{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Kiwi Experience i New Zealand
Prisen er en fra-pris
Hvad er inkluderet?
Få mere information eller book!
Kiwi Experience i New Zealand

Kiwi Experience er helt perfekt, hvis du gerne vil opleve New Zealand. Vælg mellem 25 forskellige buspas, og besøg alle de bedste steder i ét af verdens smukkeste lande. Busserne opererer med at hop af/hop på-koncept, der gør, at du kan rejse i det tempo, du har lyst til. Du finder ikke disse buspas billigere andre steder!

Kiwis hop af/hop på-buspas giver dig mulighed for at besøge de bedste destinationer på tværs af New Zealand.

Når du har købt dit Kiwi Experience buspas, har du 12 måneder til at påbegynde rejsen. Efter den første rejse med én af de grønne Kiwi-busser, er dit buspas gyldigt i 12 måneder. Minimumsalderen for at køre med KIWI Experience er 18 år, og selvom der ikke er nogen øvre aldersgrænse, så vil du med stor sandsynlighed primært rejse rundt med andre unge.

Hvilket buspas skal du vælge?

Kiwi experience har et solidt udvalg af buspas, som bør række til enhver type af rejsende. Når du vælger dit buspas, er det optimalt, hvis du ved, hvor længe du gerne vil bruge i landet. Planlægger du udelukkende en tur på Nordøen? Kun Sydøen? Eller måske en rundrejse på begge øer? Vi ved, det kan være lidt uoverskueligt at skulle vælge, så hvis du har brug for hjælp, så er vi blot en mail væk.

Minimumsvarigheden er sandsynligvis ikke nok

Hvad betyder det så? Jo, når du kigger på Kiwi-buspas, så kan du læse om "Minimum Travel Time" - det er en god indikator på, hvor lang tid det tager for dig at færdiggøre en bestemt rute. Men, husk på at Kiwis buspas er hop af/hop på, og vi anbefaler, at du udnytter den mulighed så meget som muligt. Der er MANGE stop undervejs på ruten, hvor det er oplagt at bruge mere end én nat - som f.eks. Rotorua, Wellington og Abel Tasman. Hav gerne et par dage i baghånden, så du har mulighed for at være fleksibel undervejs på rejsen. Du ved aldrig hvor du ender, og hvem du møder.

Planlæg i forvejen

New Zealand er en utrolig populær destination for backpackere, og særligt over sommeren er der fuld knald på. Hvis du derfor gerne vil sørge for at tjekke alle dine bucketlist-drømme af i New Zealand, så er det en fordel af planlægge så meget som muligt i forvejen. Dét råd er endda endnu mere vigtigt, hvis ikke du har meget fleksibilitet på rejsen. Skriv til os, så skal vi nok hjælpe med at skræddersy din rejseplan i New Zealand.

Lyt til din guide

Buschaufføren fungerer som guide, og er typisk en lokal legende. Det betyder, at de kan hjælpe dig med at få den fedeste rejse, når I er af sted. Du skal ikke være nervøs for at stille spørgsmål, eftersom de kender deres eget land og kultur som deres egen baglomme. Og ja, det betyder også, at de ved hvor de billige pubs ligger..!

Glem ikke, at du er i New Zealand

Kiwi Experience tager dig forbi fjorde, gletsjere, vulkaner, vandfald og 2 UNESCO fredsbevarede steder; The Tongariro National Park og Te Wahipounamu. Husk at tage masser af billeder, men glem ikke at tage et øjeblik og bare nyd de vanvittige omgivelser i et af verdens allersmukkeste lande. 

Mere info

Kiwi experience rutenetværk

kiwi-experience-nz-route-map-2018

Hvad får du?

  • Komfortabel og moderne bustransport
  • Informative & underholdende guider
  • Hjælp til at booke aktiviteter og overnatning undervejs
  • Eksklusive rabatter på aktiviteter undervejs
  • Vandreture og fantastiske landskaber

Fordele

  • Livslange venskaber
  • Guider der fungerer som chauffører
  • Frihed til at udforske
  • Se og oplev mere
  • Unikke oplevelser
  • Forslag til overnatning for backpackere
  • Moderne busser
  • Perfekt for solorejsende
  • Perfekt for adventure-junkier!

Sådan virker det 1 - Vælg dit buspas og skræddersy dit eventyr!

Beslut hvad du vil krydse af på din bucketlist og hvor lang tid du vil bruge, så du kan få det perfekte Kiwi buspas. Der er SÅ mange måder, du kan opleve New Zealand på, men kun én måde at gøre det på som dig! Hvis du vil i gang med at planlægge, så lad os hjælpe dig med at finde de fedeste højdepunkter på din rejse.

Sådan virker det 2 - Book din afrejsedag og hop ombord

Så snart du har besluttet dig for din rejseplan, så fortæl os, hvornår du gerne vil starte din rejse rundt i New Zealand! Sammen sørger vi for, at der er en plads klar ombord på det opsamlingssted, du har planlagt. Her møder du resten af de backpackere, du skal rejse rundt med fremadrettet.

Sådan virker det 3 - Mød din guide og få hjælp til bookingen undervejs

Kiwis guides er fyldt med værdifulde tips og gode råd, ligesom de kan hjælpe dig med at booke overnatning, finde en kold øl og i øvrigt tage dig med lige derhen, du drømmer om. Du har en seng i et fællesværelse reserveret for den første nat, de steder du stopper. Nogle steder kan du endda opgradere til et single- eller dobbeltværelse ved at booke gennem appen eller via guiden.

Sådan fungerer det 4 - Book aktiviteter og oplevelser undervejs

Kiwis hop af hop på busnetværk rundt i New Zealand, giver dig frihed til at planlægge dine stop på forhånd eller winge dem på farten. Du har nemlig fleksibilitet til at ændre dine planer, så ofte du har lyst. Guiden kan hjælpe dig med at booke aktiviteter undervejs på turen - det er så nemt, som det overhovedet kan blive.

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.