Forestil dig biler efter biler parkeret uden for fancy caféer fyldt med mennesker dressed to impress, og nye gæster der baner sig vej ind i bestræbelserne på at få sig en siddeplads. Hvis du vælger at bruge en aften ude i Beograd, vil du højest sandsynligt finde vej til Strahinjica Bana, én af gaderne i centrum med den højeste koncentration af barer og caféer. De lokale kalder området for Silicon Dolina (Silicon Valley), hvilket i denne kontekst refererer til mange lokales begejstring for plastikkirurgi.
I 1990'erne blomstrede området op som Beograds favoritområde for nyrige, men der er i dag et noget mere varieret udvalg af pubs end tidligere. Området kan i øvrigt også anbefales om dagen, hvor der er en lidt mere afslappet atmosfære, end når mørket falder på.
Jeg vil vide mere om rejser til Beograd!
Beograd tilbyder et af de bedste natteliv i Sydøsteuropa og de mange barer og natklubber er spredt over hele byen. Du må ikke misse Beton Hala ved floden Sava, hvor gamle lagerbygninger er blevet transformeret til restauranter, jazzklubber og barer. Et stenkast herfra finder du Dorcols industriområde, der er kendetegnet ved gamle autoværksteder, gamle garager og byggepladser, men samtidig er blevet et populært sted for unge entreprenører at åbne blandt andet hippe ukonventionelle spisesteder.
Beograd er især en lækker destination om foråret og sommeren, og byen har en fin strand et par kilometer fra byens centrum, der giver mulighed for at dukkert, når den varme og tørre sommer starter. Så husk at tage badetøj med.
Balkanmode
Hvis du ved, hvor du skal lede, vil du få mange positive overraskelser i Beograd. I et nedslidt gammel indkøbscenter fra 1980'erne, har unge kreative modedesignere skabt et af Beograds mest interessante shoppingområder. The Belgrade Design District er beliggende bag den store, smukke plads, Trg Republic, og huser omkring 30 af Serbiens mest trendy designere. Her kan du få alt fra håndlavede sofaer, lingerie, tøj og sko til både mænd og kvinder. Du finder ikke et bedre sted, hvis du vil opleve sydøsteuropæisk mode.
Korstog og kirker
Beograd har også en del mere klassiske attraktioner. Byens historie strækker sig mere end 7.000 år tilbage, hvilket gør Serbiens hovedstad til en af de ældste bosættelser i Europa. Mange gamle bygninger har dog været udfordret af korstog og dramatiske begivenheder. Eksempelvis blev byen tungt bombet under 2. Verdenskrig.
Det gamle fort Kalemegdan troner dog stadig den dag i dag højt over byen. Den inflydelsesrige ortodokse kirke har mange smukke bygninger spredt ud over Serbien og i Beograd må du ikke gå glip af Sveti Sava, der er verdens største (dog endnu ikke færdiggjorte) ortodokse kirke. Den har været under konstruktion siden 1935.
Det er nemt at komme rundt i byen til fods eller med enten bus eller sporvogn. Alt er heldigvis billigt, inklusiv taxature.
Du er nødt til at...
Smage: Pljeskavica
Se: Kalemegdan Fortress
Prøve: En bådtur på Sava og Danube River
Opleve: Belgrade Design District