Det korte svar til det, er selvfølgelig at der også følger en masse eventyr med, hvor man møder nye kulturer og kommer ud af sin comfort zone. Men det afhænger også bare meget af hvem du er som person.
"Som person er jeg virkelig nysgerrig og mit humør er generelt bare bedre når solen skinner. Altså selvfølgelig savner jeg mine venner og familie, men jeg ved at de altid vil være der. Jeg keder mig hurtigt og er altid på udkig efter nye eventyr," forklarer Maja, hvortil Sam følger op:
"Jeg kan virkelig også godt lide at være sammen med venner og familie, men jeg har altid en følelse af at jeg gerne vil ud og opdage nye steder, og se, hvordan der er at leve der. Ja, det er hårdt at møde nye mennesker hele tiden, men det er opvejer overhovedet ikke på alt det andet der følger med at leve ude i verden. Jeg tror det er meget forskelligt fra person til person, men i sidste ende er det noget du skal finde ud af selv," forklarer Sam.
Men hvor skal man rejse hen, spørger du nok dig selv? Verden er din legeplads, men der er selvfølgelig nogle steder, der bedre for den digitale nomade-livsstil. Og hvor skal man egentlig rejse hen, hvis det også er væsentligt med god internet, visum, og steder hvor du kan møde ligesindede rejsende?
"Jeg har primært rejse i Sydøstasien indtil videre, og jeg tror de fleste digitale nomader ville fremhæve Bali, fordi alt er så smooth. Det er let at finde god internet, møde nye mennesker, naturen er fantastisk, og du kan komme alle steder på en scooter, madmulighederne er gode, og så er det bare sikkert. Og hvis du er okay med at bo privat hos folk, kan det virkelig gøres billigt," fortæller Maja.

For Sam er det ikke kun Sydøstasien der popper op, når han tænker på hvad et godt spot kunne være:
"Selvfølgelig er Asien et godt sted for digitale nomader, men jeg vil også fremhæve både Australien og New Zealand, hvor internettet også er godt, destinationerne er smukke, og der er meget at opleve. Selv i de mere remote områder, er der gode muligheder for at finde projekter, du kan arbejde på fra din laptop. Europa er egentlig også et rigtig fedt område, som mange glemmer. Især hvis du er fra Europa kan du let flytte rundt mellem landene, fordi du behøver ikke visum, internettet er godt og du kan let udføre dit arbejde. Europa er faktisk mit favoritsted at være digital nomade fordi du har alt du behøver lige ved hånden".