{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Australien på budget: oplev mere for færre penge

ARNH Camper

Skal du backpacke i Australien på et budget? Få vores tips til hvordan du får dine penge til at række længst Down Under

Lad os være ærlige, Australien er ikke kendt for at være en billig rejsedestination. Når du både skal krydse lange distancer, besøge dyre storbyer og ekstra aktiviteter, kan det godt føles som om, at dit budget hurtigt skrymper ind til ingenting. Men det betyder ikke, at du ikke kan rejse i Australien på et budget.

Der er masser af måder at få et uforglemmeligt eventyr i Australien på, uden at du behøver at tømme din bankkonto. Uanset om du vil rejse i Australien på et budget, overvejer at tage på Working Holiday eller bare vil få mest for pengene Down Under, får du her vores tips til at gøre din rejse sjov og budgetvenlig.

Web Horizontal Image00089
🦘 Planlæg dit Aussie eventyr
Er du på jagt efter mere end bare billige spisesteder og skjulte strande? Tjek alle de vilde ting du kan opleve i Australien ud - måske skal du skydive i Byron Bay, på bådtur ved Whitsundays, dykke ved Great Barrier Reef, surfe, på road trip, spotte australsk wildlife, på frivilligt arbejde... listen er nærmest uendelig! Uanset om du leder efter adrenalin, kultur, natur - eller bare det hele - har vi forskellige muligheder til dig, som er skræddersyet til din vibe og dit budget.
👉 Udforsk alle vores oplevelser i Australien

Det bedste rejsehack: Working Holiday Visum

Der er ingen grund til at lægge skjul på det: hvis du virkelig gerne vil rejse på et budget i Australien, er dit bedste bud et Working Holiday visum. Du kan nemlig tjene penge i mens du rejser - arbejd på en café, farm work, receptionist på et hostel, server øl på en pub eller forskellige vikarjobs i byerne. Der er masser af gode muligheder!

Nogle backpackere vælger at hoppe fra job-til-job op eller ned langs østkysten. Andre finder et sted de er vilde med, og bliver der i et par måneder. Uanset hvad du vælger, sparer du ikke bare penge, du får også mulighed for at opleve landet på en måde, som turister sjældent gør. Et ekstra plus er, at mange jobs også inkluderer kost eller logi, så du kan spare endnu flere penge, i mens du arbejder. Det er uden tvivl den måde du får mest for pengene, og så er det en fleksibel og sjov måde at opleve Australien på, hvis du gerne vil rejse i en længere periode.

IMG 4726

Gratis (og billige) ting du kan lave i de store byer

Australiens storbyer er især kendte for deres hyggelige caféer og smukke havudsigter, men du behøver ikke at bruge en masse penge på at nyde dem.

Sydney

  • Tag på en coastal walk fra Bondi til Coogee (eller omvendt) - 6km med strande, klipper og smukke udsigter helt gratis
  • Besøg Art Gallery of NSW og Museum of Contemporary Art - begge er gratis!
  • Chill i Centennial Park eller fang solnedgangen ved Mrs Macquarie's Chair for nogle af de bedste udsiger over Sydney Harbour
  • Tag til The Office i Manly ved solnedgang med en øl og nyd udsigten ud over Manly Wharf - et ægte hangout spot for de lokale

 

Melbourne

  • Hop på den gratis sporvogn i "the free tram zone" i CBD
  • Udforsk street art gaderne som f.eks. Hosier Lane og AC/DC Lane
  • Lav picnic i Royal Botanic Gardens eller tag på en free walking tour

 

Brisbane

  • Tag en dukkert ved Streets Beach, Australiens eneste menneskeskabte strand midt i byen
  • Cruise på floden på byens CityHopper ferry (helt gratis)
  • Gå gennem South Bank for gratis udendørs events og kunst
Web Horizontal IMG 1629

Budgetvenlige overnatningssteder

Bange for at du ikke kan finde en seng til en overkommelig pris? Det er der ingen grund til. Her er nogle forslag til dig, der rejser i Australien på et budget.

  • Hostels: En klassisk backpacker go-to, og det er ikke kun på grund af den billige overnatning. Mange hostels i Australien tilbyder gratis morgenmad, barområde, gratis city tours eller pub crawls og mange har opslagstavler hvor der bliver opslået jobmuligheder til backpackere på Working Holiday. Vi kan hjælpe dig med at finde nogle fede steder.

  • Working hostels / farm stays: Hvis du er på et Working Holiday visum, kan du ofte bo disse steder gratis eller meget billigt, mens du arbejder der. Bonus: det er et perfekt sted at møde andre rejsende.

  • Campingområder & autocampere: Når du er på road trip, er der gratis og billige campingområder overalt. Apps som WikiCamps eller CamperMate er gode at have ved hånden. Tjek vores autocampere i Australien ud

  • Delelejligheder / længere ophold: Er du det samme sted i længere tid, kan det være en god idé at tjekke grupper ud på Facebook, hvor folk leder efter roomies eller hjemmesider som lejer lejligheder ud på ugentlig basis (især hvis du rejser uden for højsæsonen).

Jucy Champ Australia 17

Tips til at spare penge på mad, transport og ture

Selv små justeringer kan gøre en stor forskel.Even little changes can make a big difference. Here’s how to travel Australia cheap without missing the good stuff.

