{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

KDK-Staff-Jeanet

Rejsekonsulent i Odense

Jeg er med årene blevet en helt og aldeles fortabt rejsenørd, som kan se muligheder i enhver destination. Jeg drømmer om at opleve hver en lille krog af verden, og meget gerne alt det ukendte - og jeg kæmper oftest med at ville det hele på den halve tid. Jeg kan bruge evigheder på at studere et kort ned til mindste detalje, og jeg elsker at blive inspireret af andres store rejseoplevelser.

Igennem mine allerede mange rejser har jeg oplevet mere, end hvad man kunne turde drømme om.
Jeg har rejst med den Transmongolske Jernbane fra Moskva til Beijing, set solnedgangen over Den Kinesiske mur. Jeg har arbejdet frivilligt i både Afrika og Sydamerika, og jeg har svømmet med alverdens fantastiske skabninger på steder som Galapagosøerne og i Caribien. Jeg har set solen gå op over Machu Picchu, jeg har overnattet i en hængekøje midt i Amazonas. Jeg har været til ceremoni med den lokale Shaman i Mongoliet, sprunget tandemspring ud over en strand i Mexico, været til lesbisk bryllup i Sydafrika, røget cigarer og drukket rom på Cuba, tracket næsehorn til fods i Zimbabwe og jeg har daset på lækre bountystrande på Bahamas. Jeg har kørt fra kyst til kyst i en lækker amerikanerbil i USA, trekket Vietnams smukke landskaber tynde, taget toget ned gennem Østeuropa, og jeg har kørt Islands kyster tynde. Jeg har været få sekunder fra at blive hapset af en sur klapperslange i Arizona, jeg har stået side om side med en kæmpe silverback gorilla og resten af hans familie i Uganda. Jeg har camperet gennem en stor del af det sydlige Afrika og vandret i de storslåede bjerge i Patagonien - og så har jeg mødt den store gæstfrihed, som hele verden besidder. Listen er lang, og jeg kunne fortsætte længe endnu.

I løbet af alle disse fantastiske oplevelser blev jeg klar over, at drømmen må være at hjælpe andre mennesker med også at få udlevet deres rejsedrømme - og jeg er sikker på, at vi sammen kan finde frem til, hvordan vi skal få ført lige netop din drøm ud i livet.
Min seneste rejse tog mig med ekspeditionsskib til det 7. og mest storslåede kontinent Antarktis, en verden helt udover det sædvanlige som kun få mennesker er heldige at få lov at opleve og det har kun sat gang i nye store rejseplaner og overvejelser. Jeg drømmer i øjeblikket stort om både steder som Arktis, Canada og Alaska, New Zealand og det lidt mere ukendte i de forskellige Stan'er.

Hvad næste projekt bliver er endnu ikke besluttet, men jeg ved én ting: man må drømme stort for at opleve stort, og det er kun dig selv der sætter grænserne!

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.