Deltids frivillig, Deltids eventyrer
Hvis du overvejer at arbejde frivilligt, men ikke ønsker at bruge hele din rejse på frivilligt arbejde, bør du tjekke vores projekt i Costa Rica ud. Vi sendte KILROYs egen Ida over for at prøve det af for dig, og i dette blogindlæg skriver vi om hendes oplevelser med at besøge projektet og prøve frivilligt arbejde for første gang. Selvom Ida har været i Costa Rica før, var både Santa Teresa og det frivillige projekt helt nyt territori for hende.
Først og fremmest, hvad er det som gør Costa Rica så speciel?
Sæt dig hellere ned, for det er noget af en liste. De fleste rejser til Costa Rica for landets fantastiske biodiversitet, men der er meget mere at holde af. Costa Rica er et tropisk paradis, der byder på en eventyrlig oplevelse for unge rejsende. Med sine grønne regnskove, smukke strande og mangfoldige dyreliv er det enhver naturelskers drøm. Der er et overflod af aktiviteter for dig at vælge imellem, med alt fra zip-lining gennem den tætte jungle til surfing på Stillehavskysten. Hvis du ønsker at lære om nye kulturer, vil de venlige lokale og deres rige traditioner efterlade et varigt indtryk på dig. Med en stor fokus på bæredygtighed er Costa Rica også et fantastisk sted at udforske og værdsætte vores planets skønhed. Der er gode muligheder for at give tilbage til lokalsamfundet, hjælpe med bevarelse af dyrelivet og meget mere. Du hjælper ikke ”kun”, under din rejse får du også en masse spanskundervisning og oplevelser med surfing og yoga. Så pak tasken og gør dig klar til en uforglemmelig tur til en af verdens mest fantastiske destinationer!
Ida, hvordan var din første oplevelse med frivilligt arbejde?
''Hele set-uppet omkring de frivillige projekter er et velfungerende system, hvor intet er tilfældigt. Der er både lokalt drevne initiativer samt gode samarbejder med andre partnere. Et eksempel på dette er organisationen Cirenas, som driver et bevaringsprojekt for skildpadder på en afsidesliggende strand nord for Santa Teresa, som man kun kan nå til fods under lavvande. At være der, er som at komme ind i et separate lille økosystem, som er beskyttet mod omverdenen. Du tager dertil i en uge for at lære en masse fra de fantastiske mennesker på projektet, der virkelig går op i at beskytte skildpadderne. Jeg var glad for at se, at de projekter, som jeg hjalp med, rent faktisk tjener det formål at gøre området bedre og mere bæredygtigt. I Santa Teresa kan du vælge at deltage i surfskoler og yogaklasser drevet af professionelle, så du får det fulde billede af, hvad Costa Rica har at byde på. Det er også muligt at lære spansk, med lektioner til rådighed for begyndere og dem, der har nogle spanskkundskaber, men ønsker at blive bedre. At se, hvordan lokalsamfundet samledes om at skabe en unik oplevelse for os rejsende, er det, der imponerede mig mest.''
''Selvom frivilligt arbejde er en væsentlig del af min rejse i Costa Rica, er det indarbejdet i hele programmet uden, at man får følelsen af, at det er et "job" eller en pligt, der skal udføres. Der er frivilligsessioner et par gange om ugen enten formiddag eller eftermiddag, hvilket giver pauser ind imellem. Det giver et godt flow til programmet med at lære nye ting, chille og give tilbage til fællesskabet/naturen ved at hjælpe med frivillige opgaver. Jeg elsker, at det ikke er muligt at få lovning på nogle konkrete frivillige arbejdsopgaver på forhånd – så du hjælper med det der reelt er brug for, når du er der, og det betyder, at der som regel er stor variation. Da jeg var der, arbejdede vi med at gøre affaldssorteringen på stranden i Santa Teresa bedre ved at indsamle plastik på stranden og omdanne det til skilte, som skulle stå ved siden af skraldespandene for at gøre det mere klart, hvordan man sorterer affaldet. Vi tog også til skildpaddebevaringsprojektet i Cirenas. Her hjalp vi med at genopbygge et redskabsskur på stranden, der desværre var brændt ned omkring nytår. Jeg synes, det er en rigtig god mulighed for at afprøve frivilligt arbejde for første gang, da der også er mange forskellige aktiviteter. Da jeg deltog i programmet, følte jeg på grund af den måde, det er opbygget på, aldrig, at jeg arbejdede fuld tid, selvom jeg kom til at hjælpe på mange forskellige måder.''
Hvad synes du om viben i campen?
''Viben i campen var ekstremt chill. Alle er enormt venlige og vil gerne sige hej eller snakke. Der er intet pres for at deltage i aktiviteter eller, hvor social du skal være, så det er nemt at føle sig hjemme og slappe af. Kokken ved campen i Santa Teresa laver vildt lækker mad og alle så frem til det hver aften!''
Var der noget andet, der skilte sig ud for dig, som du gerne vil snakke om?
''Jeg er meget imponeret over, hvordan projektet i Santa Teresa kører. Jeg synes, det er så god en mulighed for førstegangsrejsende og frivillige, fordi de virkelig nyder godt af den struktur, et program som dette kan tilbyde. Du får lavet så mange ting på kort tid, uden at det føles lige så hektisk som at rejse alene, fordi du kun skal følge med. Al planlægning er allerede taget hånd om, men der er selvfølgelig også masser af fritid og eventyr. At deltage i et program som det, KILROY tilbyder, får unge rejsende til at få erfaring og selvtillid - hvilket vi alle på lejren var enige i.''
Vil du vide mere om vores frivillige projekter?
Vores rejsespecialister er mere end glade for at hjælpe dig! Uanset om du er til bevarelse af dyreliv, ønsker at hjælpe med undervisning og børnepasningsprojekter eller foretrækker at få hænderne snavsede med byggeprojekter, så har vi den perfekte mulighed for dig. Tjek vores side omkring frivilligt arbejde ud her eller kontakt os via knappen nedenfor for at høre mere.
Skriv til os!