  • Lav din egen mad: De fleste hostels har et køkken. Team up med dine dorm-mates, og lav jeres egne gruppemåltider. Det er billigere og meget sjovere!

  • Der er masser af billige spisesteder! Her er et par af vores yndlingssteder i de store byer.

 

Sydney

  • Spice Alley (Chippendale) – Denne lille gade er pakket street food boder, der serverer alt fra malaysisk laksa til vietnamesisk bbq. Det er et sandt mekka for fattige studerende og rejsende af én særlig grund: det er billigt, det er lækkert og det føles som et være på et natmarked i Sydøstasien. Du kan nemt spise her for få penge og BYO dine egne drikkevarer!

  • Chinese Noodle House (Haymarket) – Det her sted er lidt af en backpacker-legende. Personalet råber måske af dig og indretningen er kaotisk (plastik vindrueklaser der hænger fra loftet?!), men de håndlavet dumplings og gigantiske skåle med nudler er seriøst gode - og seriøst billige. Du må ikke gå glip af deres pandestegte dumplings med svinekød eller dem med aubergine, hvis du skal prøve en vegetarisk dumpling.

  • El Jannah (flere lokationer) – Late-night charcoal chicken med ekstra hvidløg = foodie heaven. Det er hurtigt, det er lækkert og du får virkelig valuta for pengene. Det er det perfekte sted at slutte din dag af efter at have ligget på stranden. 

 

Melbourne

  • N.Lee Bakery (CBD) - Dette vietnamesiske bageri er legendarisk for deres banh mi - en crispy vietnamesisk sandwich fyldt med BBQ svinekød, kylling, salat og den helt rigtige mængde chili. Du kan typisk se en kø danne sig uden for hver dag omkring frokost, men bare rolig, det går hurtigt. For kun omkring 12 AUD for du et af de bedste value for money måltider i byen, og tro os, når du først har prøvet en, kommer du helt sikkert tilbage.

  • Om Vegetarian (CBD) - Hvis du gerne vil spise dig rigtig mæt for meget få penge, er det her stedet for dig. Her får en en tallerken fuld af karry, ris og naanbrød til nærmest ingen penge - og så er det all-you-can-eat. Viben er meget chill, de fleste der spiser her er studerende, rejsende og folk der lever på et budget. 

  • Queen Victoria Market (CBD) - Ja, det er turistet, men hvis du timer det helt rigtigt (lige før lukketid), kan du få masser af nedsatte lækkerier som bagværk, deli retter, frisk frugt og snacks. Det er også et sjovt sted at finde en billig frokost til når du skal hurtigt videre - vi skal altid forbi doughnut vanen minimum én gang, når vi er her.

 

Brisbane

  • Eat Street Northshore - Det ligger lidt uden for byen, men det er bestemt turen værd. For 5 AUD i indgangen får du adgang til et stort container street food marked med boder fra hele verden. Koreansk fried chicken, brasiliansk BBQ, ungarnsk langos... Det er det perfekte sted til et food crawl. Tag afsted med nogle venner og del nogle af de lækre retter, så du kan få smagt på en masse forskelligt til få penge.

  • Melt Brothers (CBD) - Det her er grilled cheese heaven. Vi snakker knasende surdejsbrød, lækker ost og forskellige toppings som mac & cheese eller jalapeños for omkring 12 AUD. Det er hurtigt, mættende og den perfekte tømmermændskur.

  • Govinda’s (CBD or South Bank) - Hvis du gerne vil have et lækkert vegetarisk måltid på dit backpacker budget, er det her det helt rigtige sted. Det drives af Hare Krishna community, som tilbyder gode portioner af vegetariske karryretter, ris og dessert for omkring 12-15 AUD.

 

Bonus tip: de fleste byer har ugentlige markeder, cheap eats og backpacker barer, som tilbyder måltider til 8-10 AUD og billige øl/cocktails. Vi anbefaler Roys Bar på Wake Up! Sydney Central, et af vores favorit hostels.

Greyhound Bus By The Ocean

Transport

  • Bus > fly: Intercity busser som Greyhound (tjek mulighederne ud) er billigere end at flyve og du kan købe hop-on-hop-off buspas, som er lavet til backpackere.

  • Delebiler: Apps som Coseats (Australiens svar på GoMore) eller opslagstavler på hostels er en god måde at finde lift, der skal samme vej som dig.

  • Offentlig transport: Ligesom i Danmark har Australien også deres egne versioner af Rejsekortet. I Melbourne hedder det Myki, i Sydney er det Opal og i Brisbane har de Go Card - på den måde kan du spare penge, modsat når du køber enkeltbilletter.

 

Ture

  • Hostel-organiserede ture: Masser af hostels organiserer aktiviteter, alt fra pub crawls til food tours. Tjek de lokale aktiviteter ud på dit hostel, det er også en god og smart måde at møde andre rejsende på.

  • Gør-det-selv: Nogle treks, snorkel spots eller vandfald kræver hverken en guide eller at du booker en dagstur. Hvis du bare laver lidt research, pakker en frokost og mod på eventyr, skal du nok få en masse fede oplevelser.
australia-sydney-the-rocks-george-street

Klar til at rejse til Australien uden at tømme banken?

Vi har dig, uanset om du vil booke en budgetvenlig rejse til Australien, på Working Holiday eller bare passer godt på dine penge.

👉 Læs mere om Working Holiday i Australien her

 

Begyndt at planlægge dit næste eventyr

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.