{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Kdk Staff Line

Sales Supporter i København

Hvorfor rejse? Hvorfor bruge penge på fly, overnatninger, vilde oplevelser, sjove aftener og god mad fra andre lande. Svaret er enkelt - fordi det er penge du får igen. Jeg kan allerede afsløre nu at du ikke får dem tilbage i kontanter eller ind på bankkontoen. Du får dem derimod tilbage i form af sjove minder, viden omkring andre kulturer, opskrifter på mad og tropiske drikke, naturoplevelser og venskaber fra hele verden.

De første 20 år af mit liv sørgede mine forældre for at give os de oplevelser ved at vise os verden. De tog min bror og jeg med til lande i hele Europa, til Tasmaniens smukke natur og til fantastiske Sydney – som stadig er yndlingsbyen den dag i dag. De tog os med ud i Australiens outback, hvor du kun får lov at bade, hvis du accepterer edderkopper som selskab. De sendte mig endda også på sprogskole i USA og tog os med til Canada, hvor vi fandt ud af hvor store bjørne egentlig er. De lod os svømme rundt med de farverige fisk i det franske Polynesien, og så drillede de os med, politiet i Singapore ville stoppe os i lufthavnen, hvis vi blev fanget i at spytte på fortovet, mens vi var der. Jeg tør slet ikke tænke på hvor rige mine forældre må må have følt sig ved at have givet os de minder.

Derefter har jeg selv valgt at investere mine egne penge i at rejse, hvor jeg selv har rejst tilbage til Tasmanien og Australien utallige gange. Det har givet mig en udvidet familie og venskaber som ikke kan beskrives med ord! Jeg har kastet mig ud fra en bro i New Zealand og plukket kokosnødder fra palmerne i Fiji. Jeg fejrede min 21-års fødselsdag i Las Vegas, og jeg har følt mig som 11 år igen, da jeg besøgte Harry Potter World. Jeg har stået på ski med influenza i Japan og sejlet i Thailands monsunregn med frygt for at kæntre. Jeg har trekket i Peru, danset i Rios gader og besøgt Argentina for at se, hvor Messi er født. Jeg har kørt Costa Rica rundt, set uberørt natur i Svalbard, og blevet gennemblødt under et vandfald på Island for at få taget et fedt billede. Jeg har fået nye venner under havets overflade på Galapagos og besøgt de vilde Moai statuer på Påskeøen. Og det vildeste ved det hele - jeg føler ikke jeg har brugt en eneste krone forgæves!

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.