Gadefester har bare noget helt specielt over sig, og derfor giver vi dig her 10 af de allerfedeste fra hele verden, som du bør opleve. Vi kan garantere dig, at du ikke bliver skuffet.
Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'
0 Results found
Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'
0 Results found
Gadefester har bare noget helt specielt over sig, og derfor giver vi dig her 10 af de allerfedeste fra hele verden, som du bør opleve. Vi kan garantere dig, at du ikke bliver skuffet.
Hindu forårsfestivalen, Holi, er en ekstremt farverig begivenhed, hvor man kaster farver efter hinanden. Holi fejrer, at det gode sejrer over det onde. Og én af festivalens 'mærkesager' er at bygge bro mellem folk fra alle sociale lag, og derfor bliver der krammet flittigt i gaderne.
Hvornår? Holi Festival løber af stablen enten i slutningen af februar eller i marts. Du kan finde billige flybilletter til Indien her.
Du kender nok verdens største karneval i Rio. Sambatonerne buldrer derudaf, folk danser sig vej gennem menneskemængden og de farverige optog opsluger folks opmærksomhed. Hos KILROY hjælper vi gerne med at arrangere din tur til karnevallet.
Hvornår? Karnevallet løber af stablen i februar, men datoen varierer fra år til år.
Tjek den officielle hjemmeside for yderligere info.
I den lille by Buñol nær Valencia i Spanien, bliver der i august udkæmpet verdens største tomat-dyst. Festivalen går i al sin enkelhed ud på at kaste tomater på andre. Buñol har normalt 9.000 indbyggere, mens der samles omkring 40-50.000 tomatkrigere under La Tomatina. Tomatkrigen er en klassisk 'alle-mod-alle', og varer i en time hver dag. Det slutter dog ikke her, da festivalen har nogle temmelig vilde efterfester!
Hvornår? Tomatfestivalen foregår i august hvert år.
Songkran er den thailandske nytårsfest. Her samles folk i gaderne i byerne rundt om i landet, hvorefter der bliver skruet op for den helt store vandkamp, så forbered dig på at blive gennemblødt! Lige netop den del, er dog næpppe det værste der kan ske, da festivalen ligger på det varmeste tidspunkt af året i Thailand.
Hvornår? Det thailandske nytår ligger altid den 13. april, og varer til den 15, og vi kan nemt hjælpe med de billige flybilletter til Thailand.
Indrømmet, i virkeligheden er det ikke en decideret gadefest. Men Tysklands største øl-festival er for god til at lade gå ubemærket hen i en artikel som denne. Synes du også, at 14 forskellige øltelte fyldt til randen med feststemte mennesker, et klassisk tysk schlager- og partyband og 1-liters øl lyder godt, så bør du gøre dig selv den tjeneste, at opleve Oktoberfesten.
Hvornår? Oktoberfesten begynder i september og slutter i oktober, og varer hele 17 dage. Start- og slutdato ændrer sig fra år til år.
Koreanerne har i byen Boryeong en kæmpe mudderfestival. Her kommer der folk fra hele verden, og konceptet er, at man skal feste i ét stort mudderbad. Byen har en 3,5 kilometer lang strand, så når du har fået mudder nok, kan du hoppe ud i havet, og få et nogenlunde normalt udseende tilbage (inden du igen får mudder fra top til tå).
Hvornår? Mudderfesten foregår i juli hvert år, og du kan finde de bedste priser på flybilletterne til Sydkorea her.
Er det for patriotisk at have en dansk gadefest på listen? Well, fire dage i Københavns gader med fuld knald. Du kender nok konceptet, men har du endnu ikke haft mulighed for at deltage i den massive gadefest, kan du betragte dette som en opfordring. Distortion har typisk en dag på Nørrebro, en dag på Vesterbro og to dage på Refshaleøen, og tiltrækker flere og flere store navne, der skal forkæle de godt 100.000 dansende i Københavns gader.
Hvornår? Typisk starter Distortion i slutningen af maj eller starten af juni.
Du har nok hørt om St. Patrick's day i Irland (og mange andre steder i verden i øvrigt). ALLE er iklædt én eller flere genstande i grønt, og man fejrer landets nationalhelgen, Saint Patrick, der var manden, der bragte kristendommen til Irland. Er det overflødigt at nævne, at der bliver drukket godt med irske øl i løbet af dagen?
Hvornår? St. Patrick's Day er den 17. marts, men festlighederne løber gerne i et par dage før og efter, og bør især opleves i Dublin.
I Holland er det en tradition, at man fejrer regentens fødselsdag. Siden 2013 har hollænderne haft en konge, og gaderne i byerne bliver fyldt med orangeklædte mennesker, der fester til de utallige DJ's, der stiller op rundt om i byen. Især i Amsterdam er der knald på, og alle de små sidegader med kanalerne bliver overtaget af feststemte mennesker, der giver den gas både til lands og til vands.
Hvornår? Kong Willem Alexander har fødselsdag den 27. april.
Umiddelbart lyder det måske ikke vanvittig sexet at skulle tage til den tyske industriby, Köln, for at deltage i en festival, men lad dig ikke narre. Tyskerne kan feste, og de kan feste hårdt! Gaderne er fyldt med udklædte folk, og festen foregår overalt i byen. Ved siden af byens store katedral ligger bryggeriet Kölsch, og her kan man passende starte udskejelserne med friske fadøl. Der er desuden et stort optog i byen hver eneste dag, og karnevalet har endda sin egen TV-kanal dedikeret til optoget og festlighederne i byen.
Hvornår? Der er typisk karneval i slutningen af februar eller starten af marts, men tidspunktet varierer år fra år.
Har du fået lyst til at komme ud og opleve nogle af de fede gadefester rundt om i verden, kan du skrive til os, og få mere information om, hvordan du kommer til og fra de forskellige destinationer.
1/3: Hvor vil du hen?
Indtast de steder du vil hen, og vælg ca. længden på dit ophold hvert sted.
2/3: Hvilken type rejsende er du?
Vi vil så gerne give dig de bedste råd og sørge for, at du får den bedste deal. Fortæl lidt mere, så vi kan skræddersy vores anbefalinger. Vælg de udsagn, der beskriver dig bedst. Hvis ingen af dem rammer plet, kan du blot klikke "næste" og springe over.
3/3: Indtast dine oplysninger
Del venligst dine oplysninger, så vi kan komme i kontakt med dig. Jo mere information du tilføjer, jo mere specifikke råd kan vi give dig.
"Jeg planlægger min første store tur"
"Jeg vil gerne arbejde eller være frivillig på min rejse"
"Jeg vil lære noget nyt på denne tur"
"Jeg vil opleve lokal kultur sammen med andre rejsende"
"Jeg er kun interesseret i flybilletter"
"Jeg vil gerne have hjælp til planlægningen af min tur"
Du har nu designet din egen rejse!
Tak fordi du deler den med os.
Det der sker nu, er, at vi kigger på rejseforslaget, og så vender vi tilbage til dig med vores bedste tips og anbefalinger.
Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:
Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!
Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her
Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.