{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Freja And Her Travel Group Walking Through Bangkok

Følg en gruppe KILROY rejsende på en eventyrlig rejse gennem Thailand

Hvad sker der, når du kombinerer yoga, thai massage og cykling i et af verdens smukkeste lande? Du får inspiration til en rejse, som du kan mærke i hele kroppen og oplevelser, der følger dig hele vejen hjem til Danmark. Det er præcis hvad Freja oplevede, da hun besøgte Thailand i to uger. På sin jagt efter afslapning og indre ro fandt Freja en ny passion for yoga, som forsat inspirerer hende hjemme i dagligdagen i Danmark. I denne rejsefortælling deler Freja sin historie og sine bedste tips til hvordan du kan begynde at planlægge dit eget eventyr til smukke Thailand.
Travellers In A Bus In Thailand In A Green Landscape
Thailands fredelige side
Thailand er et land, der ofte associeres med travle byer, pulserende natteliv og overfyldte strande. Heldigvis er der også en mere rolig og stille side af Thailand, der ofte overses. Landet er hjemsted for hundredvis af øer, der byder på ro og afslapning, som Koh Lanta og Koh Yao Noi. Begge øer har fantastiske strande og er drømme destinationer for alle, der har brug for at komme helt ned i gear og slappe af. Her kan du bruge dagene på svømning, sejlture og snorkling. Alternativt kan dutage på vandretur gennem vilde jungler for at opleve smukke vandfald og skjulte grotter. Alle de aktiviteter Freja deler i denne rejsefortælling, er også fantastiske måder at slappe af og komme helt ned i gear i Thailand. Vil du høre mere? Se alle vores rejseforslag i Thailand eller ræk ud til en af vores rejseeksperter!
Se alle vores aktiviteter i Thailand

Min første gang i Thailand - tid til at udforske Bangkok

Jeg har altid drømt om at besøge Thailand, Smilets land, spise krydret mad og slappe af på smukke strande. Men intet kunne forberede mig på det kulturchok, der ventede mig i Thailands hovedstad, Bangkok. Sværme af tuk-tuks, motorcykler, biler og taxaer, der alle sammen dytter og snoer sig gennem trafikken. Synet af skyskrabere, gadehandlere, farverige skilte i Chinatown og lokale der hastigt bevæger sig gennem byen, var fascinerende.

Da vi ankom til vores hostel, spildte vi ikke tiden og fandt hurtigt en hyggelig sidegade, hvor vi kunne få en iskold lokal øl, hvilket var meget tiltrængt efter vores lange rejse hjemmefra. At sidde på fortovet og iagttage Bangkoks larm og kaos, var simpelthen fantastisk, og vi var pludselig slet ikke trætte mere. Vores program for aftenen: besøge Rod Fai natmarkedet, hvilket måske lyder som et standard madmarked, men det er så meget mere end det. Her sælger alle mulige thailandske hipstere moderne varianter af thailandske klassikere og selvfølgelig nogle mere eksotiske retter. Vi prøvede bl.a. stegte insekter og skorpioner, men hvis det ikke er din kop te, kan du nøges med at bestille den lækreste thailandske dessert: klæbrig ris med mango eller min yndlings thai ret: Pad Thai.

Group of KILROY travellers exploring a night market in Bangkok and trying streetfood, eating with sticks from a plastic cup

Cykeltur i Bangkok: et afbræk fra det vilde byliv

Efter vi havde brugt nogle dage på at udforske Bangkoks seværdigheder, ville jeg gerne prøve at opleve en anden side af byen. Vores lille gruppe tog på en cykeltur, hvor vi på vejen kom forbi nogle af Bangkoks skjulte perler. Vi startede fra den gamle bydel, hvor vi passerede gamle templer og besøgte Khlong Toey-markedet. Vores rute førte os videre gennem Bangkoks arbejderkvarterer, områder som turister normalt aldrig besøger, før vi krydsede Chao Phraya-floden med færge og bevægede os ind i "The Green Lungs of Bangkok". Dette område kaldes Phra Pradaeng. Vi cyklede på smalle stier gennem frugtplantager, parker, skov og små lokale landsbyer. Oplevelsen var en kæmpe kontrast til larmen, lugten og højhusene i det centrale Bangkok.

En cykeltur gennem en af verdens travleste byer var ikke, som jeg havde forventet. Larmen fra dyttende biler, hylende sirener og konstant snakken fra mennesker i begyndelsen af ruten var lidt overvældende, men efter vi havde cyklet ud af centrum, blev jeg positivt overrasket over at opdage en helt anden side af Bangkok. Tempoet her var langsommere, jeg kunne høre fugle synge, og børn lege et sted tæt på. Luften var mere frisk og landskabet var grønnere. Det var et forfriskende afbræk. Jeg var glad for at få hele oplevelsen med fra denne pulserende storby.

