Costa Rica har et ekstremt varieret landskab, og dette smukke land rummer ikke mindre end 35 nationalparker, og intet andet sted i verden finder man så mange forskellige dyrearter på så lidt plads! Du kan finde mere end 850 forskellige fuglearter i dette lille naturparadis af et land.
Skriv til os og hør mere!
På en rejse til Costa Rica har du desuden gode muligheder for at lære spansk. Der findes mange forskellige måder at lære spansk på, enten som decideret spanskundervisning, eller som en del af et frivilligprojekt.
Costa Ricas hovedstad: San José
Rejsen i Costa Rica begynder for mange i hovedstaden San José, der takket være landets status som surferparadis, et godt sted at fylde rygsækken med godt og billigt surfertøj. Der er blot to timers kørsel til både Stillehavskysten og Den Caribiske Kyst.
San José er delt op i forskellige zoner, og det kan anbefales at bo i de sikreste zoner, nemlig zone 1-9. Plaza de la Cultura og byens katedral hører til de steder, man absolut bør se i San José.
Surfing i Costa Rica
Costa Rica har fantastiske surfspots, hvor verdenseliten mødes for at træne og konkurrere - også for begyndere kan det være en sjov oplevelse, da der er masser af muligheder for at surfe i Costa Rica. Jaco er ofte udnævnt til at være det helt store surferparadis. Her er altid masser af backpackere og beach parties, altid god stemning og muligheder for at møde nye rejsefæller i smukke omgivelser. Derudover er Santa Teresa også et glimrende sted at lære at surfe, hvis du rejser til Costa Rica.
Landets vulkaner og vandfald
La Fortuna er først og fremmest er kendt for den legendariske vulkan, Arenal som har været aktiv og spyttende. Op til for en lille årrække siden, men hele området er meget forfriskende og smukt. En anden spændende aktivitet her er vandfaldsrapelling. Og vandfald er der i øvrigt massevis af i Costa Rica, så du kan glæde dig til at tage på opdagelse i smukke nationalparker.
Flere andre steder i landet er der rigtig gode betingelser for bl.a. white water rafting, og Costa Rica er i det hele taget et perfekt sted for dem der søger lidt action og adrenalin på rejsen.
Frivilligt arbejde i Costa Rica
En rejse til Costa Rica behøver ikke nødvendigvis kun være ren afslapning. Hvis du har tid til det, kan du vælge at arbejde frivilligt på flere projekter med mennesker, natur og dyreliv i Costa Rica. På alle projekterne får du hands-on erfaring og du kommer tæt på de lokale dyr og mennesker. Du lærer om Costa Rica, lærer spansk og du gør en forskel. Læs mere om frivilligt arbejde i Costa Rica her.
Monteverde Cloud Forest
En rejse i Costa Rica bør tage dig til bjergene i dette naturområde, der er perfekte til trekking - og udsigterne er fantastiske. Et godt rejsetip er, at spise frokost på en af de mange 'ranches' som ligger i området og tag på udkig efter den meget smukke og unikke Quetzal-fugl. Dette sted er meget specielt, især takket være den ofte tåge-indhyllede regnskov.
Manuel Antonio og Quepos i Costa Rica
I Manuel Antonio ved Stillehavskysten finder man landets mest populære nationalpark. Her findes masser af eksotiske dyr, eksempelvis slanger, aber, kæmpestore firben, dovendyr - og selvfølgelig fugle i alverdens farver. Dette spændende område har mange flere trækplastre, bl.a. en række smukke og næsten øde, hvide sandstrande, så sørg for, at rejsen i Costa Rica går her forbi.
Den lille by Quepos oser af hygge, latinsk charme og afslapning, og bliver kun forskønnet af fascinerende flora og fauna, der omgiver byen. Her vil du løbe ind i mange forskellige spændende mennesker.
Tortuguero National Park
Nationalpark Tortuguero er det vigtigste æglægningssted for havskildpadder i hele Centralamerika og Caribien. Du må ikke snyde dig selv for at opleve disse fantastiske dyrs første spæde skridt, når de lige efter udklækning i sandet automatisk søger mod havet.
Vejret i Costa Rica
Costa Rica er et fantastisk land at rejse til i det meste af året. Hvis du rejser til Costa Rica i perioden omkring august til oktober, vil du opleve, at det er her, der kommer allermest regn. Til gengæld får du også de bedste surfbølger, og det opvejer den forøgede mængde af regn.
I strandbyen Jaco ligger temperaturerne mellem 25 og 30 grader nærmest hele året, så uanset hvornår du er her, kommer du ikke til at fryse.