Skal du til Sydkorea, og vil du gerne have lidt ekstra ud af din rejse? Du kan overveje at tage på frivilligt arbejde i Seoul! Her bruger du 14 dage på at hjælpe de lokale, mens du bor i et tempel. Du kan enten være frivillig i et suppekøkken eller hjælpe til i en lokal børnehave.
Frivilligt arbejde med børn
Hvis du elsker at arbejde med børn, er det her projekt lige noget for dig. Du hjælper til med at lære børnene engelsk, spille spil, kreative projekter og endda danse til K-pop. Projektet er fokuseret på at supportere pædagogerne og sørge for at skabe positive oplevelser, for de børn, som har mest brug for det.
Suppekøkken i Seoul
Du kan også være frivillig hos et suppekøkken, som ligger lige i midten af Seoul. Her skal du forberede og servere måltider til ældre mennesker, der ikke selv har særlig mange midler. For mange af de mennesker, der kommer her, er måltidet de får deres hovedmåltid den dag. Du kommer altså rigtig tæt på de lokale og får et unikt indblik i Sydkoreas sociale og økonomiske udfordringer. Det frivillige projekt inkluderer også en "kultur-uge", der er pakket med lokale oplevelser, så du virkelig kan dykke ned i Seouls kultur.
Indkvartering
Dit hjem under din tid som frivillig er en stor del af oplevelsen. Du kommer nemlig til at bo i et lokalt tempel, som drives af munke. Du får mulighed for at deltage i teceremonier, meditationstimer og lære munkene at kende. Templet ligger i Hongdae, som er et område fuld af liv, caféer, kunst og tæt på Hongik University.
Hvordan KILROY kan hjælpe dig
🫶 Vi samarbejder kun med nøje udvalgte frivillige projekter
🗺️ Vi kan hjælpe dig med det hele - fra visum til rejseforsikring
🤙 Og vi er her for dig både før, under og efter din rejse!
Hør mere