{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Rejs gennem Australien med bus - den billigste måde at komme rundt

Greyhound bus der gør stop ved vandet

Det perfekte slow-travel eventyr med 30-dages buspas

At rejse rundt med bus plejede at være for alle os fattigrøve. Nu om dage, er det faktisk en komfortabel og behagelig måde at rejse rundt på - og stadig til en overkommelig pris! Et sted som Australien er helt perfekt til slow travel. Læn dig tilbage, slap af og nyd landskabet der suser forbi på vejen til din næste destination. Greyhound i Australien har et fantastisk godt busnetværk, og det er en fed måde at komme på en lidt alternativ road trip. Tag med os til nogle af de smukkeste steder bussen stopper, når du rejser rundt Down Under!

På tur langs østkysten: beauty and the beach

Lad os tage den mest oplagte rute først: en tur langs østkysten er nok på din Australien bucket list. På stykket mellem Sydney og Brisbane finder du de bedste strande og surf spots. Når du stiger på i Sydney, er det første sted du kan hoppe af Nexcastle. Hvis du gerne vil surfe, foreslår vi at gøre det her, da både Newcastle Beach og Merewether Beach er populære surf spots. Det er langt fra at være skjulte skatte, men det er et godt sted at starte dit Østkyst eventyr. Fra Newcastle er der kun et par stop til Port Macquarie, hvor du kan besøge et koala hospital og nyde en gåtur langs den smukke kyststrækning. Næste stop er Byron Bay (vi skipper tydeligvis et par stop her, men du kan nemt hoppe af og på, hvis du opdager nogle must sees undervejs!) - byen er et must for surfere, med verdensklasse bølger og en misundelsesværdig tilbagelænet livsstil - præcis som du forestiller dig, det bør være i en australsk kystby. Gold Coast og Brisbane forklarer nærmest sig selv, det er steder du bare må hoppe af bussen og udforske! Få ægte storby vibes med gigantiske skyskrabere og kombiner det med endeløse strande i Surfer's Paradise.

Hvis du gerne vil forsætte dit østkyst eventyr - måske endda helt op til Cairns, foreslår vi, at du tager til Airlie Beach. Det er lige op til Whitsunday Islands, hvor du kan suge solen til dig på nogle af verdens smukkeste hvide sandstrande. Det er ikke for sjov, at dele af ''Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales'' blev filmet her. Når du nu er kommet så langt, anbefaler vi, at du tjekker Townsville ud. Husk badetøjet, for der findes ikke bedre måder at udforske Great Barrier Reef på end med en snorkel- eller dykkertur. Tæt på ligger Magnetic Island, et sandt paradis for de eventyrlystne: her finder du masser vildt dyreliv (ja, endda koalaer!) og endnu flere skønne strande. Vi foreslår at tage på en rafting tur eller stå på paddle board her, du får rørt kroppen og har det sjovt imens - win-win! Sidst, men ikke mindst: Mission Beach - et perfekt sted at slappe af og komme ned i gear efter en episk rejse langs Australiens smukke østkyst. Med betagende strande, hikes gennem regnskove og nogle af de bedste fiske- og skaldyrsrestauranter du overhovedet kan drømme om, er Mission Beach det perfekte sted at slutte dit eventyr. Hvis du ikke er klar til at tage hjem endnu, så tag tilbage mod Townsville - herfra kan du tage mod vest ud i outbacken!

Nationalparker og naturlige vidundere

Hvis du ikke er så meget til at surfe og mere til natur, så overvej det her alternativ til østkysten, men som samtidig har nogle af de samme highlights. Vi starter i Noosa National Park, et naturreservat som ligger ud til kysten, med smuk udsigt, gemte strande, naturlige vandhuller og eucalyptus skove - som alt sammen gør det til et perfekt sted at spotte koalaer på din vandretur. Fra Noosa er der ikke langt (efter australske standarder) til Fraser Island, verdens største sandø. Her finder du ferskvandssøer og sandklitter. Du kan tage på en 4WD tur, hvor du udforsker øens hotspots, inklusiv Lake McKenzie og Maheno skibsvraget. Tilbage på fastlandet i Hervey Bay kan du være heldig at se de majestætiske pukkelhvaler, når de befinder sig langs kysten fra mid-juli til og med november. På vejen til dit næste stop (Whitsunday Islands) kan du tage en smuttur til Eungella National Park, hvor verdens største bestand af næbdyr findes.

