"You can't buy happiness". Okay, explain travel then…
Som barn rejste jeg meget med min familie og har sammen med dem besøgt alle fire verdenshjørner. Det har resulteret i, at jeg allerede meget tidligt blev ramt af rejsefeber, som sidenhen kun har vokset sig større.
Det tog for alvor fart, da jeg efter gymnasiet backpackede rundt i Oceanien og Sydøstasien i fire måneder sammen med en veninde. Jeg husker stadig, da jeg facetimede mine forældre fra en hostelseng i Australien efter seks uger på farten, og min mor udbrød; "Pernille, jeg har seriøst ikke set dig så glad og afslappet siden du gik i børnehave." Men det er altså også svært ikke at være totalt glad og afslappet, når man har fire måneder, hvor ens største bekymring er, om man skal tage ud at snorkle før eller efter frokost!
Mine rejser har varieret meget, og den ene har været mere fantastisk end den anden. Jeg har skydivet i Australien, set solopgangen på savannen i Kenya, studeret i Paris, sejlet ned ad Amazonfloden på et transportskib i en hængekøje, bungeejumpet i New Zealand, vandret op til Machu Picchu og været på party cruise i Vietnam. Jeg har kørt på scooter i Malaysia, festet med lokale i Rumænien, spist streetfood i Thailand, røget cigarer og danset salsa i Colombia, besteget Kilimanjaro og meget meget mere. Jeg har lært en masse forskellige kulturer at kende, har spist uanede mængder af lækker mad og har mødt de mest fantastiske mennesker i hele verden, som jeg stadig holder kontakten med i dag.
At tage ud at rejse er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv, og jeg tror virkelig på, at det bedste man kan bruge sin tid og penge på er at tage ud og opleve verden. Jeg ved dog godt, at det kan virke overvældende og uoverskueligt, inden man tager afsted, og det kan være svært at vide, hvor man skal starte og slutte sin planlægning. Så hvis du kunne tænke dig noget støtte og inspiration til din næste store drømmerejse, skal du ikke tøve med at ringe, skrive eller komme forbi på Fiolstræde til en uforpligtende snak. Jeg glæder mig til at se dig!