Opdateret 2026-16-04 kl. 14:29
Vi følger udviklingen tæt og er i løbende dialog med vores samarbejdspartnere og flyselskaber. Vores højeste prioritet er at hjælpe de kunder, der allerede befinder sig i de berørte områder, samt rejsende med afrejse inden for de næste 3 dage.
På nuværende tidspunkt er der meget begrænsede flyvninger gennem luftrummet i Mellemøsten, hvilket betyder, at mange flyafgange bliver aflyst eller omlagt.
Vi er i løbende dialog med de berørte flyselskaber og forsøger at finde alternative transportløsninger til dig, der har booket en pakkerejse og er berørt af dette. Vi opdaterer siden løbende.
Er du i tvivl om der kommer brændstoftillæg på din rejse?
Bare rolig. Hos KILROY kommer der ingen ekstraregninger - hvis der skulle komme tillæg på brændstof, tager vi den. Læs mere om tryghed på rejsen, når verden ændrer sig her.
Befinder du dig i området?
Vi anbefaler, at du:
- Holder dig opdateret via Udenrigsministeriets hjemmeside:
👉 https://www.um.dk - Skriver dig på Danskerlisten for at modtage direkte beskeder fra myndighederne:
👉 https://danskerlisten.um.dk/
På den måde får du direkte opdateringer fra UM. Hvis dit fly er aflyst eller forsinket, og flyselskabet endnu ikke har dækket rimelige og nødvendige udgifter til hotel og forplejning, er det vigtigt, at du gemmer alle kvitteringer for dette.
Har du brug for akut assistance, skal du kontakte vores nødtelefon. Du finder nummeret under "Nødtelefon" i den e-mail med vigtige rejseoplysninger, som din rejsekonsulent har sendt til dig.
Til dig, der skal rejse snart
Vi gennemgår alle berørte bookinger og kontakter dig direkte. Afgange i den nærmeste fremtid prioriteres.
Vi anbefaler desuden, at du holder dig opdateret på ændringer og aflysninger på flyselskabets hjemmeside eller i deres app.
Skal du rejse inden for 3 dage?
Har du afrejse inden for 3 dage og endnu ikke hørt fra os, bedes du kontakte os på 70 15 40 15.
Ved akut behov for hjælp uden for almindelig åbningstid skal du benytte vores nødtelefon.
Skal du rejse senere?
Rejser du om mere end 4 dage, behøver du ikke kontakte os på nuværende tidspunkt. Vi kontakter dig direkte, hvis situationen får betydning for din rejse.
Vi forstår, at situationen kan skabe usikkerhed, men sætter stor pris på din tålmodighed, så vi kan hjælpe de mest akut berørte først.
Ovenstående information gælder kunder, som har booket en pakkerejse hos os. Har du kun booket fly, eller du booket online, opfordrer vi dig til at kontakte os via denne formular Kilroy - Get Help eller på [email protected] for opdateret information om din rejse. Læs mere om hvordan du med en pakkerejse købt hos KILROY, er dækket af pakkerejseloven her.