{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Frivilligt arbejde med hvidhajer

Frivilligt arbejde med hvidhajer

Vil du arbejde frivilligt med havets mest berygtede rovdyr?

Se frygten i øjnene med dette unikke frivilligprojekt, der giver dig mulighed for at arbejde frivilligt med den ofte misforståede hvidhaj! Kom tættere på en af havets mest fantastiske skabninger, og oplev hvidhajen i sit naturlige miljø i omgivelserne omkring Gansbaai i Sydafrika. Projektet indeholder desuden arbejde med både pingviner og hvaler.

Frivilligt arbejde med hvidhajer i Sydafrika
Dette spændende projekt finder sted i Gansbaai, der er kendt for de fantastiske dykkermuligheder og som ligger blot 2 timer fra Cape Town. Kystlinjen mellem de to destinationer er hjemsted for mange forskellige dyrearter!

Varighed: 17 dage
Great White Shark Conservation Project - Gansbaai 2019

Oplev Gansbaai

To timer udenfor Cape Town ligger Gansbaai. Her kommer du til at arbejde tæt sammen med biologer og forskere, mens du lærer om hvidhajen, pingviner og hvaler og deres adfærd. Som frivillig kommer du blandt andet til at hjælpe til med at kortlægge dyrenes adfærd samt vejrforhold - det sker blandt andet via mærkning og manuel tracking. Du vil med andre ord bidrage til, at vi får mere kendskab om disse dyr og deres adfærd.

Der bruges mange ressourcer på at lære folk op, og på at få folk til at respektere, frem for at frygte, særligt hvidhajen. Det er et actionfyldt projekt, som sandsynligvis vil ændre dit syn på især hajerne for altid.

Du kommer til at tilbringe det meste tid ombord på en båd, så det er en fordel, at du ikke bliver nemt søsyg.

Hvad er inkluderet?

  • Al overnatning med de øvrige frivillige.
  • Transfer ved ankomst.
  • Oplæring i biologi, adfærd, forskning, bevaring, holdninger, hajangreb og grundlæggende sømandskundskaber.
  • Frokost hver dag samt morgenmad om søndagen.
  • Alt papirarbejde, placering og kontakt med organisationen.
  • Månedlig donering til projektet.

OBS! Vær opmærksom på, at flybilletter t/r til Cape Town skal lægges oveni. Bare rolig, vi kan hjælpe med dette!

South Africa Humpback Whale Jumping

Om projektet

Projektet har fokus på økoturisme og marinekonservering, og særligt hvidhajer, hvaler og pingviner er de dyr, der er i fokus på projektet.

Burdykning med hvidhajer er med til at finansiere meget af udstyret, som er nødvendigt til forskning af hvidhajens vaner og formeringsmønstre. Hvidhajer er meget intelligente og sårbare, og fortjener både sympati og respekt. Viden hjælper folk til at forstå en dyreart, der i virkeligheden blot gør sit bedste for at overleve.

Projektet arbejder mod at forske og bevare hvidhajen, hvaler og pingviner, og arbejder sammen med studerende, øko-turister, forskere, miljøorganisationer og diverse marineorganisationer. 

"Everything we do, we aim to do in harmony with nature and the environment we are working in." - Project Manager

Dette dedikerede marineprojeket har været arbejdet med at gennemføre populationskontrol og adfærdsmæssig forskning siden 1991. Fornylig blev både hvaler og pingviner en del af projektets hovedfokus. 

Minimumalder for at deltage i projektet er 18 år.

south-africa-hermanus-pinguin-cover

Om hvidhajen

Selvom projektet i dag har primær fokus på både hvaler, pingviner og hvidhajer, er det sidstnævnte, der har været projektets primære fokus siden det startede.

Hvidhajens udseende stammer fra kæmpehajen Megalodon, som levede for flere millioner år siden i mere eller mindre hele verden. Hvidhajen kan udskifte op mod 40.000 tænder i løbet af sit liv.

Dette rovdyr spiser for det meste sæler, men også delfiner, pingviner og andre havdyr. Den har 6 sanser. Udover at den kan se, høre, lugte, smage og føle, så kan den føle svage elektriske felter fra andre dyr. 

Hvidhajen bliver i gennemsnit mellem 4 og 5,2 meter lang, og vejer typisk alt mellem 680-1100 kg. Der er dog fundet endnu større eksemplarer, men det hører til sjældenhederne. Af alle hajarter, er det kun en hvalhaj, der bliver større end hvidhajen.

Ofte bliver hvidhajen ikke ældre end ca. 30 år, og den dør som oftest på grund af menneskers fiskeri eller af parasitter der giver hajen hudinfektioner. 

Kilde @Wikipedia

Vil du vide mere om projektet?

Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet, så lad os hjælpe dig.

Skriv til os og hør mere!

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.