Når du når til Whitsunday Islands, venter et fantastisk øhav bestående af 74 øer med krystalklart vand og endeløse strande. Du kan både komme ud og sejle og prøve andre vandsportsaktiviteter og du kan dykke ned i de store blå bølger og opleve dyrelivet. Vi vil gerne vædde med, at du ikke har fået nok af havlivet endnu, derfor er næste stop Great Barrier Reef. Som et af verdens syv naturlige vidundere, er det næsten en dødssynd ikke at udforske det fantastiske dyreliv under havoverfladen. Her kan du både dykke og snorkle og opleve verdens mest alsidige havliv. Alternativt kan du tage en flyvetur over revet og få et nyt perspektiv på dets umådelige størrelse (næsten 2300 kilometer totalt). Det er svært at toppe alle de oplevelser, men du kender os, vi vil så gerne prøve alligevel! Som et sidste stop er det tid til at ligge havet bag dig og begive dig ud på et helt nyt eventyr: regnskoven! Det sidste stop på denne rute er Daintree Rainforest, som ligger på UNESCO's verdensarvsliste. Her finder du nogle af verdens ældste tropiske regnskove, der er fuld af kasuarer, trækænguruer og krokodiller.

Følg brødkrummerne til foodie paradis

Denne rute som tager dig fra Melbourne til Sydney gennem Australiens bakkede landskab fyldt med masser af vinmarker, er en del kortere end de andre i denne blog. Men det gør ruten til den perfekte add on til de andre rejseruter i denne blog! Spænd dig fast, for nu går turen mod byen, som især er kendt for dens madscene, drinks og kultur! Start i Melbourne hvor du kan nyde verdensklasse kaffe og hyggelige brunchsteder, som f.eks. Workshop Brothers på sydsiden. Sip din kaffe og nyd morgensolen imens du kigger på udsigten over byen. Hvis du er mere til det pulserende storbyliv, så tjek "the Quater" på Degraves Street ud, et perfekt sted at se på mennesker der går forbi. Efter brunch kan du udforske byens farverige street art og slentre igennem de ikoniske gader. Næste stop er Yarra Valley, hvor du kan smage nogle af Australiens fineste vine og nyde gourmet mad. Det første stop med Greyhound bussen er Albury, hvor du finder nogle af verdens mest friske råvarer. Sørg for at stoppe ved et af de lokale markeder og køb nogle snacks med til turen. Fra Albury kan du også besøge Beechworth og smage på regionens oste og prøve de lokale ølbryggerier. Når du rammer Canberra, er det tid til at være aktiv og udforske Australiens hovedstad, besøg de store attraktioner som Parliament House og Australian War Memorial. Efter alt din sigthseeing skal du besøge Verity Lane Market, hvor du kan få lækker mad fra det lokale køkken til overkommelige priser. Sidste stop på turen er Sydney, hvor du kan få noget af verdens bedste fisk og skaldyr ved det berømte Sydney Fish Market. Som afslutning kan du tage den lange tur op på toppen af Sydney Harbour Bridge og suge den betagende udsigt over byen og bugten helt ind.

Eventyr i outbacken

Hvis det at udforske outbacken er på din bucket list, har vi to muligheder du kan overveje, alt efter hvor du vil starte (eller slutte!) din rejse.

Adelaide til Darwin rute: denne rute er til dig, som elsker the road less travelled. Greyhound busruten fra Adelaide til Darwin er et episk eventyr, som tager dig gennem nogle af de smukkeste og mest afsides landskaber i Australien. Start i Adelaide og udforsk vinregionerne før du stikker nordpå til Coober Pedy, også kendt som Opal Capital of the World. Herfra forsætter du til den fantastiske Uluru-Kata Tjuta National Park, her kan du besøge ikoniske Uluru og opleve de mest betagende solnedgange over outbacken. Her får du virkelig den der "sidste mand på jorden" følelse. Længere nordpå kan du vandre i Kings Canyon og udforske Red Centre før du når Alice Springs, hvor du dykker ned i Aboriginal kultur og lærer mere om den lokale historie. Bagefter kan du tage til Katherine og besøge skønne Nitmiluk National Park, før du ender i Darwin, en pulserende by med en fascinerende historie og masser af lækker mad og drikke. Alle de fantastiske landskaber og oplevelser undervejs gør det her til et outback eventyr, du aldrig vil glemme.

Townsville til Darwin rute: vores andet rejseforslag til din tur gennem outbacken kan kombineres med det østkyst eventyr, vi startede med at introducere i denne blog. Du kommer til at krydse hjertet af Australien på en busrute fra Townsville til Darwin. Som vi har nævnt før, er Townsville porten til Great Barrier Reef. Her skal du helt sikkert overveje at snorkle eller dykke, inden du igen hopper på bussen. Next up, tag turen mod Mount Isa - en afsides mineby med en masse historie at dykke ned i. Herfra kan du udforske smukke Katherine Gorge og tage en dukkert i det krystalklare vand. Forsæt til Litchfield National Park og se de fortryllende vandfald og det vilde dyreliv, før du tager nordpå og slutter turen i Darwin.

Blevet inspireret? Lad os hjælpe dig!

Vi har været der, hvor du gerne vil hen - selv i den australske outback. Så bare fyr dine spørgsmål afsted til vores Australien eksperter, og lad os hjælpe dig med at planlægge din drømmerejse. Send os en besked via knappen nedenfor!

SKRIV TIL OS

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.