A group of young travellers biking through the Green Lungs of Bangkok, with lush green forest on each side of the bike path

Tid til yoga i Thailand

En af grundene til at jeg gerne ville til Thailand, var for at dyrke yoga. Jeg vidste på forhånd, at der var mange yogastudier i hele Thailand, og herhjemme kan jeg aldrig finde tid eller overskud til at komme i gang med det. I Thailand tilbyder de fleste yogastudier timer til alle niveauer og stilarter. Jeg besluttede at prøve forskellige yogasteder undervejs, så jeg kunne forbedre min fleksibilitet, balance og koncentration, mens jeg rejste. De fleste af os kan nok godt nikke genkendende til, at det at rejse kan være lidt stressende og overvældende til tider, så yogatimerne var helt sikkert godt givet ud, da jeg fik tid til at trække vejret og virkelig nyde øjeblikket.

Jeg var virkelig imponeret over hvor dygtige de mange forskellige yogalærere var. De var ekstremt passionerede omkring deres fag og Thailand og de havde alle en fantastisk evne til at guide os gennem øvelser (selv mig, der er helt uerfaren). Jeg lærte at trække vejret dybt, komme helt ned i de forskellige stræk og meditere. Jeg lærte også nogle thailandske ord og sætninger, som "khob khun ka" (tak) og "sabai sabai" (slap af). Jeg lærte ikke kun om yoga, men også en hel masse om den thailandske kultur.

Freja and six other girls, standing and sitting on blue mats in a yoga retreat in Thailand

Dyk ned i det dybe blå hav på Koh Tao

Det største højdepunkt var vores dykkeroplevelse på Koh Tao. Øen er en verdensberømt destination for dykkerentusiaster på grund af det altid gode vejr og de optimale forhold for førstegangsdykkere. Koh Tao huser mere end 70 dykkerskoler, og havet her er fyldt med havdyr og fantastiske undersøiske landskaber, du ikke kan undgå at forelske dig i. I løbet af vores dage på havet blev vi undervist af et par fantastiske dykkerinstruktører, der entusiastisk delte deres kærlighed til havet og Thailand med os.

Vi fik ekspertvejledning fra start til slut, og vores instruktører tjekkede konstant ind med hver og en af os for at sikre, at vi havde en sikker og behagelig oplevelse både på båden og i vandet. Vi så store og farverige koraller, masser af tropiske fisk, en plettet manta, en havskildpadde, nogle små hajer og meget mere, som jeg ikke kender navnene på. Det var en uforglemmelig oplevelse, og jeg ville ønske, vi kunne være blevet. Denne fantastiske smagsprøve på dykning inspirerede endda nogle af mine rejsebuddies til at få matchende tatoveringer på dykkerskolen i Koh Tao, og selvom jeg ikke var med på den del, var det fantastisk at have sådan en spændende oplevelse sammen.

KILROY Group On A Boat With Diving Gear In Thailand

Sådan fandt jeg indre ro på min backpackerrejse i Thailand

Min backpackerrejse i Thailand var mere end bare en tropisk ferie. Det var også en rejse, der bød på selvopdagelse og indre ro. Jeg lærte så meget om mig selv, og jeg mødte så mange nye venner fra forskellige dele af verden. Jeg elsker at dele fortællinger med andre rejsende, det er en virkelig god mulighed for at danne nye og unikke relationer. Undervejs prøvede jeg mange nye ting, der udfordrede og overraskede mig. Jeg havde så mange fantastiske øjeblikke, og jeg indså, at rejser ikke kun handler om at se nye steder, men også om at se dig selv på nye måder. Jeg vendte tilbage fra Thailand med en rygsæk fuld af minder, en telefon fuld af numre til nye venner og et helt nyt perspektiv på hverdagen.

A smiling girl sitting at a wooden table with other girls and some beers on it.

Følg i Frejas fodspor...

Hvad synes du? Frejas historie giver os lyst til at rejse til Thailand så hurtigt som muligt. Der er så mange steder at udforske, og uanset hvad du kan lide at lave, kan vi hjælpe dig med dine rejsedrømme. Drømmer du om frivilligt arbejde i Hua Hin, cykling i Bangkok, fest i Chiang Mai og dykning på Koh Tao? Det er alt sammen muligt.

Har du brug for lidt hjælp til planlægningen? Tag fat i os via knappen nedenfor, så begynder vi straks at skræddersy din drømmerejse!

TAKE ME THERE!

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.