{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Rejser til Cuzco | Trekking til Machu Picchu | KILROY
Rejser til Cuzco | Trekking til Machu Picchu | KILROY

Cuzco & Machu Picchu - Betagende kultur og skønhed

Dér, i 3.300 meters højde over havets overflade, midt i de voldsomme og fantastiske Andesbjerge, ligger Machu Picchu. Du får masser af fantastiske oplevelser under din rejse i Peru - Machu Picchu er helt sikkert et af de største highligts! For et besøg i Peru er ikke komplet, før man har oplevet Machu Picchu, den gamle inkaby, der er et af verdens vidundere og et absolut højdepunkt på enhver rejse til Peru. Oplev Machu Picchu og lad dig betage af de velbevarede bygninger, der ligger som en perle i de forrevne klipper.

Byen Cuzco er indgangen til Machu Picchu, men er også i sig selv et besøg værd, og her kan du nemt bruge flere dage på at udforske de små gader. Byen er omgivet af den hellige dal, Sacred Valley, og her er du omgivet af smukke sneklædte bjergtoppe. I Cuzco finder du mange gode restauranter, hvor du kan smage på det lokale køkken efter en dag fyldt med uforglemmelige oplevelser.

Når du trekker i Andesbjergene på vejen mod Machu Picchu, passerer du undervejs de små byer som Aguas Calientes, også kendt som Machu Picchu Pueblo, hvor du kan slappe af i termiske bade inden du begiver dig videre mod den magiske oplevelse, der venter dig. Når du efter at have trekket i 2-4 dage dage endelig når Machu Picchu, er det bedste du kan gøre for dig selv enten at have en lokal guide eller en engelsktalende guide med, som kan give dig en spændende rundvisning og fortælle om inkakulturens spændende historie.

En rejse til Cuzco og Machu Picchu byder på smukke udsigter over de majestætiske bjerge og en det er en oplevelse, du aldrig vil glemme.

Skriv til os og hør mere!

Cuzco - Berigende og bjergtagende

I Cuzco finder du et charmerende mix af det moderne Peru, den spansk-katolske kolonitidsindflydelse og ikke mindst en masse historie og kultur fra dengang Inkariget var på sit højeste og befandt sig i Cuzco. Byen rummer en række spændende levn fra inkaernes tid, og det er en rigtig god idé at bruge lidt tid her og suge alle indtrykkene til dig, inden turen går til områdets top-seværdighed, Machu Picchu. Bruger du et par dage her, får du samtidig mulighed for at vænne dig til den tynde luft oppe i højderne og forebygge højdesyge, inden du skal trekke på Inkastien hele vejen til din rejses absolutte højdepunkt: Machu Picchu.

Cuzco - Backpackere og gammel inkakultur

Cuzco er en magnet for backpackere og turister fra hele verden, så vær beredt på, at du ikke har byen helt for dig selv! Med mange besøgende fra hele kloden er det nemt at møde nye venner, som man kan dele et par af de gode, lokale øl med på en af byens hyggelige caféer eller barer, mens I udveksler gode råd om oplevelserne på Inkastien. Cuzco er en livlig og pulserende by, og byen fungerer som et mødested for rejsende i fra hele verden.

Selvom Cuzco er et populært rejsemål, har byen heldigvis bevaret meget af sin historiske charme. Ingen luksushoteller eller moderne bygninger præger bybilledet; i stedet finder man hoteller, restauranter og barer i charmerende gamle huse, der bærer præg af Inkatiden. Glem ikke at tjekke den imponerende gade med den berømte tolvkantede sten, som er skåret perfekt ind mellem de andre sten – et tydeligt bevis på inkaernes overlegne byggeteknikker.

Også lige uden for byen finder man spændende levn fra inkakulturen, såsom ruinerne ved Sacsayhuaman, Tambo Machay og Qenko. Hvis du har tid til flere oplevelser, bør du besøge den lille hyggelige by Ollantaytambo, som ligger 70km fra Cuzco. Denne by byder på imponerende ruiner og en fantastisk udsigt over de omkringliggende bjerge.

Lamaer, shopping og markeder i Cuzco

Ud over de utallige lama-foto-ops, du finder rundt i byens gader, er Cuzco en hyggelig by rig på både gode og mindre gode butikker med store udvalg af souvenirs og lokalt håndværk. Når du udforsker Cuzco, kan du besøge de lokale markeder, hvor du møder masser af farverigt klædte lokale og et væld af håndlavede produkter i alpaca-uld, keramik og malerier.

De mange markeder i Cuzco giver dig rig mulighed for at få en autentisk oplevelse af den lokale kultur og de farverige traditioner. Mange af markederne ligger tæt på byens historiske centrum, hvilket gør det nemt at kombinere shopping med et besøg ved nogle af de velbevarede bygninger fra Inkatiden.

Inkastien og rejsen til Machu Picchu

Der er to måder at komme til Machu Picchu på: enten tager man toget hele vejen ud til ruinerne, eller også trekker man 2-4 dage på den berømte Inkasti, der tager en hele vejen til Machu Picchu. Trekker man turen på egen hånd (kan kun lade sig gøre af alternativ rute, ikke den originale Inkasti), skal man sørge for at købe ind og pakke sin lille rygsæk til 3-4 dages forplejning. Alternativt kan man tage afsted i en gruppe med lokale guider, hvor man som regel har lokale bærere til at bære al tung bagage og lave mad.

Trekkingturen er både udfordrende og utroligt smuk, med flot udsigt over Andesbjergene og de dybe, frodige dale. Undervejs passerer man hellige steder og gamle Inkaruiner, som giver et fascinerende indblik i inkaernes kultur og historie. Herfra fortsætter turen i et roligt tempo, så der er tid til at nyde omgivelserne og reflektere over de mange indtryk.

Herfra går turen videre gennem Sacred Valley, hvor du får mulighed for at opleve nogle af de største højdepunkter i Peru. Uanset om du rejser på egen hånd eller med en gruppe, venter der utrolige oplevelser på denne rejse. Når du når frem til Machu Picchu, vil du forstå, hvorfor dette sted er et af verdens vidundere.

Ruter til Machu Picchu

Mange veje fører til Machu Picchu - ikke kun Inkastien! Den mest populære (og oftest bookede) sti til Machu Picchu er ingen overraskelse Inkastien, hvor du rigtig får mulighed for at få i Inkaernes fodspor. Det betyder også, at denne vej ofte er udsolgt, da det er et begrænset antal, der gives tilladelse til om dagen. Heldigvis, er der også andre måder at trekke til Machu Picchu.

🥾 Inkastien (den du kender)

⛰️ Lares Trek (4 dage, 3 nætter)

Salkantay Trek (5 dage, 4 nætter)

Både Lares Trekket og Salkantay Trekket er to rigtig gode alternativer til Inkastien. På disse ruter trekker man også i Andesbjergene, gennem de smukkeste landskaber, hvor I sidst på eftermiddagen slår lejr for natten i bjergene. På disse ruter fører de lokale guider dig sikkert gennem bjergene hele vejen til Machu Picchu Pueblo, også kendt som Aguas Calientes, som er den by, der ligger tættest på Machu Picchu. Her overnatter du en nat, inden du om morgenen bliver taget det sidste stykke til selve Machu Picchu med bus.

De lokale guider sørger for at tage sig af jeres gruppe hele vejen. De bærer jeres oppakning, slår lejr, sørger for at I spiser morgenmad, sætter en midlertidig camp op midt i bjergene, så I spiser frokost undervejs.

Unset hvilken rute du tager til Machu Picchu, kan du være helt sikker på, at du får et helt fantastisk eventyr!

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.