Tag med Paluch og Momme på uventede eventyr
I 2023 udfordrede vi for første gang Paluch & Momme til at tage afsted på en rejse med KILROY, hvor vi står for at planlægge ALT, og hvor de INTET ved på forhånd. Det eneste de får at vide er, hvor lang tid de skal være afsted, hvad de skal pakke til turen, og hvornår de skal møde op i lufthavnen...
Udfordringen kom på baggrund af, at de to nordjyske YouTubere, Paluch & Momme, i foråret 2023 var med i et afsnit af KILROYs Podcast 'Go to Gate'. Her påstod de, at de har prøvet alt, når det kommer til at rejse. Der var ikke dét de ikke havde prøvet, og de var ikke længere så nemme at imponere i forhold til i starten af deres eventyr, hvor alt stadig var nyt og spændende. Hvis du så med i part 1 af På uventede eventyr med Paluch & Momme, var det dog tydeligt, at der stadig var noget nyt at opleve for makkerparret. Har du ikke allerede set de 10 episoder fra Part 1, så klik nedenfor og se dem i dag, fordi nu sender vi igen gutterne afsted på uventede eventyr! Kan du gætte hvor rejsen går hen?
Paluch & Momme: Youtubere i ukendt farvand
Jonas og Kasper, bedre kendt under navnene Paluch & Momme, er begge 25 år gamle og har de sidste 5 år levet af at rejse. De har besøgt 68 lande indtil nu, og har prøvet alt fra at bungee jumpe og overnatte i ørkenen til at køre Mario Car i Japan og springe faldskærm i Australien.
Normalt står de selv for deres rejser og er vant til at have styr på alting hjemme fra. Men denne gang har KILROY stået for alt planlægningen, og vi har forsøgt at udfordre Paluch & Momme på deres påstand om at have prøvet ALT, når det kommer til at rejse. Følg med og se om det lykkedes os, at sende dem til en destination og oplevelse, som de endnu ikke har prøvet.