{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Tag på thrifting eventyr gennem USA

Darrien Staton C9sigidz7y8 Unsplash

En guide til de bedste vintagebutikker rundt omkring i USA

Vintageshopping i USA er en ægte skattejagt for alle, der elsker unikke og bæredygtige tøjfund. Med et væld af secondhand-butikker kan du finde alt fra unikke cowboy boots til seje læderjakker – alt sammen til priser, der ikke ødelægger budgettet. Fra de pulserende gader i New York og Los Angeles til de mindre byer, hvor sjældne skatte venter på at blive opdaget, tilbyder USA et kæmpe udvalg af vintagebutikker. Uanset om du er en erfaren genbrugsjæger eller nybegynder, kan du dykke ned i vores guide og få mest muligt ud af den fantastiske genbrugsscene. Vi har samlet en liste over de fedeste byer til vintageshopping og de bedste butikker til thrifting, opdelt efter hvor du befinder dig på din rejse rundt i USA. Du kan også skrive til os for at høre mere om, hvordan du sammensætter det perfekte road trip til vintageshopping i USA! 

Skriv til os og hør mere!                                               

Sydstaterne

Sydstaterne i USA byder på en unik blanding af kultur, musik og historie, som helt klart er et besøg værd! Med blues, country og jazz til den vibrerende kunst- og madscene, tilbyder regionen en uforglemmelig oplevelse. De sydlige delstater er også hjemsted for charmerende vintagebutikker og thrift shops, der tilbyder unikke fund, som f.eks cowboy boots, der bærer historien om regionens kultur og stil.

 

Houston, Texas 

I Houston er områder Heights og Montrose District de bedste steder for vintageshopping og thrifting. Heights har en charmerende atmosfære med masser af spændende butikker og markeder blandt de farverige huse. Montrose er kendt for sin kreative vibe og mange vintagebutikker, der tilbyder et væld af unikke fund, lige fra vintage denimjakker til vilde accessories. Tag på opdagelse, og find de skjulte vintage skatte, mens du nyder den livlige kultur i Houston!

Houstons bedste vintagebutikker:

  • Leopard Lounge
  • The Cottage Shop
  • Retropolis
  • Buffalo Exchange
  • Pavemen

 

New Orleans, Louisiana

I New Orleans er Magazine Street og Frenchmen Street de bedste gader for thrifting. Magazine Street byder på en blanding af trendy vintagebutikker, hvor du kan finde alt fra retro tøj til sjove antikviteter. Frenchmen Street har en afslappet atmosfære med lokale kunstnere og musikere, så det er ikke bare shopping, men også en oplevelse at tage på jagt efter vintagefund. Tag ud og opdag nogle unikke fund, mens du nyder den fede vibe i byen!

New Orleans bedste vintagebutikker:

  • Funky Monkey
  • Vintage 329
  • The Revival Outpost
  • Magpie
  • Swamp Rags Vintage

 

Atlanta, Georgia

I Atlanta er Ponce City Market og East Atlanta Village de absolutte hotspots for vintageshopping og thrifting. Ponce City Market er en cool blanding af retrobutikker, lækre spisesteder og sjov underholdning. East Atlanta Village har en afslappet vibe og masser af lokale butikker, hvor du kan finde unikke skatte. 

Atlantas bedste vintagebutikker:

  • Rag-O-Rama
  • The Clothing Warehouse
  • Goodwill of North Georgia
  • Lucky Exchange
  • Value Vintage

 

Nashville, Tennesse

I Nashville er 8th Avenue South og East Nashville området de bedste steder for vintageshopping. 8th Avenue South byder på en række cool butikker, hvor du kan finde alt fra vintage denim til unikke accessories. East Nashville er kendt for sin hipster-vibe og lokale butikker, hvor du kan gøre nogle fantastiske fund, samtidig med at du nyder den kreative atmosfære i området. Gør dig klar til at shoppe og opdage nogle ægte skatte i Music City. Glem ikke at tage forbi en lokal koncert i Nashville, det er en kæmpe oplevelse!

Nashvilles bedste vintagebutikker:

  • Hip Zipper Vintage
  • Star Struck Vintage & Unusual
  • Local Honey
  • Pre to Post Modern
  • Music City Vintage
  • Bonus - er du til cowboy boots, så tag ned forbi Betty Boots i midtown (ikke vintage, men et fantastisk skatteskammer er unikke støvler).

 

Vestkysten

Vestkysten af USA er kendt for sin mangfoldighed, kreative vibe og innovative ånd. Du finder hipster-kultur i Portland til high-end retro mode i Los Angeles, hvor butikkerne ofte afspejler den lokale livsstil og unikke stilarter. San Fransico og Seattle er nogle af de fedeste byer at få gå jagt i vintagebutikker, så du går ikke forgæves med thrifting på vestkysten!

 

Los Angeles, Californien

I Los Angeles er Melrose Avenue og Silver Lake de bedste spots for vintageshopping og thrifting. Melrose Avenue har en lang række vintagebutikker og trendy boutiques, hvor du kan finde alt fra designerfund til sporty streetwear. Silver Lake byder på en afslappet atmosfære med masser af lokale butikker og markeder. Med en så rig historie inden for underholdning, kunst og musik er det ingen overraskelse, at Los Angeles har noget af det mest livlige og vilde vintageshopping i USA. 

Los Angeles bedste vintagebutikker:

  • Jet Rag
  • Wasteland
  • SquaresVille
  • Crossroads Trading
  • Foxhole
  • Tavin
  • Aralda Vintage

 

San Franciso, Californien

I San Francisco er Haight-Ashbury og Mission District de perfekte steder for vintageshopping og thrifting. Haight-Ashbury er kendt for sin 70's flower-power og har masser af butikker med retro tøj, funky accessories og unikke skatte fra 60'erne og 70'erne. Mission District byder på en cool blanding af vintagebutikker og lokale markeder, hvor du kan finde alt fra vintage denim til håndlavede varer. Tag ud og oplev San Franciscos stejle gader og farverige kultur, mens du går på thrifting jagt!

