller afslutte din rundrejse i Sri Lanka, da det er forbundet med tog til hovedstaden Colombo.

Sri Lankas sydlige og østlige kyster handler ikke kun om surfing; det er lige så stor en fornøjelse at fordybe sig i det fantastiske Indiske Ocean, selv hvis du ikke selv tør kaste dig ud i bølgerne. Gå ikke glip af det på din rejse!

View of the beach in Ahangama, Sri Lanka, through a tuktuk window

3. Fantastisk mad overalt

Sri Lanka er et paradis for madelskere. Landet byder på et enestående udvalg af retter, der vil vække alle dine smagsløg og få mundvandet til at løbe. Fra stærke og krydrede til cremede og søde retter, mulighederne er lige så varierede som øen selv.

En must-try er "deviled chicken," en krydret ret med et spicy kick, der helt sikkert kan mærkes i hele kroppen. Hvis du ikke er til stærk mad, kan du dykke ned i lækre kokosmælk baserede karryretter, der er cremede og rige på smag. Men du finder også en masse lækker street food her – Sri Lankas gadekøkkenscene er, hvor du får den helt autentiske oplevelse. Du kan ikke rejse hertil uden at smage "hoppers," sprøde pandekager i en skålform der er perfekte til at opsuge karry. Der er også "kottu roti," en rørstegt blanding af revet roti, grøntsager og dit valg af protein, serveret med en symfoni af krydderier.

Og lad os ikke glemme den ydmyge samosa, som er blevet forvandlet til en lokal delikatesse med forskelligt lækkert fyld. Sidst men ikke mindst, for dem med en sød tand: prøv kokis! Denne stegte "kiks" med rødder i den hollandske kolonitid er lavet med rismel, æg og kokosmælk. Den spises ofte som forret eller dessert til festlige begivenheder som Sinhala og Tamil Nytår. Uanset om du foretrækker det stærke eller søde køkken, er Sri Lanka et sandt paradis for enhver foodie.

The typical Sri Lankan dish Lamprais served with white rice

4. Billige, men episke tog- og busture

Vi kunne sagtens have sat det billede du sikkert har set 1.000 gange før, af det lyseblå tog fra Kandy til Nuwara Eliya, der kører gennem de grønne teplantager. Misforstå os ikke, togturen fra Kandy til Ella skal du helt sikkert opleve, da både togrejsen og destinationen bestemt er det værd. Men der er så mange andre magiske togrejser i Sri Lanka, og de fleste af dem er virkelig, virkelig billige. Og nej, busserne stopper ikke i hver eneste landsby, men de srilankanske tuktuks er den perfekte løsning til at fragte dig de sidste kilometer, hvis det er nødvendigt.

Lokale busser koster kun en håndfuld penge for timelange rejser. Hvis du vil besøge den utrolige Yala National Park, som vi nævnte tidligere, anbefaler vi at gøre det fra Ella, som er det sydøstligste stoppested på toget fra Kandy til Badulla. Fra Ella tager det 3 til 4 timer med et skift i Tissamaharama, og rejsen bliver ikke være mere lokal. Du vil se masser af landsbyer, fantastiske landskaber og meget mere. Sørg for at pakke nok drikkevarer og snacks til rejsen og nogle ørepropper, hvis du vil have lidt ro og fred, for busserne kan være utroligt støjende! Ved stoppet i en forstad til Tissa kan du ofte købe frugt og vand fra lokale sælgere, men forvent ikke noget fancy.

Endnu en togtur, der er værd at bruge de få penge på, er den, der tager dig tilbage til Colombo langs kysten. Desværre bliver du på et tidspunkt nødt til at vende tilbage til Colombo pga. lufthavnen, og selvom en taxa er hurtigere, er toget meget billigere og sjovere. Turen starter (eller slutter) i Matara, men der er adskillige byer på strækningen, hvor du kan tage busser fra til f.eks. Galle, Ahangama og Mirissa. Sid ved et åben vindue, nyd udsigten og beundre Det Indiske Ocean en sidste gang, inden du rejser videre.

A blue bus on the road passing by some cows in Sri Lanka

5. Deltag i fantastiske lokale festivaler og festdage

Hvis du har været i Asien, ved du, at de i denne del af verden generelt er utrolig gæstfrie. Hvis du bliver gode venner med nogle lokale, så vær forberedt på middagsinvitationer. Sri Lanka er ingen undtagelse. Hvis der er lokale festligheder og fejringer i gang, er det en sikker måde at møde og komme tæt på de venlige lokale.

En af de mest ikoniske begivenheder er Esala Perahera i Kandy, en festlig affære, der finder sted i hjertet af Sri Lankas bjergområde. Esala Perahera, der afholdes årligt, viser landets religiøse og kulturelle mangfoldighed. Her kan du både opleve traditionelle dansere, ild-dansere, trommeslagere og den hellige tandrelikvie af Herren Buddha på paraden gennem Kandys gader. Atmosfæren summer, og hvis du planlægger din rejse rigtigt, kan du opleve denne fantastiske folkefest, hvor tusinder af mennesker samles for at fejre og hylde deres arv.

Esala Perahera er kun toppen af isbjerget, når det kommer til srilankanske festligheder. Hele året rundt byder øen på forskellige fejringer, der giver et autentisk indblik i lokale skikke og traditioner. Sinhala og Tamil Nytår, der fejres i april, er en tid med farverige ritualer, traditionelle spil og en masse lækkerier. Vesak, der markerer fødsel, oplysning og bortgangen af Herren Buddha, er en anden bemærkelsesværdig festival, hvor gaderne er dekoreret med lanterner, og deltagere tænder olielamper, hvilket skaber en magisk atmosfære. Deepavali, Lysets Festival, fejres af Sri Lankas tamilske samfund og byder på et spektakulært fyrværkeri og masser af søde sager.

Som rejsende giver det dig mulighed for at komme tæt på det imødekommende srilankanske folk og få en dybere forståelse for landets rige kulturarv. Det er en chance for at være en del af noget virkelig særligt og skabe minder, der vil blive hos dig længe efter, du har forladt øen.

Parade and spectators during the Esala Perahera festival in Kandy, Sri Lanka

Der er altid mere at se og opleve...

I denne blog har vi udvalgt fem grode grunde til at du skal vælge Sri Lanka som din næste rejsedestination, men der er stadig masser af andre ting at se og opleve her! Sri Lanka byder også på fantastiske templer, farverige landsbyer og en masse andre eventyrlige oplevelser. Vores rejseeksperter elsker Sri Lanka, og det forstår vi godt! De står klar til at hjælpe dig med at planlægge din rejse og dele deres bedste insider tips. Skriv til os via knappen nedenfor og begynd at planlægge dit næste eventyr.

SKRIV TIL OS

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.