{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Pakkerejseloven – rejs sikkert med KILROY

Girl In Hammock On A Beach

Fordelen ved at rejse med et rejsebureau? Vi har din ryg

Det skal helst være sjovt og spændende at planlægge en stor rejse, men det kan desværre også ende med at være en stressende omgang. Det vil vi meget gerne hjælpe dig med at undgå.

Når du booker din rejse igennem KILROY, får du rådgivning af eksperter, der selv har rejst verden rundt og kender alle de gode tips og tricks – og samtidig ved, at der kan ske uforudsete ting og sager undervejs. Derfor kombinerer vi vores rejseerfaring med stor sikkerhed på din rejse.

I forhold til sikkerhed er der to vigtige ting, du skal vide om at rejse med KILROY.

For det første er KILROY medlem af Rejsegarantifonden. Det vil sige, at hvis vi som rejseudbyder skulle gå konkurs (hvilket vi absolut ikke har planer om), er du økonomisk sikret. Kan du ikke komme afsted på din rejse, får du dine penge tilbage.

For det andet er pakkerejser, du booker hos os, omfattet af ”Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer”, som er baseret på EU-direktivet om pakkerejser. Det vil sige, at du er beskyttet, hvis en væsentlig del af din pakkerejse af den ene eller anden grund ikke kan leveres.

Kort fortalt er dine rejseplaner – og de penge, du har betalt for dem – altså beskyttet, hvis noget uventet skulle ske, når du bestiller din rejse hos KILROY.

Square IMG 0453

Hvad betyder det for mig, at jeg er dækket af pakkerejseloven?

Dine penge er beskyttet

Vi har pålidelige samarbejdspartnere verden over, og mange af dem har vi samarbejdet med i årevis. Vi stoler på vores partnere, og på at de leverer de oplevelser, vi lover vores rejsende. Med dét sagt kan der naturligvis ske noget uforudset. I så fald træder vi til og sørger for, at der bliver fundet en løsning.

Det gælder for eksempel, hvis en af vores leverandører mod forventning går konkurs, eller hvis en service af den ene eller anden grund ikke kan leveres som planlagt.

Vi har din ryg, hvis noget går galt

Hvis en del af din pakkerejse ikke kan leveres – en flyvetur, en overnatning eller en aktivitet – hjælper vi med at finde en løsning, så din rejse kan fortsætte så gnidningsfrit som muligt.

Du får vejledning inden afrejse

Vi hjælper dig med at forstå indrejseregler, visumkrav og rejsevejledning for din destination inden afrejse, så du ved, hvad du kan forvente.

Vi hjælper, hvis rejsevejledningen ændrer sig

Hvis Udenrigsministeriet ændrer rejsevejledningen og fraråder rejser til din destination inden afrejse, hjælper vi dig med at ombooke din rejse til en anden destination eller tilbyder en gratis afbestilling af rejsen.

Rimelige løsninger, hvis planerne ændrer sig

Hvis vi ikke kan levere størstedelen af den pakkerejse, du har booket hos os, kan du gratis afbestille rejsen.

Ekstra tryghed med vores rejseforsikring

For ekstra tryghed samarbejder vi med  Gouda Rejseforsikring. De tilbyder rejseforsikringer til både korte og lange rejser, og deres forsikringer er velegnede til adventure-rejser. Når du booker din rejse, kan din rejsekonsulent hjælpe dig med at vælge den løsning, der passer bedst til din rejse.

Nødtelefon – døgnet rundt

Når du rejser med os, kan du altid kontakte din rejsekonsulent, og du har desuden adgang til vores døgnåbne nødtelefon. Den kan du ringe til i akutte nødstilfælde, der opstår udenfor vores normale åbningstid – for eksempel, hvis dit fly bliver aflyst, eller du mister dine rejsedokumenter. På nødtelefonen sidder dygtige rejsekonsulenter klar til at hjælpe dig godt og sikkert videre.

Du kan læse mere om vores nødtelefon her.

Få hjælp til din rejse af ægte mennesker

Det afføder som regel en hel del spørgsmål at planlægge en større rejse. Hvor skal man starte? Hvor lang tid skal man bruge hvert sted? Hvilken rute giver bedst mening?

Når du får hjælp af en af vores rejsekonsulenter til at planlægge din rejse, får du en skræddersyet løsning, der ikke kun fungerer på papiret, men også i praksis – og hvor der tages udgangspunkt i vaskeægte rejseerfaring og insiderviden. Vi hjælper dig med at vælge destinationer, planlægge ruter og få styr på alt det praktiske inden afrejse. Og sker der noget uventet undervejs, er du ikke alene.

Kontakt os, og få hjælp til at planlægge din næste rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.