San Franciscos bedste vintagebutikker:

  • Chameleon Vintage
  • Wasteland
  • Held Over
  • Ver Unica
  • Mission Thrift
  • No Shop
  • Vacation
  • Work Vintage
  • Relic Vintage

Portland, Oregon

I Portland finder du over 50 vintagebutikker spredt ud over hele byen, og især shopping i Stumptown, og House of Vintage er et besøg værd! Alberta Street og Hawthorne Boulevard er også gode steder for vintageshopping. Alberta Street har en super hyggelig atmosfære med quirky butikker, hvor du kan finde alt fra vintage kjoler til seje denim jakker. Hawthorne Boulevard byder på masser af vintagebutikker, hvor du kan dykke ned i retro mode og sjove accessories, alt imens du nyder den afslappede vibe i byen.

Portlands bedste vintagebutikker:

  • House of Vintage
  • Red Light Clothing Exchange
  • Crossroads Trading
  • Artifact
  • Workshop Vintage

 

Seattle, Washington

I Seattle er Pike Place Market og Capitol Hill de bedste steder for vintageshopping. Pike Place Market byder på en sjov blanding af lokale boder, hvor du kan finde alt fra vintage tøj til kunsthåndværk og unikke souvenirs, mens du nyder den livlige atmosfære. Capitol Hill er kendt for sin kreative vibe og masser af vintagebutikker, der har alt fra denim til cool læderjakker. De bedste butikker er samlet i kvartererne Fremont, Ballard og Georgetown, hvilket gør det nemt at besøge flere butikker på en dag. Tag ud og shop løs, mens du udforsker denne fantastiske by! 

Seattles bedste vintagebutikker:

  • Georgetown Trailer Park Mall
  • Lucky Vintage
  • Fremont Vintage Mall
  • Lifelong Thrift Store
  • Bon Voyage Vintage

 

Østkysten

Østkysten i USA er hjemsted for en kæmpe vintage-scene, og New York City i sig selv er et verdenskendt shopping mekka. I New York City finder du hippe thrift shops i Brooklyn til vilde vintagebutikker på Manhattan, hvor du kan finde alt fra retro designertøj til billigt secondhand. 

New York City

Der er simpelthen så meget vintageshopping i New York, at det næsten kan føles overvældende, men her er de bedste bud på at thrifte din vej igennem ”The Big Apple”. I New York City er Williamsburg og East Village de ultimative hotspots for vintageshopping og thrifting. Williamsburg er kendt for sine trendy butikker og loppemarkeder i weekenden, hvor du kan finde alt fra unikke vintagekjoler til retro sko. East Village har en cool, alternativ vibe med masser af vintagebutikker, hvor du kan finde masser af vintage skatte. Tag på rundtur i byen, og gør dig klar til at shoppe nogle unikke fund, mens du nyder den pulsende atmosfære blandt højhusene i "The City that never sleeps"!

New York Citys bedste vintagebutikker:

  • L Train Vintage
  • Beacon’s Closet
  • Buffalo Exchange
  • 10 Ft. Single by Stella Dallas
  • What Goes Around Comes Around
  • Mirth Vintage
  • Metropolis Vintage
  • New York Vintage
  • Monk vintage

Providence, Rhode Island

Med en af de bedste mode-designskoler i landet er det ingen overraskelse, at vintageshopping i Providence er fremragende. Områder som Fox Point og Downcity har flere charmerende butikker, der er perfekte til at finde unikke vintagefund. 

Providences bedste vintagebutikker:

  • Carmen & Ginger - en af de mest populære vintagebutikker i Providence. Den ligger i Providence Arcade, som er et af de ældste shoppingcentre i USA og på den nationale liste over historiske steder.
  • Nostalgia - tre etager med vintagetøj.
  • Providence Fleamarket - afholdes året rundt og er et mekka af vintageboder samt madvogne, live musik og mere.
  • Top Shelf Vintage - en populær butik, der tilbyder nøje udvalgte vintage fund med fokus på kvalitet. 

 

Midtvesten

Midtvesten er en skjult perle i USA, fyldt med charmerende byer, venlige mennesker og en rig kulturarv. Vintageshopping her, byder på et rigt udvalg af retrofund, med Chicago som et hotspot for stilfulde secondhand-butikker i områder som Wicker Park, Logan Square og Andersonville. Vintageshopping i Kansas er også et must, hvis du er til unikke fund og cool retro vibes!  

Chicago, Illinois

“The Windy City” er hjemsted for en lang række vintage-shoppingområder, men de bedste kan findes i Chicagos hippe Wicker Park-kvarter. Området "six corners", hvor Milwaukee, Damen og North Avenue mødes, er også fyldt med gode vintagebutikker. 

Chicagos bedste vintagebutikker:

  • Kokorokoko
  • Village Discount Outlet
  • Belmont Army
  • Ragstock
  • Una Mae’s

 

Kansas City, Missouri

Westport området i Kansas City, har et udvalg af trendy butikker med unikke fund, mens Crossroads Arts District er kendt for sin kreative atmosfære. North Kansas City har mange prisvenlige loppemarkeder, og i 18th and Vine District finder du et spændende udvalg af butikker til thrifting fund!

Kansas Citys bedste vintagebutikker:

  • Boomerang
  • The Antique Mall of Kansas City
  • Dolly’s Vintage
  • Wild Man Vintage
  • The Mercantile

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.