{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Hvorfor du skal besøge Panama

Hvorfor du skal besøge Panama | KILROY

Panama har mere at byde på end flotte hatte og kanaler!

Panama er den perfekte destination til at kombinere med en tur til Costa Rica eller Colombia. Stemningen i Panama er afslappet og endnu ikke påvirket af overturisme, hvilket gør det til den perfekte getaway for unge backpackere. Her er vores bud på hvorfor du bør overveje at lave Panama til en prioritet på din bucket liste.  

 

1. Ø-hop omrking San Blas

Der er 378 øer i øgruppen San Blas, og de fleste af disse øer er ubeboede! På de større øer finder du den indfødte befolkning kaldet Kuna. San Blas øerne kontrolleres af kunaerne, og de beskytter landene mod masseturisme. Så hvis du leder efter din helt egen Robinson Crusoe oplevelse, så er et besøg til San Blas lige det, du har brug for! Øerne er dækket af palmer, du går barfodet rundt og bor i simple (men behagelige) hytter! Hvem vil ikke gerne vågne op PÅ stranden, træde ud og dyppe tæerne i det krystalklare vand? Ø-hopping i San Blas er for eventyreren, der leder efter postkortøen, som man kan have helt for sig selv. Nyd den cool, afslappede stemning, og se solnedgangen over Stillehavet. Hvis du er til lidt mere komfort, bør du overveje at besøge den mere udviklede: Bocas del Toro.

 

Vores rejsespecialist Ingrid deler sine bedste feriebilleder fra San Blas herunder!

2. Bocas del Toro – hvor junglen møder stranden

Området består af 6 frodige grønne øer (Colón, Bastimentos, Isla de Solarte, Zapatilla, Cristobal og Popa) og en undersøisk nationalpark kun 40 kilometer fra grænsen til Costa Rica. Isla Colon er hovedøen i Bocas del Toro, og som nævnt ovenfor finder du et større udvalg af indkvarteringer her, end du vil finde på San Blas, såsom øko-lodges, hoteller, surferhostels, bed & breakfast m.m. Dette betyder også, at området er mere udviklet, og at du får mere af "hjemmets bekvemmeligheder her". Bocas del Toro er hjemsted for en regnskov, oprindelig kultur og nogle af de mest populære strande i området. Der er masser af ting at lave her som: at besøge Bird Island (som naturligvis har mange fugle og ligner noget taget ud af Jurassic Park), lære at surfe, snorkle ved Hospital Point, udforske junglen til hest eller besøge økologiske cacao landbrug. Vi kunne blive ved og ved!

 

3. Traveling classroom

Ønsker du at lære spansk, mens du møder nye mennesker? Traveling Classroom tilbyder en unik kombination af rejseeventyr og spanskundervisning. Du kan vælge mellem 3 forskellige lokationer i Panama: Panama City, Boquete og Bocas del Toro, og der er mange fede aktiviteter, der bare venter på dig! Travel Classroom tilbyder en mere naturlig måde at lære spansk på, hvilket får dig til at bruge det ordforråd du lærer under daglige gøremål, når du er på udflugt og når du small talker under happy hour!


Hvis det lyder som noget for dig, så læs mere om Traveling Classroom her eller ræk ud til en af vores rejsespecialister!

Spørg os om Traveling Classroom

4. Dykning

Panama er, ifølge The National Ocean Service, en af de absolut bedste steder at dykke! Der er dykkerområder til alle færdighedsniveauer, så hvis du er nybegynder - er den caribiske side af Panama stedet for dig! Hvis du er en mere erfaren dykker, skal du tage ud til Coiba, på Stillehavskysten. Panama kan tilbyde dig kilometer af koralrev, et marine liv ud over det sædvanlige foruden sunkne skibe og fly. Der er altid noget nyt at udforske på havbunden! Du er næsten garanteret at se marine liv såsom delfiner, kaskelothvaler, hammerhajer, skildpadder og meget mere! Det bliver uden tvivl et episk dyk!

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.