{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Fra København til Tanzania med Tarick

Tarick Zanzibar 1

Når musik og rødder mødes i Tanzania

Sammen med musikeren Tarick og Soundmade har KILROY været en del af en helt særlig rejse til Tanzania. Tarick er rejse til landet med sit hold, hvor de har haft stop i både Zanzibar og Dar es Salaam. For Tarick, der selv har rødder i landet, blev turen ikke bare en kreativ ekspedition, men også en personlig hjemkomst og en mulighed for at plante frøene til nye samarbejder.

Rejsen bød på kreative sessions, koncerter, optagelser af to musikvideoer og inspirerende workshops, hvor lokale og internationale kræfter mødtes. Undervejs blev der også tid til at opleve det pulserende gadeliv og smage på den lokale madkultur, som satte sit tydelige præg på både stemningen og det kreative output.

Men det var ikke uden udfordringer. Landets politiske situation påvirkede planerne, og ikke alt gik som forventet, men det blev en del af oplevelsen: "Det er Tanzania i en nøddeskal". Turen udviklede sig til en sjælerejse, hvor de fik et unikt indblik bag kulisserne og oplevede både opture og nedture.

Med masser af nye erfaringer i bagagen er der ingen tvivl: Det her er kun begyndelsen. Tarick og resten af holdet glæder sig allerede til at vende tilbage og bygge videre på de relationer og historier, der tog form undervejs.

Episode 1: Ankomsten

Rejsen begynder i Tanzania, hvor Tarick og holdet lander med store forventninger og en tæt pakket plan. De lægger vejen forbi Taricks hus, som han er i gang med at bygge - et sted, der understreger hans stærke tilknytning til landet. Herfra går turen videre mod Zanzibar, men det er ikke uden udfordringer.

Turen udvikler sig nemlig hurtigt til en lidt kaotisk oplevelse... Undervejs bliver holdet bedt om at slette flere optagelser, og praktiske benspænd gør rejsen mere intens end forventet. Da de endelig når frem til Zanzibar, har de været vågne i 72 timer og en stor del af deres bagage har ikke klaret turen.

Alligevel holder de humøret højt. Med oprejst pande tager de imod kaosset som en del af oplevelsen. Nu ser de frem til den kommende uge på Zanzibar, hvor eventyret for alvor begynder.

Episode 2: Zanzibar & Full Moon Party

På Zanzibar lander holdet midt i varmen, tempoet og den kreative energi - og får hurtigt sat et studie op, hvor musikken kan få lov flyde. Tracks bliver skabt og optaget on location, inspireret af omgivelserne, stemningen og de lokale. Undervejs bliver der tanket op på madafu: Frisk kokosvand og titlen på en af Taricks egne sange.

Musikken bliver en fællesnævner og en bro mellem Tanzania og Danmark, når kulturer mødes i øjenhøjde. Det mærkes også, da holdet besøger en dansk højskole på øen og deler ud af deres rejse gennem oplæg og rap-workshop.

Et af de helt store øjeblikke rammer til Full Moon Party på Kendwa Rocks, hvor Tarick indtager scenen. Præcis som han har drømt om siden sit første besøg. Men Tanzania spiller efter sine egne regler, og som turen allerede har vist: "Uforudsete hændelser kan ændre din rejse - om du vil det eller ej." Og måske er det netop dér, de bedste oplevelser opstår.

Episode 3: Zanzibar: Beats, Bites & Culture

På Zanzibar falder tingene endelig i hak. Holdet er på farten fra morgen til aften, hvor de scouter locations, skyder content og lader øens farver, mennesker og stemning sætte retningen.

Mellem optagelserne går turen til lokale markeder, hvor de møder nye folk og bliver inviteret helt tæt på. De spiser hos familier, der åbner deres hjem. Tarick fortæller, at det direkte oversat kaldes "mor der deler ud", og det siger det hele om den gæstfrihed, de oplever.

Det hele kulminerer i en version af sangen Stomp your feet, som bliver indspillet sammen med den lokale artist Jaivah. Selvfølgelig med tilhørende musikvideo.

For første gang på rejsen spiller det hele. Planen holder, energien er høj, og humøret forsætter op af, når Tarick og holdet sætter kursen tilbage mod Dar es Salaam.

Episode 4: Dar es Salaam

Dar es Salaam byder på et ægte behind the scenes-kig, hvor holdet rykker ind i deres egen “rapper-villa” og finder en ny rytme i byen.

De skyder videre på “Stomp your feet” i rå og upolerede omgivelser, deltager i en songwriting camp med Itare og ender midt i en pakhusfest, de egentlig ikke havde billet til. Klassisk rejseflow, hvor de bedste oplevelser ikke altid er planlagt.

Men Tanzania spiller ikke altid efter planen. To artister aflyser, og et igangværende valg sætter tempoet ned, så nye samarbejder er sværere at få på plads. Med få dage tilbage må holdet hurtigt tænke nyt.

I stedet for at kæmpe imod læner de sig ind i det. De går på opdagelse i områder som Kariakoo, smager lokal street food og finder inspiration i det uforudsigelige. Det er her, rejsen for alvor lever, og hvor evnen til at omstille sig gør hele forskellen.

Episode 5: Afslutningen

Vi er nået til rejsens ende. Det har været en utrolig oplevelse for Tarick og holdet: Fra kaotisk ankomst til kreative gennembrud har rejsen gennem Tanzania været alt andet end forudsigelig. Zanzibar og Dar es Salaam har budt på kulturelle møder, nye samarbejder og oplevelser helt tæt på både mennesker og det lokale liv.

Undervejs har holdet skulle navigere gennem alt fra mistet bagage og ændrede planer til uventede muligheder og spontane øjeblikke. Fælles for det hele er, at de har omfavnet hele oplevelsen og ladet rejsen forme sig undervejs.

Målet for rejsen har været at bygge en "kultur-bro med musik som anker". Og netop dét er essensen af turen. En rejse drevet af nysgerrighed, omstillingsparathed og en fælles kærlighed til musik, der rækker langt ud over landegrænser.

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.